Lisbeth Jessen
Mads Andersen HøgAnti Doping Danmarks direktør stopper

Lisbeth Jessen skal være forstander i Reden København, Reden International og KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter. Hun tiltræder stillingen 1. oktober, hvor hun skifter sin direktørpost i Anti Doping Danmark ud.
Lisbeth Jessen skal stå for den faglige og organisatoriske udvikling af de tre institutioners arbejde i København.
KFUKs Sociale Arbejde indebærer organisationens herberger, krisecentre, reder og genbrugsbutikker.
”Vi er utrolig glade for at få Lisbeth som forstander. Hun har bred erfaring med vores forskellige målgrupper – meget udsatte mennesker i fx misbrug og eller som lever på gaden, ofre for menneskehandel og kvinder der er ofre for vold – og hun er en erfaren leder som er i stand til at sætte kvindernes forhold og behov på dagsordenen hos politikere og beslutningstagere,” siger Lis Ingerslev, bestyrelsesformand for de tre institutioner ifølge KFUKs pressemeddelelse.
Hun afløser Mads Andersen Høg, som skifter sin stilling som forstander for de tre institutioner inden for KFUK ud med titlen som udviklingschef i KFUKs Sociale Arbejde.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her er ni vigtige politiske debatter på Idrætsmødet
- Organisation: Foreningslivet risikerer at blive en skillelinje for ulighed mellem børn og unge
- ”Tak for at stille jer op og træde vande”: Sjældent har debat været så velbesøgt. Men de konkrete forslag til ny lov var få
















