Arbejdsmarked
Med fremlæggelsen af finansloven for 2025 er der stor sandsynlighed for, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil blive husket for kulturpas og museumsreform, der begge nævnes i finansloven for 2024 og såmænd også i regeringsgrundlaget.
Bevares der er da 700 millioner nye kroner til kulturen til næste år:
- 60 millioner skal bruges til at få flere i teatret.
- 40 millioner skal sætte gang i gadefodbold og idræt for psykisk sårbare.
- Team Danmark får et løft på 35 millioner, der skal ses som "en massiv investering i at vinde medaljer" ikke mindst ved OL i 2028.
- 60 millioner anvendes til sikring af fortidsminder.
- I forlængelse af dette års satsning på kulturpasset, investeres der 80 millioner i et såkaldt "ungeløft".
- Hertil kommer redningskranse til blandt andet Københavns Drengekor og Jazzhouse Montmartre.
Når disse tiltag er nævnt og noteret, er der ikke tale om en visionær, modig endsige historisk banebrydende kulturpolitik.
Der er ikke tale om en visionær, modig endsige historisk banebrydende kulturpolitik.
Niels Frid-Nielsen
Der er bestemt grund til at være opmærksom på danske teatre, men det er langt fra gjort med at forsøge at lokke flere i teater.
Teatre i Danmark lever i en lovjungle af støtteordninger, som er svære at forstå meningen med, og endnu sværere at indrette sig efter som teater menneske i Danmark. Der er simpelthen brug for en reform af teaterlovgivningen i Danmark.
Penge til gadefodbold og psykisk sårbare kan ingen være imod.
Heller ikke medaljer til Danmark ved OL.
Bevarelse af fortidsminder er en folkesag i Danmark, og i regeringen er ikke mindst Venstre optaget af at varetage fortidens interesser i den nuværende regering.
Betragter man kulturafsnittet i næste års finanslov vil der dog næppe være tale om et mindeværdigt fortidsminde, når man ser tilbage på 2025 om 25 år.
På trods af udsigten til et folketingsvalg i enten foråret 2025 eller forår 2026, ligner finansloven for 2025 ikke et oplæg til valgkamp.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og hans kulturkumpaner i Socialdemokratiet og Venstre kommer til at gå til valg på gennemførelsen af museumsreform og kulturpas.
Museumsreformen var en svendeprøve for kulturministeren, der lykkedes med at fremtidssikre danske museer, så de allerede i dag er oppe på besøgstal på samme niveau som før corona-pandemien.
Med museumsreformen viste Engel-Schmidt, at han evnede at forhandle et nødvendigt forlig på plads. Det var vel at mærke en opgave, som flere af hans forgængere havde givet op på.
Det er en bedrift, der vidner om politisk håndværk, som ingen kan tage fra den gode Engel-Schmidt.
Bedre sent end aldrig
Når det kommer til kulturpasset, har det været en moderat kongstanke fra partiets begyndelse.
Det blev i sin tid lanceret i et debatindlæg af Lars Løkke Rasmussen og Jon Stephensen, men Engel-Schmidt tog det til sig og virkeliggjorde det.
Bliver kulturpasset en succes, er det en fjer i hatten på Jakob Engel-Schmidt.
Niels Frid-Nielsen
Det gjorde han, efter at Socialdemokratiet og store dele af kulturlivet havde gjort ham opmærksom på, at kulturpasset behøvede en social dimension, der bragte det i øjenhøjde med målgruppen af unge uden uddannelse eller arbejde.
Igen lyttede kulturministeren og forhandlede et forlig på plads. Det tog sin tid, næsten et helt år at få passet på plads, men bedre sent end aldrig.
Om kulturpasset så bliver en succes, der bringer en god del af de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse tilbage til fællesskabet på arbejdsmarkedet, ved vi om to år, når forsøgsordningen er forbi, og kulturpasset kan evalueres.
Bliver kulturpasset en succes, vil det berige unges liv og bidrage til Engel-Schmidts omdømme som en fjer i hatten.
Om det også er nok til et genvalg, er en helt anden historie.
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
