Pernille Aude
Peder BisgaardDansk Firmaidræt nedsætter ungeudvalg og finder ny næstformand i bestyrelsen

Pernille Aude er ny næstformand i Dansk Firmaidræt, der samtidig nedsætter Ungeudvalg.
Det oplyser organisationen.
Aude har siddet i Dansk Firmaidræts bestyrelse siden 2019. Hun arbejder til dagligt som salgschef i den svenske koncern Essity.
"Vi skal fortsætte med at øge kendskabet til Dansk Firmaidræt og de positive samfundsgevinster, der er ved aktive arbejdsliv, overfor spillerne på den politiske arena," udtaler den nye næstformand i bestyrelsen, der i fremtiden skal udvides med to pladser.
Dansk Firmaidræt har parallelt med udnævnelsen nedsat et ungeudvalg, der har til formål at understøtte organisationens udvikling, så forbundet stadig er relevant i fremtiden.
"Jeg vil særligt arbejde for aktiviteter, hvor der er mere fællesskab, hvor de unge kan få god kontakt med hinanden. For jeg tror på, at det er det, der er vejen frem – at de unge får dyrket noget holdsport og får mødt hinanden," siger den nye udvalgsformand, Malou Blach, som til daglig er kandidatstuderende i folkesundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet.
Foruden Ungeudvalget nedsættes også nye udvalg for henholdsvis foreningsudvikling samt idræts- og aktivitetsudvikling. Den nye organisering sker i forbindelse med Dansk Firmaidræts nye "Strategi 2027 – Aktive arbejdsliv fra praktik til pension".
Her er Dansk Firmaidræts bestyrelse:
- Peder Bisgaard (formand)
- Pernille Aude (næstformand)
- Jeanette Thornberg
- Thomas Schrøder Andersen
- Claus Schou
Omtalte personer
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Organisation: Foreningslivet risikerer at blive en skillelinje for ulighed mellem børn og unge
- Her er ni vigtige politiske debatter på Idrætsmødet
- ”Tak for at stille jer op og træde vande”: Sjældent har debat været så velbesøgt. Men de konkrete forslag til ny lov var få


















