Debat

DIF og Team Danmark: Vi tager subelitens mentale trivsel meget alvorligt

Næsten en tredjedel af atleterne lige under topniveau udviser symptomer på spiseforstyrrelser. Det tager vi meget alvorligt, selvom det kan være, at det ikke er alle, der har lagt mærke til det, skriver Karin Ingemann og Lars Balle Christensen.

Vi bilder ikke os selv ind, at vi har løst alle udfordringer, men vi er overbeviste om, at de mange tiltag tilsammen gør en stor forskel for både elitemiljøerne og dem lige under, skriver Karin Ingemann og Lars Balle Christensen. 
Vi bilder ikke os selv ind, at vi har løst alle udfordringer, men vi er overbeviste om, at de mange tiltag tilsammen gør en stor forskel for både elitemiljøerne og dem lige under, skriver Karin Ingemann og Lars Balle Christensen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Karin Ingemann
Lars Balle Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dalende trivsel og udfordringer med unges mentale sundhed fylder både i medierne, hos fagfolk og blandt politikere. I idrætten er vi vant til at arbejde med positive fællesskaber, der styrker trivslen blandt unge.  

Samtidig arbejder vi også sammen med forbundene med miljøer for dem, der enten er eller stiler efter at blive de bedste på deres felt. Her har vi et særligt ansvar for at sikre, at jagten på de ekstra centimeter, sekunder eller gram ikke går ud over et sundt forhold til egen krop.  

Læs også

I DIF og Team Danmark har trivslen været ét af de højest prioriterede områder de seneste år. Vi har søsat mange initiativer for at styrke trivslen og selvværdet hos udøverne. Men vi gør det ikke alene.

Derfor hilser vi det velkommen, at Laila Walther og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade rakte ud her i Altinget. Vi har brug for ekspertise, og derfor vil vi meget gerne tage imod invitationen til at fortsætte den gode dialog, vi allerede har haft. 

Det skriger på handling
At nå op blandt de bedste kræver en enorm arbejdsindsats. Det gør sig også gældende i idrættens verden, hvor både eliten og subeliten agerer under et stort pres.

Næsten en tredjedel af atleterne lige under topniveau udviser symptomer på spiseforstyrrelser

Karin Ingemann, DIF og Lars Balle Christensen, Team Danmark

Derfor er vi også meget bevidste om, at det er en målgruppe, vi skal have et ekstra blik for, så vi både kan forebygge problemer og hjælpe de, der får behov for det. Derfor er det afgørende, at vi hos forbund, hos de ansvarlige i klubber og foreninger, samt hos udøverne og deres familier, har et fælles fokus på at opfange faresignaler. 

Det er en helt central del af idrætten i Danmark, at vi ikke kun tager ansvar for udøveren, men også tager ansvar for hele mennesket.

Derfor blev vi også stærkt bekymrede over at læse konklusionerne i de to undersøgelser, som vi i DIF og Team Danmark fik foretaget af Syddansk Universitet i to dele i 2020 og sidste år. Her fremgik det, at næsten en tredjedel af atleterne lige under topniveau udviser symptomer på spiseforstyrrelser, mens det på eliteniveau gør sig gældende for hver sjette. 

Det skriger på handling, og vi har allerede igangsat flere indsatser. Vi har åbnet en hotline for både udøvere og trænere. Vi har udviklet forskellige typer af materiale og forløb til trænere i samarbejde med eksperter med faglighed indenfor idræt og spiseforstyrrelser. Materialerne sætter blandt andet fokus på, hvordan man kan spotte symptomer på spiseforstyrrelser og får redskaberne til at tage de svære samtaler.

Vi har også via trivselsnetværk sat fokus på betydning af en handlingsplan, ligesom vi på en central temaside samler relevant info og hjælper forbundene med et nemt og synligt flowchart omkring handling ved bekymring.  

Mange af vores indsatser er målrettet direkte til vores trænere, til udøvere og forældre og til andre, der har direkte indflydelse på den daglige trivsel. Derfor er det helt forståeligt, hvis Laila Walther ikke har lagt mærke til dem i offentligheden. 

Karin Ingemann, DIF og Lars Balle Christensen, Team Danmark

Tabuet skal brydes
Derudover har vi allieret os med et netværk af eksterne fagpersoner, der hjælper os med både samtaler med trænere og udøvere, workshops og udvikling af materialer.

Netop den førnævnte rapport fra SDU ligger sammen med en sideløbende trænerundersøgelse foretaget af Center for Ungdomsstudier til grund for meget af det faglige materiale, vi har udarbejdet. 

Én af de største udfordringer med spiseforstyrrelser er, at det er et stort tabu at tale om. Det skal vi gøre noget ved, hvis vi vil problemet til livs. Derfor kommer vi i år til at lancere både workshops om kost, krop og træning samt en kampagne, der netop har til formål at gøre op med tabuet og hjælpe både trænere og udøvere til at blive bedre til at spotte tegn på spiseforstyrrelser.  

Vi bilder ikke os selv ind, at vi har løst alle udfordringer, men vi er overbeviste om, at de mange tiltag tilsammen gør en stor forskel for både elitemiljøerne og dem lige under.

Mange af vores indsatser er målrettet direkte til vores trænere, til udøvere og forældre og til andre, der har direkte indflydelse på den daglige trivsel. Derfor er det helt forståeligt, hvis Laila Walther ikke har lagt mærke til dem i offentligheden. 

Vi er ikke færdige og fortsætter blandt andet samarbejdet med de vidende aktører på området. Derfor ser vi også frem til at fortsætte den gode dialog med Laila Walther i de kommende måneder. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Walther

Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, formand, Civilsamfundets Brancheforening
socialrådgiver (Den Sociale Højskole 1996), MPP (Roskilde Uni. 2006), EMP (INSEAD 2014)

0:000:00