
For andet år i træk konsoliderer finanslovsforslaget for 2025 kulturlivet i Danmark. Der er langt fra tale om nogen gavebod, men man vedkender sig nødvendigheden af kontinuitet og udvikling i kulturpolitikken.
Af de omkring 150 millioner kroner, der spenderes på kultur om året, bruges størstedelen af pengene på at videreføre gamle aftaler, men der er også fundet penge til nye tiltag.
Det er ikke i sig selv sindsoprivende, at Kulturministeriet nu vedkender sig indgåede aftaler om projekter og aktiviteter, men det er dog en forudsætning for, at man i kulturinstitutioner kan planlægge og budgettere fremadrettet.
På den måde er finansloven på kulturområdet et skridt tilbage til tiden før coronapandemien nulstillede kulturlivet.
I finansloven for 2025 er der blevet plads til en række reelle nye tiltag på kulturområdet. 60 millioner kroner bruges på bevaring af fortidsminder. I alt 150 millioner kroner sendes i alt efter teaterområdet. Team Danmark får et løft. 10 millioner kroner bruges på gadeidræt til udsatte børn, unge og voksne. Og så får de jyske og fynske kunstakademier en tiltrængt saltvandsindsprøjtning.
Måske ikke ligefrem en kulturrevolution, men mindre kan også gøre det i et land, hvor kulturen alt for længe er blevet forsømt.
Finansloven for 2024 rummede to markante tiltag, nemlig museumsreform og indførelse af kulturpas til 43.000 unge uden uddannelse eller job.
Reformen er virkeliggjort, mens vi venter på implementeringen af kulturpasset i sidste halvdel af 2024. I Kultur-Danmark foregår der en diskussion om, hvordan man bedst får kulturpasset til at fungere, idet man erkender, at der skal mere end en smart app med gratis adgang til kulturens hellige haller til at få de 43.000 unge til at strømme i Det Kongelige Teater.
Finanslovsforslaget er måske ikke ligefrem en kulturrevolution, men mindre kan også gøre det i et land, hvor kulturen alt for længe er blevet forsømt.
Niels Frid-Nielsen
Det er derfor værd at bemærke, at der også i finanslovforslaget for 2025 står, at regeringen vil yde øget støtte og hjælp til de 43.000 unge uden arbejde eller job. Mere end 300 millioner kroner til sådan en indsats vil bringe kulturpasset ind i en sammenhæng, hvor dets chancer for at blive en succes øges.
Finanslovforslaget for 2025 er også interessant, fordi det muligvis bliver den sidste finanslov før et folketingsvalg, der skal afholdes seneste i 2026.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg netop derfor havde håbet på en noget mere offensiv, idérig og sprudlende gaveregn over kulturlivet.
Der er tale om udmærket politisk håndværk. Vi har endelig fået en kulturminister, der lever op til, hvad man kan forvente af en sådan, og når han så faktisk formår at skabe brede flertal om det meste, så er der tale om relativt gode tider for kulturen.
Ingen kan være imod gadefodbold, bevaring af fortidsminder og en styrkelse af kunstakademierne udenfor København. Men der er for få tiltag, der kan bringe optimismen og gå-på-modet tilbage i dansk kultur.
Der mangler visionære forslag til, hvordan vi kan styrke dansk kultur, i en tid hvor techgiganter truer dansk indholdsproduktion på eksistensen. Kulturbidraget i medieforliget var en begyndelse, men den mangler en fortsættelse i finansloven for 2025.
Da det måske bliver SMV-regeringens sidste finanslov - og dermed den, regeringen vil blive husket for - kunne man godt have forventet lidt mere fedt på kulturområdet.
Den er solid, men langt fra fed - og slet ikke hammerfed.

















