Jon Gerner tiltræder stillingen som direktør i Lokale og Anlægsfonden.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Jon Gerner har siden 2008 været projektchef i Nordea-fonden, hvor han har haft ansvaret for motion, sundhed og fritidsliv.
Jon Gerner har desuden tidligere været ansat i ledelsessekretariatet og budgetkontoret i Undervisningsministeriet.
”Det er et stort privilegium at overtage ansvaret for at bidrage til at udvikle rammerne for noget af det vigtigste i vores samfund - vores kultur-, idræts- og fritidsliv. Lokale og Anlægsfonden spiller en væsentlig rolle i sektoren i dag – det er min ambition at udbygge den yderligere, således at Lokale og Anlægsfonden er det sted, alle relevante parter henvender sig for både inspiration, viden, rådgivning og støtte”, udtaler den tiltrædende direktør i pressemeddelelsen.
Lokale og Anlægsfonden rådgiver og støtter byggeri og faciliteter til fritidslivet.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her er idrætsaktørernes ønsker til en ny regering: "Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt"
- Her er ni vigtige politiske debatter på Idrætsmødet
- Organisation: Foreningslivet risikerer at blive en skillelinje for ulighed mellem børn og unge
















