Formand: Idrætten kan løse flere af valgkampens temaer

Kort sagt: Idrætten bidrager allerede til flere af de samfundsmål, som politikerne efterspørger og løfter både mangfoldighed og sammenhængskraft.

Støtten går den forkerte vej

Netop derfor er det bekymrende, at rammerne for foreningslivet flere steder bliver svækket.

På Christiansborg bliver foreningsidrætten ofte fremhævet som noget helt særligt ved Danmark. Men lokalt oplever mange foreninger, at støtten bliver mindre.

Hvis politikerne mener alvorligt, at idrætten skal være en del af løsningen på samfundets udfordringer, kræver det også politiske prioriteringer.

Torsten Laen
Formand, DanskHåndbold

Kommunale tilskud reduceres, faciliteter presses, og frivillige må bruge mere tid på økonomi og administration.

Det er en udvikling, der står i skærende kontrast til de store forventninger til idrætten og ikke mindst det store potentiale. For selvom foreningslivet bygger på frivillighed, kan det ikke drives af engagement alene.

Handling fremfor skåltaler

Hvis politikerne mener alvorligt, at idrætten skal være en del af løsningen på samfundets udfordringer, kræver det også politiske prioriteringer. Stærke foreninger kræver adgang til faciliteter, stabile støtteordninger og rammer, der gør det muligt for frivillige at bruge tiden på fællesskabet frem for økonomisk brandslukning.

Et oplagt sted at starte er at se på lokalforeningspuljen, som har til formål at hjælpe endnu flere ind i foreningslivet og skabe bedre tilbud til medlemmerne. Men puljen slipper hvert eneste år op.

Ligeledes er støtten til foreningslivet, i form af lokaletilskud og medlemstilskud, faldet betragteligt de seneste 20 år på trods af foreningernes stigende udgifter til energi, vedligeholdelse og faciliteter.

Foreningerne er allerede en del af løsningen. Men hvis de i endnu højere grad skal kunne bidrage til at løfte på samfundets udfordringer, kræver det også, at politikerne investerer i dem.

Det er faktisk en rigtig god forretning for statskassen.