Jonas Manthey OlsenDansk Ungdoms Fællesråd får ny politisk chef

Siden 2018 har Jonas Manthey Olsen haft sin daglig dag i New York, senest i Danmarks FN-mission, hvor han har været seniorrådgiver. Det stopper dog nu, da han er blevet hentet hjem som politisk chef for Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF.
Det oplyser DUF i en pressemeddelelse.
Jonas Manthey Olsen har tidligere slået sine folder i DUF som politisk konsulent i perioden fra 2014 til 2016, og han glæder sig til vende tilbage. Han udtaler:
"Foreningslivet og ungeområdet er noget, der ligger mig nært, og som jeg altid har haft med mig, hvad end det var på Christiansborg eller i FN".
Generelsekretær i DUF, Louise Juul Jensen, fortæller, at Jonas Manthey Olsen med sin erfaring sætter flueben ved mange af de punkter, man kunne ønske sig i en politisk chef, herunder national og international politisk erfaring.
Hans erfaring spænder da også bredt. Senest i hans ophold i New York har han først været i FN's udviklingsprogram, dernæst i UNDP og siden i Danmarks faste repræsentation.
Derudover har Jonas Manthey Olsen blandt andet været næstformand i DSU, politisk rådgiver i Socialdemokratiet, ligesom han har været særlig rådgiver for daværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil.
Jonas Manthey Olsen har en kandidat i globale studier fra Roskilde Universitet og en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet.
Indsigt

Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardHvordan har hooligan-registret fungeret?Besvaret
Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardEr ministeren indstillet på at justere udkast til lovforslag om styrket indsats mod fodbolduroligheder?Besvaret
Karsten Hønge spørger Lars Løkke RasmussenHvorfor stopper det danske bidrag til vaccineforskning gennem International AIDS Vaccine Initiative (IAVI)?Besvaret











