En folkesundhedslov er på vej. Men den løser intet i sig selv, lyder det fra DGI og forskere

Regeringen vil indføre en folkesundhedslov, der skal forpligte kommunerne til at arbejde systematisk med forebyggelse og sundhedsfremme.

Det blev klart, da regeringen onsdag fremlagde sit udspil til en ny sundhedsreform.

I udspillet bliver det beskrevet, at forebyggelsesindsatserne skal inddrage blandt andet civilsamfundet, og at loven skal sikre kommunerne frihed til at tilpasse indsatser til lokale problematikker.

På pressemødet udtalte sundhedsminister Sophie Løhde (V), at man i forbindelse af folkesundhedsloven vil sætte et trecifret millionbeløb af til arbejdet i kommunerne.

Hos DGI ser landsformand Charlotte Bach Thomassen positivt på en ny lov:

”Vi har hele tiden bakket op om en folkesundhedslov. Og efter pressemødet er jeg blevet bekræftet i, at der er nødt til at være et parallelt spor, der handler om folkesundhed og forebyggelse. Sundhedsudspillet har primært fokus på behandling, men der er stadig massivt brug for at arbejde langt mere systematisk med forebyggelse,” siger hun.

Lovens konkrete udformning

Regeringen forventer at præsentere et lovforslag i oktober 2025, og at loven træder i kraft 1. januar 2027.

Ifølge Charlotte Bach Thomassen kommer lovens virkning i kommunerne i vid udstrækning til at afhænge af dens konkrete udformning:

Jeg tror på, der er brug for lovbundne greb. Ellers mister forebyggelsesindsatsen terræn.

Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

”Det kommer helt an på, hvilke greb man lægger i lovgivning. Den skal trække på noget, der er meget bredere end kommuner, regioner og stat. Men jeg tror på, der er brug for lovbundne greb. Ellers mister forebyggelsesindsatsen terræn,” udtaler hun.

Jes Bak Sørensen, forsker i idræt og sundhed ved DEFACTUM, kalder en folkesundhedslov ”et seriøst redskab”:

”Mange organisationer, blandt andre Dansk Selskab for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse, har efterlyst en folkesundhedslov. Det gør de, fordi de tror på, at det vil give legitimitet til området at have en lov. Og det vil jeg gerne tilslutte mig. Det vil give muligheder for at rykke på nogle ting, som vil kunne påvirke folkesundheden,” siger han.

Samtidig udtrykker han bekymring for den skelnen, regeringen laver mellem den ”patientrettede forebyggelse”, der finder sted i regi af regionerne, og ”den borgerrettede forebyggelse”, der hører under kommunerne.

Indsatsen i kommunerne kan ifølge Bak Sørensen stadig risikere at blive en ”kan-opgave” i stedet for en ”skal-opgave”, når indsatsen ikke handler om patienter og samtænkes med regionerne.

Han tilføjer, at en folkesundhedslov også bør føre til overvejelser om genindførsel af de nationale forebyggelsesmål.

Idrætten har svært ved ulighed

Også civilsamfundsforsker ved Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen, ser lovens konkrete udformning som afgørende for dens virkning:

”Jeg tror ikke, den ændrer ret meget, hvis den ikke opstiller nogle tydelige mål og forpligtelser. Dens succes forudsætter virkelig, at man vil forpligte sig. Også økonomisk,” siger Ibsen.