Analyse af 
Jeppe Højberg Sørensen

Idrætten er blevet regeringens schweizerkniv

Folkeskoleaftalen og kulturpasset viser, at regeringen betragter idrætten som et værktøj, der fleksibelt kan tilpasses efter behov. Men regeringens frigørelsesprojekt står og falder med, om vælgerne, og deres børn, reelt kan mærke, at skuldrene både sænkes og styrkes i hverdagen. 

Idrætten har fået en central rolle i regeringens bestræbelse på at nedbryde skellet mellem stat og civilsamfund.
Idrætten har fået en central rolle i regeringens bestræbelse på at nedbryde skellet mellem stat og civilsamfund.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jeppe Højberg Sørensen

Med folkeskoleaftalen, der landede kort før påske, lægger regeringen og de øvrige partier i forligskredsen op til en tilsyneladende paradoksal manøvre.  

Med den ene hånd vil man skære i antallet af idrætstimer i udskolingen, fjerne adgangsprøven i idræt og afskaffe lovkravet om 45 minutters bevægelse.  

Og den anden hånd? Ja, den skal - uden at bringe centrale krav og statslig styring med sig - sikre, at der fortsat prioriteres god tid til høj puls i folkeskolen. Faktisk er partiernes ambition, som undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), udtalte, at man vil ”skrue op for bevægelse i folkeskolen". 

Altinget logoIdræt
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget idræt kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00