Engel-Schmidt, DIF og DGI: Aldrig har flere dyrket foreningsidræt. Det skal de frivillige hyldes for

Børn tager i dag i langt højere grad direkte hjem efter skole i stedet for at dyrke legen og fællesskaberne med vennerne. Det er blevet nemt at være alene. Det gælder også de voksne, som ligeledes kan have svært ved at lægge skærmene fra sig. 

Men alle mennesker, unge som gamle, har brug for fællesskaber for at trives. Vi er kun noget i kraft af det, vi oplever med andre.

Fremgang i alle aldersgrupper

Derfor er det både glædeligt og vigtigt, at idrætsforeningerne under DIF og DGI igen kan levere en medlemsfremgang. Fra 2023 til 2024 steg det samlede medlemstal med 59.302 til knap 2,5 millioner. Det er rekord, og det er tredje år i træk, at der bliver sat medlemsrekord. 

Der er medlemsfremgang i alle aldersgrupper og i alle landets regioner. Det er vigtigt for de enkelte danskere, og det er vigtigt for det danske samfund. 

Foreningsidrætten havde det hårdt under nedlukningerne i coronatiden, hvor danskerne i lange perioder ikke kunne være sammen om idrætten.

Vi vil gerne opfordre læserne af dette indlæg til at takke en frivillig, næste gang I er til træning i idrætsforeningen

Charlotte Bach Thomassen, Jakob Engel-Schmidt og Hans Natorp
Hhv. Landsformand for DGI, Kulturminister (M) og formand for DIF

Men nedlukningerne var også med til at gøre det lysende klart, hvad foreningsidrættens kerne er:

Nemlig at dyrke en interesse i forening og i fællesskab med andre. At dele oplevelser med andre. Den erkendelse og det savn efter idrætsfælleskaberne, som mange følte, kan have medvirket til, at foreningsidrætten i dag står endnu stærkere end før coronatiden. 

Men der er også andre årsager til udviklingen.

DIF og DGI’s bevægelsesvision, Bevæg dig for livet, som de seneste ti år er blevet støttet af TrygFonden og Nordea-fonden, og som er indskrevet i regeringsgrundlaget, har også spillet en rolle. I disse ti år er det samlede medlemstal steget med en kvart million. 

Ræk hånden i vejret næste gang

Men hovedrollen indtages af de mange frivillige kræfter ude i foreningerne.

Det er dem, der dirigerer træningen, byder et nyt medlem velkommen, trøster ham eller hende, der er uheldig og har slået sin hånd, renoverer klubhuset, bager kage, vasker spillertøjet, koordinerer transporten til udekampe og arrangerer afslutningsfesten. 

Uden dem var der ingen foreningsidræt. De forventer ikke den store opmærksomhed. Når vi af og til hylder en frivillig med en pris, så skriger vinderne af disse priser aldrig af glæde eller peger på sig selv. De er altid utrolig ydmyge og takker de andre frivillige. 

Alligevel vil vi gerne opfordre læserne af dette indlæg til at takke en frivillig, næste gang I er til træning i idrætsforeningen. Eller I kan gøre det, når I henter en søn eller datter, der har lysende øjne og blussende efter en sjov aktivitet. 

Eller endnu bedre – hvad med at række hånden i vejret, når foreningen efterlyser nye frivillige?

Der er brug for alle gode kræfter til at sikre, at der i hele landet og i alle lokalsamfund er velfungerende idrætsforeninger, så alle har mulighed for at dyrke de vigtige ’gammeldags’ fællesskaber.