DGI-formand og rådmand i Aarhus: Sådan kan folkesundhedsloven sikre mere samarbejde med foreningslivet

Fra genoptræning til aktivt fællesskab

Aarhus Kommune og DGI arbejder allerede sammen om at få mere bevægelse ind i hverdagen. Vi kan se, at vores indsatser virker og bidrager til mere livskvalitet.

Når ældre deltager i træning i den lokale forening, eller når børn og unge finder sammen om idræt og aktivitet, så stiger både livsglæden og sundheden.

Foreningslivet tager allerede et stort medansvar for folkesundheden. Mange foreninger arbejder sammen med kommunerne om at byde nye medlemmer velkommen – også dem, der normalt står uden for fællesskaberne.

Et godt eksempel er de borgere, som efter et genoptræningsforløb fortsætter med motion i foreningslivet.

Folkesundhedsloven skal sikre at kommuner, regioner og staten rækker ud til foreningslivet.

Christian Budde og Charlotte Bach Thomassen
Hhv. rådmand, Aarhus Kommune og formand, DGI

Her hjælper frivillige instruktører borgerne til en tryg overgang fra genoptræning til aktive fællesskaber. Det giver både fysisk og mental sundhed, og det er folkesundhed i praksis.

Vi har netop søsat Tryg Træning Aarhus som et flagskibsprojekt for DGI med støtte fra Sundhedsfonden i Aarhus Kommune. Her kan aarhusianere med kronisk sygdom, fysiske skavanker og/eller senfølger træne i trygge rammer i den lokale idrætsforening.

Det er et helt konkret eksempel på brobygning mellem sundhed og fællesskab. Det viser, at et godt samarbejde mellem kommunen og idrætsforeningerne styrker overgangen fra patient til borger.

Et andet konkret eksempel er Aktivitetspasset i Aarhus.

Her får økonomisk trængte voksne aarhusianere hjælp til betaling af foreningskontingent, så de kan blive en del af et fællesskab og komme i gang med idræt og bevægelse. Ordningen virker og den har potentiale til at hjælpe mange flere.

Foreningslivet vil og kan mere

Desværre tillader de nuværende regler ikke at ordningen bliver permanent. Både DGI og Aarhus Kommune skubber på for, at social- og boligministeren følger op på sine løfter om at ændre loven, så Aktivitetspasset kan fortsætte i Aarhus.

Vi er godt på vej i Aarhus, og den kommende folkesundhedslov kan skabe de rette rammer for bedre og mere samarbejde mellem kommunen og foreningerne i hele landet.

Idrætsforeningerne vil gerne samarbejde mere med kommunerne. Fire ud af fem af foreningerne under DGI samarbejder allerede med kommunen i dag – og tre ud af fem af de foreninger, vil gerne samarbejde endnu mere. Så ønsket er der.

Det ser vi også i Aarhus, hvor vi hurtigt fandt ni foreninger, der ville deltage i Tryg Træning-konceptet. Men nogle steder mangler der en udstrakt hånd eller en åben dør fra kommunen.

Folkesundhedsloven skal sikre at kommuner, regioner og staten rækker ud til foreningslivet. Vi skaber de bedste løsninger for danskerne, når vi gør det sammen.

Det kræver, at foreningerne involveres i at definere problemet og finde løsningerne. Sådan bygger vi de stærkeste broer mellem kommunen og foreningerne til gavn for alle danskeres sundhed og livskvalitet.

Aarhus kommune og DGI ønsker, at folkesundhedsloven skaber gode rammer for at arbejde tværgående og understøtte de lokale partnerskaber. Vi ønsker os en folkesundhedslov, der inviterer til øget samarbejde på tværs af aktører og sektorer.

Hvis loven skal skabe reel folkesundhed, skal den:

Give kommunerne frihed til at indgå partnerskaber med civilsamfundet uden at drukne i regler og bureaukrati.

Forpligte staten til at skabe lovgivning, der understøtter lokale initiativer som Aktivitetspasset.

Invitere foreningslivet ind som en fast samarbejdspartner, når nye sundhedstiltag udvikles og implementeres.

Sådan kan vi skabe rammer, hvor bevægelse, fællesskab og forebyggelse går hånd i hånd og hvor alle danskere får bedre mulighed for at leve et sundt liv.