Professor i ny analyse: Det er ikke længere kun 'hattedamerne', der er frivillige

Sandsynligheden for at deltage i frivilligt arbejde er kun en tiendedel for dem, som ikke har sociale kontakter til bekendte i foreninger, i sammenligning med dem, som dagligt eller næsten dagligt er i kontakt med bekendte i foreninger.

Denne sammenhæng gælder også for sociale kontakter med beboere i lokalsamfundet, men det har mindre betydning end kontakten til bekendte i foreninger, og involveringen i frivilligt arbejde afhænger ikke af hyppigheden af sociale kontakter med venner og i familien.

Flere ensomme tager fat

Det mest overraskende er imidlertid, at der er en svag tendens til, at jo oftere en person føler sig isoleret fra andre eller er uønsket alene, desto større er sandsynligheden for et engagement i frivilligt arbejde.

Jævnlig ​​ensomhed behøver derfor ikke at være en barriere for et frivilligt engagement, hvis der er sociale kontakter ud over de nære sociale kontakter til venner og familie.

Analysen bidrager til en bredere forståelse af, hvilke faktorer der har betydning for borgernes deltagelse i frivilligt arbejde.

Bjarne Ibsen
Professor emeritus, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU

Analysen viser således, at borgere, der ofte føler sig isoleret, men dagligt eller næsten dagligt har social kontakt med bekendte i foreninger, deltager seks gange så meget i frivilligt arbejde end borgere, der sjældent føler sig isoleret, men aldrig har social kontakt med bekendte i foreninger.

Intuitivt kunne man også forvente, at helbredstilstanden har betydning for involveringen i frivilligt arbejde.

Analysen viser da også en svag tendens til, at langvarig sygdom eller lidelse går ud over deltagelsen i frivilligt arbejde.

Men det gælder primært, hvis helbredet begrænser borgeren i at udføre lette fysiske aktiviteter.

Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem selvvurderet helbred og involvering i frivilligt arbejde, og analysen viser en svag positiv sammenhæng mellem tidligere at have haft en depression og et frivilligt engagement.

Analysen viser desuden, at den lavere deltagelse i frivilligt arbejde for visse grupper af borgere ikke nødvendigvis skyldes manglende interesse for det.

Borgere med en langvarig sygdom, lidelse eller handicap er således lige så villige til at arbejde frivilligt (det vil sige enten at deltage i frivilligt arbejde eller være interesseret i det), som borgere uden en langvarig sygdom eller lidelse.

Og mens der ikke er væsentlige forskelle mellem yngre, midaldrende og ældres konkrete deltagelse i frivilligt arbejde, falder villigheden til at engagere sig i takt med stigende alder.

Et friskt pust til livskvaliteten

Når borgere svarer, at de ikke er involveret i et frivilligt arbejde, men er interesseret i det, kan det skyldes barriere for at engagere sig i frivillige opgaver, for eksempel negative livsomstændigheder, dårligt helbred og mangel på sociale kontakter.

Men det skyldes nok også, at der ikke er en specifik grund til eller mulighed for at engagere sig frivilligt, for eksempel inden for et område, der interesserer den enkelte, eller der hvor man bor.

Analysen bidrager til en bredere forståelse af, hvilke faktorer der har betydning for borgernes deltagelse i frivilligt arbejde.

Det værd at gøre en ekstra indsats for at give belastede borgere mulighed for at deltage i frivilligt arbejde.

Bjarne Ibsen
Professor emeritus, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU

Ud over individuel baggrund, motiver og den kontekst, man lever i, påvirker livsforhold og livsomstændigheder – som i væsentlig grad belaster og begrænser den enkeltes livsudfoldelse – om borgerne engagerer sig i frivilligt arbejde.

Analysen viser imidlertid, at selvom belastende og begrænsende livsomstændigheder kan være en barriere for mange for at deltage i frivilligt arbejde, gælder dette primært, hvis omstændighederne er meget belastende, og villigheden til at arbejde frivilligt er ofte lige så stor blandt de belastede som blandt de ikke belastede.

Hvis frivilligt arbejde kan bidrage til en højere livskvalitet blandt borgere, der ikke har så mange sociale kontakter, ofte oplever at være socialt isoleret eller af helbredsmæssige grunde er begrænset i at være aktiv på forskellige områder, er det værd at gøre en ekstra indsats for at give belastede borgere mulighed for at deltage i frivilligt arbejde.

Analysen viser, at det gør man bedst ved at engagere borgerne i foreninger og i lokalsamfundet, hvor frivilligt arbejde er en integreret og meningsfuld del.

Det sætter spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse, at frivilligt arbejde er blevet mere individuelt uden en tæt forbindelse til en forening eller en frivillig organisation.