Formand for lærerforening: Der er brug for mere idræt i uddannelserne
Idræt bliver nedprioriteret på uddannelserne i Danmark, selvom flere undersøgelser viser, at idræt har positive indvirkninger på unge mennesker. Det er ikke kløgtigt i en tid, hvor unge mistrives, skriver Andreas Schiørring.
Andreas Schiørring
Lektor i idræt, Aarhus Katedralskole, og formand for Gymnasieskolernes IdrætslærerforeningStudier viser, at børn og unge, der er overvægtige, får lavere karakterer end normalvægtige, når de afslutter folkeskolen.
Det ses også at blandt de 11-15-årige. Her lever hele 73 procent ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet.
Helt skidt ser det ud for piger i 9. klasse, hvor kun 12 procent lever op til anbefalingerne om fysisk aktivet.
Tal fra uddannelsesstatistik.dk viser, at frafaldet i gymnasiet er mindre blandt de elever, der har idræt B.
De elever, der har allermest brug for at have idræt, vælger faget fra. Der er derfor brug for at ændre denne udvikling, og i stedet styrke idræt i uddannelserne.
Andreas Schiørring
Lektor i idræt og formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening
Idræt styrker altså fastholdelsen i uddannelserne.
Som reaktion på dette vil de fleste nok mene, at der er brug for at styrke idrætsundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Men det er desværre ikke sket – tværtimod.
Idrætten forsvinder
Senest er timetallet i idræt reduceret i 7., 8. og 9. klasse, ligesom den afsluttende eksamen i idræt er afskaffet. I samme ombæring er kravet om dagligt 45 minutters fysisk aktivitet afskaffet.
I gymnasiet (stx) er det ikke længere muligt at udbyde den tidligere meget populære studieretning med idræt B.
Det ser også ud til, at de gymnasier, der har fået dispensation til at lave forsøg med idræt B i studieretningen, ikke får det forlænget.
På hf er den obligatoriske idrætsundervisning erstattet af et valgfag, hvor de elever, der har allermest brug for at have idræt, vælger faget fra.
Der er derfor brug for at ændre denne udvikling og i stedet styrke idræt i uddannelserne.
For der er brug for, at børn og unge får viden om, hvorfor bevægelse og fysisk aktivitet er vigtig.
Det er vigtigt, at børn og unge introduceres til en række forskellige og alsidige bevægelseskulturer og lærer, hvordan de udfører forskellige idrætslige færdigheder.
Det er herigennem, at de får lyst og selvtillid til at bevæge sig resten af livet.
Gevinster ved idræt
Ud over de helt tydelige fysiske, motoriske og sundhedsmæssige gevinster ved idrætsundervisningen, er der også en lang række andre gevinster, som er yderst vigtige, at børn og unge rustes med.
I idrætsundervisningen træder eleverne ud af den digitale sfære, fokuserer på gensidig opmærksomhed, øjenkontakt og samarbejde. Idrætsundervisningen kan fremme fællesskab og bevægelsesglæde og dermed bidrage til elevernes trivsel.
Mikrosucces ved at lære og lykkes med kroppen giver øget selvværd, handlekraft og robusthed.
Og i forlængelse af det så styrker idræt kroppens faglighed og giver kloge hænder, som på sigt kan varetage en lang række jobs, der lige nu mangler folk til.
Idrætsundervisningen kan være modvægt til præstationskulturen i samfundet, fordi idræt fremmer en kultur, hvor fejl anses som lærings- og udviklingsmuligheder.
Børn og unges trivsel, kropslige kompetencer og bevægelsesglæde skal ikke overlades til tilfældighederne.