Børns Vilkår: Når konkurrence og præstation overtager fritidslivet, sætter vi trivslen over styr

Præstation kan trumfe god stemning og sammenhold

Hvis børn og unge skal have et rigt fritidsliv med håndbold, dramaklub og ridning, er vi nødt til at tale om, hvad det er for et fritidsliv, vi sender dem ud i.

Fritidslivet er ofte et møde mellem børn, unge og frivillige. Frivillige, som med de bedste intentioner giver gavmildt af deres tid, men ikke altid har den nødvendige viden eller ressourcer til at arbejde med børn og unges fællesskaber og trivsel. Jeg har selv talt med frivillige trænere, som følte sig magtesløse, når de blev ansvarlige for børn, der var udsat for mobning eller havde brug for ekstra støtte.   

Samtidig ved vi, at det er vigtigt for børn og unge, at fritidsaktiviteten er en god oplevelse i sig selv. Vi har talt med børn og unge, som fortæller, at de går til fritidsaktiviteter, fordi det er sjovt og for at være sammen med deres venner. Som en pige i 7. klasse fortæller: ”Jeg svømmer bare, fordi det er sjovt”​. 

Jeg anerkender, at præstation og konkurrence også kan være med til at give børn og unge en oplevelse af at være gode til noget

Mirjam Marie Westh
Børne- og ungefaglig konsulent, Børns Vilkår

Det kan dog også være mindre sjovt. Jeg har set 8-årige børn tage armbøjninger som straf for at tabe træningskampen mod deres holdkammerater, fordi trænerens fokus var på præstation og konkurrence frem for den gode stemning og sammenholdet børnene imellem.  

Det er ikke kun uhensigtsmæssigt for fællesskabet på holdet, men også et fokus på præstation og konkurrence, der for børnene opleves som et pres. Og det bidrager ikke til fortællingen om fritidslivet som et pusterum og trivselsfremmende frirum for børn og unge. 

Jeg anerkender, at præstation og konkurrence også kan være med til at give børn og unge en oplevelse af at være gode til noget. At succesoplevelser i fritidslivet kan have en positiv indvirkning på deres trivsel og motivation. Men når konkurrence og præstation bliver det primære fokus, risikerer vi at sætte fritidslivets trivselsfremmende potentiale over styr.

Samtidig ved vi, at et primært fokus på trivsel og udvikling i stedet for præstation og konkurrence styrker børn og unges motivation for fritidsaktiviteten, så de fortsætter i klubben eller foreningen - også når de bliver ældre. Som en pige i 7. klasse fortæller: ”Jeg gik til svømning sidste år, men så fik jeg tilbudt at komme på konkurrenceholdet, og nu gider jeg ikke gå til svømning mere, for jeg gider ikke konkurrence”. 

Hvis trivsel og trygge fællesskaber er fundamentet i de fritidsaktiviteter, børn og unge deltager i, tror jeg på, at fritidslivet kan være et trivselsfremmende frirum for børn og unge. Samtidig kan det betyde, at færre børn falder fra fritidsaktiviteterne, når de bliver ældre. Der er altså meget at vinde, når vi sætter trivsel og trygge fællesskaber øverst på dagsordenen i fritidslivet.