Borgmestre og rektorer: Idrætten er glemt i uddannelsespolitikken – selvom den styrker unges trivsel

På trods af større behov end nogensinde for at prioritere fysisk velvære som fundament for god såvel fysisk og psykisk trivsel er idræt helt fraværende i den aktuelle debat om fremtidens uddannelser.

Hvordan sikrer vi, at bevægelse bliver en større og mere naturlig del af skoledagen? Og hvordan sikrer vi, at alle børn har erfaringer med foreningslivet, når de forlader folkeskolen? 

I mange år har der været et stærkt fokus på dansk og matematik i skolen. Men hvad med børns erfaringer med fællesskab, engagement og frivillighed? Hvordan sikrer vi, at flere unge får lyst og mulighed for at engagere sig i de fællesskaber, som så stor en del af vores samfund bygger på?

Overset i EPX-anbefalingerne

Vi har en rig idrætshistorie, men er vi gået politisk i stå? For eksempel er det skuffende, at der her, ti år efter linjen blev godkendt, fortsat kun er to gymnasier i Danmark, der har haft mulighed for at udbyde idræt på A-niveau.

Idræt er ligeledes helt overset i anbefalingerne til den nye praksisfaglige gymnasieuddannelse, EPX, som netop skal forme fremtidens ungdomsuddannelser.

Danmark er et foreningsland. Fra de største internationale sportsbegivenheder til træningen en tirsdag aften i den lokale idrætshal lever idrætten af det samme grundlag. Fællesskabet.

En stor del af den frivillighed, der bærer Danmark, begynder netop i idrætten.

Jacob Friis, Maja Højgaard, Knud Vincents og Pia Sadolin
Se titler i faktaboksen

Når danske atleter står på medaljeskamlen, er det resultatet af mange års engagement i klubber, hvor frivillige trænere og lokale fællesskaber har lagt fundamentet.

Netop derfor spiller idrætten en særlig rolle i vores samfund. Den favner både det store talent og den lille hverdagsoplevelse. Den giver børn og unge erfaringer med samarbejde, ansvar og fællesskab. Erfaringer, som ikke kun handler om sport, men om at være en del af et samfund.

Et af de stærkeste fællesskaber

I mange lokalsamfund er idrætsforeningerne samtidig nogle af de vigtigste mødesteder på tværs af generationer og baggrunde. Her mødes børn, unge og voksne i et fællesskab, der bæres af frivillighed og engagement. 

En stor del af den frivillighed, der bærer Danmark, begynder netop i idrætten. Mange unge tager deres første frivillige ansvar som hjælpetrænere, dommere eller bestyrelsesmedlemmer i lokale klubber.

Her lærer de, hvad det vil sige at tage ansvar for andre og engagere sig i et fælles projekt. At udvikle et positivt selvbillede og identitet.

Hvis vi ønsker et samfund med stærke fællesskaber og en levende frivillig kultur, kræver det også, at børn og unge møder disse værdier i deres hverdag. Også i skolen og på ungdomsuddannelserne.

Når danskerne snart går til stemmeurnerne, håber vi derfor, at politikerne også vil tale om de fællesskaber, der bærer vores samfund. Idrætten er et af de stærkeste steder, hvor de skabes.

Spørgsmålet er, om der også er et valg om fællesskaber? Det burde der være.