
Mange ministre og erfarne folkevalgte hader det. At dele flyers ud på gader og stræder. Det er koldt, nogle gange regner det, og ofte bliver man mødt af mennesker, som lige vil fortælle en, hvorfor man tager grundlæggende fejl i alt, man mener.
Alle kandidater sidder lige nu og sukker efter medieopmærksomhed, og mange politiske kampagner bruger desværre alt for mange af valgkampens timer på at jagte omtale i de store medier, for det er sjovere og mere prestigefyldt at komme et minut i nyhederne, end det er at dele æbler og morgenbrød ud i regnvejr på Randers Busterminal klokken 7.00 på en mandag i marts.
Virkeligheden er desværre bare den, at de nationale medier i store træk fokuserer på de store dyr på savannen.
Læserne, lytterne og seerne er mere interesserede i, hvad Lars Løkke, Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen, Alex Vanopslagh og Pia Olsen Dyhr tænker, mener og føler, end hvad en endnu ukendt aspirant til Folketinget har af mærkesager.
Og flere af de mindre partier oplever også, at end ikke deres partileder er helt så relevant som de større partiers, og derfor er valget heller ikke en dans på roser for dem.
Ud og møde mennesker
Den gode nyhed er heldigvis, at det solide, gamle rugbrødsarbejde i politiske valgkampagner stadig virker.
Enhver god kampagne handler om at møde mennesker. At vise sit ansigt, trykke hænder og fortælle om sine synspunkter. For vi er mere tilbøjelige til at stemme på en person, som vi har set i øjnene og har haft en sludder med.
Det personlige møde flytter måske ikke stemmer fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, men det kan være afgørende for, hvor den personlige stemme bliver sat på stemmesedlen. Partiernes nationale kampagner sætter retningen for partiet som samlet brand, og det skal de mindre kendte kandidater ikke bruge krudt på.
Derfor er mit bedste råd til dem, som kæmper om opmærksomheden, at de skal møde så mange mennesker, som det overhovedet er fysisk muligt i den resterende del af valgkampen.
Et godt kampagnegreb er at banke på døre på de veje, hvor data fra tidligere valg siger, at man har gode chancer for at blive valgt. Bank på, sig hej, aflever en flyer og lyt til, hvad beboerne har at sige.
Robin Juel Johansen
Strategisk rådgiver
Der skal deles flyers ud på togstationer, parkeringspladser, foran arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, der skal lokkes med kaffe, æbler, kager og roser, og der skal siges ja til alle debatter, hvor mere end ti mennesker er stimlet sammen for at lytte.
Et andet godt kampagnegreb er at banke på døre på de veje, hvor data fra tidligere valg siger, at man har gode chancer for at blive valgt. Bank på, sig hej, aflever en flyer og lyt til, hvad beboerne har at sige. Hvis ikke de er hjemme, så smid en flyer i postkassen.
Det er nemlig helt vildt, hvad synligheden kan gøre. Se bare på eksempelvis Kristine Ammitzbøll-Bille fra Radikale, som til kommunalvalget i København fik tiende flest personlige stemmer på tværs af partier.
Den relativt ukendte førstegangspolitiker kæmpede bravt i hele valgkampen for at gøre sit navn bemærket.
Hun delte efter eget udsagn 100.000 stykker merchandise og flyers ud, og fulgte man med på hendes Instagram-profil kunne man se, at hun hver eftermiddag og aften enten talte med vælgere på byens torve eller delte flyers ud i postkasser fra bydel til bydel.
Hun kombinerede grundarbejdet med vedholdende digital tilstedeværelse på sociale medier og et konstant flow af læserbreve i byens lokale medier, og som noget særligt arrangerede hun gratis byvandringer med fokus på kvindernes København. En unik mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab med potentielle vælgere.
Mød jeres vælgere
Jeg har i min tid i politik ikke oplevet en toppolitiker lægge lige så hårdt et grundarbejde i en kampagne, og hatten af for at det lykkes.
Der findes en lang række andre kampagnegreb, som man også med fordel kan benytte sig af, men pointen her er, at man skal lægge grundarbejdet først og derefter bygge oven på med de sjove, skøre og vilde idéer.
Sociale medier og digital kommunikation er også en væsentlig faktor i en valgkampagne, men hvis man som kandidat eller parti er helt ny på kanalerne, er det ikke sikkert, man kan nå at opbygge et stort nok publikum på tre uger, til at det batter stort. Derfor bør man bruge sin energi frem til næste valg på at bygge sine kanaler store nok til, at de får en effekt ved næste valg.
Alternativet, Borgernes Parti og sågar Radikale bør også kraftigt overveje at satse endnu mere på græsrodsarbejdet. Når man danser på spærregrænsen, eller når man er klemt af et lignende projekt, som Radikale er af Moderaterne, må man kæmpe fra hus til hus for at vinde en plads ved bordet.
Franciska Rosenkilde (Å) skal møde alle klimabevidste storbyvælgere på de økologiske grøntsagsmarkeder, Lars Boje Mathiesen (H) skal så langt væk fra Borgen som muligt, og Martin Lidegaard (B) skal tage ved lære af partifællen Kristine Ammitzbøll-Billes græsrodskampagne og gå fra hus til hus i de valgkredse, hvor analyserne fortæller, at frafaldne radikale måske kan vindes tilbage.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Idrætten risikerer at miste særlig politisk valuta i regeringsforhandlingerne
- Branchedirektør med opfordring til ny kulturminister: Gør anti doping-indsatser gratis i fitnesscentre
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Her er idrætsaktørernes ønsker til en ny regering: "Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt"
- Ugens profil: Idrættens demokrati er udfordret på alle niveauer. Men truslen er for vigtig til at overlade den til politikerne






















