Formand: Idrætten kan løse flere af valgkampens temaer

Børn og unges trivsel. Presset på sundhedsvæsenet. Ensomhed blandt ældre. Udfordringer i forhold til integration. Og sammenhængskraft i en urolig tid.
Det er nogle af de temaer, der har fyldt i den aktuelle folketingsvalgkamp.
Men midt i diskussionen om politiske løsninger overser mange, at en del af svaret allerede findes i hele landet – i de danske idrætsforeninger.
Lokalt oplever mange foreninger, at støtten bliver mindre.
Torsten Laen
Formand, DanskHåndbold
Hver uge mødes børn, unge og voksne i haller og klubhuse over hele Danmark. Her lærer man ikke kun at spille håndbold, fodbold eller lave gymnastik. Man lærer at møde op til træning, tage ansvar for holdet og være en del af et fællesskab.
Det er kompetencer, som ikke kan lovgives frem på Christiansborg. De skal opleves i praksis.
Idrætten løfter allerede
Ser man på de politiske dagsordener i valgkampen, er idrætten allerede en væsentlig del af løsningen. Idrætten giver børn og unge fællesskaber og rollemodeller i en tid, hvor mistrivsel fylder mere og mere.
Den styrker folkesundheden gennem fysisk aktivitet – en af de mest effektive forebyggelsesindsatser, vi har. Den skaber fællesskab for ældre og modvirker ensomhed.
Og i mange lokalsamfund fungerer idrætsforeningerne som mødesteder, hvor mennesker med forskellig baggrund er sammen på tværs af social baggrund, kultur og holdninger.
Kort sagt: Idrætten bidrager allerede til flere af de samfundsmål, som politikerne efterspørger og løfter både mangfoldighed og sammenhængskraft.
Støtten går den forkerte vej
Netop derfor er det bekymrende, at rammerne for foreningslivet flere steder bliver svækket.
På Christiansborg bliver foreningsidrætten ofte fremhævet som noget helt særligt ved Danmark. Men lokalt oplever mange foreninger, at støtten bliver mindre.
Hvis politikerne mener alvorligt, at idrætten skal være en del af løsningen på samfundets udfordringer, kræver det også politiske prioriteringer.
Torsten Laen
Formand, DanskHåndbold
Kommunale tilskud reduceres, faciliteter presses, og frivillige må bruge mere tid på økonomi og administration.
Det er en udvikling, der står i skærende kontrast til de store forventninger til idrætten og ikke mindst det store potentiale. For selvom foreningslivet bygger på frivillighed, kan det ikke drives af engagement alene.
Handling fremfor skåltaler
Hvis politikerne mener alvorligt, at idrætten skal være en del af løsningen på samfundets udfordringer, kræver det også politiske prioriteringer. Stærke foreninger kræver adgang til faciliteter, stabile støtteordninger og rammer, der gør det muligt for frivillige at bruge tiden på fællesskabet frem for økonomisk brandslukning.
Et oplagt sted at starte er at se på lokalforeningspuljen, som har til formål at hjælpe endnu flere ind i foreningslivet og skabe bedre tilbud til medlemmerne. Men puljen slipper hvert eneste år op.
Ligeledes er støtten til foreningslivet, i form af lokaletilskud og medlemstilskud, faldet betragteligt de seneste 20 år på trods af foreningernes stigende udgifter til energi, vedligeholdelse og faciliteter.
Foreningerne er allerede en del af løsningen. Men hvis de i endnu højere grad skal kunne bidrage til at løfte på samfundets udfordringer, kræver det også, at politikerne investerer i dem.
Det er faktisk en rigtig god forretning for statskassen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardHvordan har hooligan-registret fungeret?Besvaret
Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardEr ministeren indstillet på at justere udkast til lovforslag om styrket indsats mod fodbolduroligheder?Besvaret
Karsten Hønge spørger Lars Løkke RasmussenHvorfor stopper det danske bidrag til vaccineforskning gennem International AIDS Vaccine Initiative (IAVI)?Besvaret

















