DGI-formand: Politikerne kan styrke demokratiet ved at gøre danskernes adgang til foreningslivet nemmere

Fra håndboldhallen til atletikbanen

Hvorfor går jeg som formand for en paraplyorganisation af danske idrætsforeninger så meget op i det?

Fordi det danske demokrati aldrig har eksisteret i et vakuum. Vi har altid været påvirket af strømninger fra vores omverden. Og det gælder også i foreningernes hverdagsdemokratier.

Herhjemme peger Magtudredningen på en række svage punkter i vores folkestyre: Den offentlige samtale udfordres i stigende af sociale platformes logikker, og danskernes tillid til Christiansborg og politiske beslutningstagere er faldende.

Der finder en vigtig demokratisk dannelse sted, når danskerne samles i frivillige fællesskaber og tager ansvar.

Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

Senest har Dansk Ungdoms Fællesråds nye demokratianalyse vist et bekymrende fald i unges tillid til de demokratiske institutioner. Med et demokrati under pres, hvad skal da være vores fælles modsvar?

For mig er der ingen tvivl. Vi skal dyrke fællesskabet og handlekraften i de frivillige foreninger langt mere, end vi gør i dag.

Demokrati er en deltagersport, og gennem danskernes engagement i det frivillige foreningsliv kan vi skabe et endnu mere levende, handlekraftigt og modstandsdygtigt folkestyre.

Det har positive gevinster for meget mere end den fysiske sundhed, når danskerne mødes til den ugentlige træning i håndboldhallen, på atletikbanen eller i kajakklubben.

Knofedt og kaffe i foreningen

I de øjeblikke, hvor de udveksler highfives og laver kampråb, styrker de den mellemmenneskelige tillid, som er limen i vores demokrati – både lokalt og nationalt.

Og når de samme danskere i foreningerne trækker i frivillig-trøjen og arrangerer weekendstævner, sommerlejre og træningsture, viser de hinanden, at fællesskabet også rummer handlekraft og robusthed.

Her skaber de noget sammen, selv om det kræver både hårdt slid og knofedt, og selv om der måske skal drikkes mange kopper kaffe i foreningen, før alle er enige om, hvordan det skal gribes an.

Vi ved, at foreningernes fritidsaktiviteter er noget af det første, der skæres fra, når danskernes økonomi bliver trang.

Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

Det er i hverdagssituationer som disse, at vi kan styrke danskernes demokratiske muskler og skabe det, jeg vil kalde folkeoplysning og demokratisk dannelse i praksis.

I en rundspørge, som DGI gennemførte blandt mere end 1.000 idrætsforeninger i februar 2026, svarer mere end 80 procent da også, at folkeoplysning for dem handler om at lære at være i et fællesskab med andre, og at det sker, når medlemmerne får ansvar og løser frivillige opgaver.

Det bekræfter for mig, at der i foreningerne er en bred forståelse af, at der finder en vigtig demokratisk dannelse sted, når danskerne samles i frivillige fællesskaber og tager ansvar.

Vi kan ikke løse alle demokratiets udfordringer i foreningsdanmark, men for mig er der ingen tvivl om, at vi kan forstærke både sammenhængskraften og handlekraften i vores folkestyre igennem de frivillige foreninger i Danmark.

Det gør vi ved at skabe de bedst mulige rammer for, at endnu flere danskere kan være med i foreningerne, såvel som i kulturlivet og det brede civilsamfund, og med både politisk og økonomisk opbakning fra Christiansborg og kommunerne.

Fritidsaktiviteter ryger først

I DGI har vi en række bud på, hvor der kan sættes ind.

Der er blandt andet brug for et folkeoplysningstilskud, som følger med tiden.

Det aktivitetstilskud, som kommunerne uddeler til de folkeoplysende foreninger, herunder idrætten, har ligget på stort set samme niveau i ti år, og det betyder i praksis, at tilskuddet udhules af både den demografiske og prismæssige udvikling i vores samfund.

Dertil kommer behovet for tilstrækkelige faciliteter til at dyrke foreningernes aktiviteter. For idrætten gælder det særligt i de store byer, hvor der er stigende udfordringer med ventelister.

Men det handler også om at sikre bedre adgang til naturen for frilufts- og idrætsaktiviteter, så danskerne også får mulighed for at dyrke deres fællesskaber i grønne eller blå omgivelser.

Endelig vil jeg fremhæve, at understøttende indsatser til økonomisk udsatte borgere skal have høj prioritet igennem udbredelse af ordningerne som fritidspas, fritidstillæg og fritidsvejledning.

For vi ved, at foreningernes fritidsaktiviteter er noget af det første, der skæres fra, når danskernes økonomi bliver trang.

Det er i hverdagssituationer som disse, at vi kan styrke danskernes demokratiske muskler.

Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

Foreningsliv kræver ikke en stor pengepung

Danmark er for rigt et samfund til, at det bør være størrelsen på ens pengepung, som afgør, om man kan være en del af det frivillige foreningsliv.

Så ja, vi står i en demokratisk brydningstid. Men mit argument er, at en investering i Foreningsdanmark, i kulturlivet og i civilsamfundet, også vil være investeringer i vores demokrati.

Og vi har som samfund lige nu en unik mulighed for at styrke vores folkestyre indefra ved at smede en stærkere sammenhængkraft og handlekraft i de små og nære demokratier.

Det håber jeg, at nyslåede politikere – både i Folketinget og i byråd – vil huske på i den kommende valgperiode.

For demokrati kræver deltagelse hver dag – og vi har brug for at få alle med.