Debat

Rami Zouzou om VM i Qatar: Utroligt, at ingen har frataget DBU ansvaret

Mens de resterende migrantarbejdere fortsætter med at bygge lounges til idrætsaristokratiet under slavelignende forhold, forsætter DBU med at bilde os ind, at diplomati og kritisk dialog er vejen frem i forhold til Qatar. Utroligt, at ingen politikere har frataget dem ansvaret, skriver Ramt Zouzou.

Når man nu fra politisk hold frygter så meget for Afghanistan og de stakkels flygtningens skæbner, virker det endnu mere besynderligt, at både DBU, Amnesty og diverse politikere stadig insistere på at afvikle en fodboldfest i Qatar, skriver Ramt Zouzou.
Når man nu fra politisk hold frygter så meget for Afghanistan og de stakkels flygtningens skæbner, virker det endnu mere besynderligt, at både DBU, Amnesty og diverse politikere stadig insistere på at afvikle en fodboldfest i Qatar, skriver Ramt Zouzou.Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Rami Panduro Zouzou
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verden står på den anden ende over den frygtelige situation i Afghanistan. Flere partier og humanitære organisationer taler for, at Danmark og resten af en vestlige verden bør modtage flygtninge, da de eller risikerer at leve en kummerlig tilværelse under stærkt kritisable forhold i nærområderne.

Anderledes pragmatisk forholder man sig til dog til de 15.000 migrantarbejdere, der i følge Amnesty International er døde i forberedelse af det, som DBU's direktør, Jakob Jensen, i Altinget 27. august kalder den flotteste scene: VM. En scene bygget ovenpå 15.000 migrantarbejderes blod og finansieret af religiøse fanatikere, der i lighed med de tilbagevendende islamister hos Taliban, hylder tanken om et islamisk kalifat.

Hvad er det egentlig for et land, Jakob Jensen glæder sig så meget til at besøge?

Rami Zouzou
Selvstændig konsulent

Når man nu fra politisk hold frygter så meget for Afghanistan og de stakkels flygtningens skæbner, virker det endnu mere besynderligt, at både DBU, Amnesty og diverse politikere stadig insistere på at afvikle en fodboldfest i Qatar.

At man fortsat hævder, at man har så stor indflydelse, at man gennem kritiske dialog kan påvirke regimet – sheikerne Doha. Det er jo ren Erasmus Montanus- logik fra DBU's topfolk side. Utroligt, at ingen politikere har frataget DBU ansvaret.

For hvad er det egentlig for et land, Jakob Jensen glæder sig så meget til at besøge, når han skal fejre fodboldfest sammen med idrætsaristokratiet, når VM løber af stablen i 2022? Med de aktuelle begivenheder in mente er det måske mere relevant end nogensinde før at få det afdækket.

Lad os her se bort fra de mange migrantarbejdere, som i modsætning til flygtninge rundt omkring i Mellemøsten, åbenbart ikke har fortjent, at vestlige politikere taler deres sag, men alene kigge på sheikerne i Qatar, som Jacob Jensen hævder, vi kan påvirke gennem diplomati.

Hele verdens fodboldfest

Da de religiøse fanatikere i ISIS i 2014 begyndte at gøre sin indflydelse gældende rundt om i Mellemøsten, blev islamiske grupper underkaster streng kontrol. Blandt andet blev Det Muslimske Broderskab smidt på porten i Egypten. Men det svækkede hverken Det Muslimske Broderskab eller militante islamister hos blandt andre Hamas endsige dem, der nu er tilbage ved magten i Afghanistan, Taliban.

Grupperinger der sammen med sheikerne i Qatar har det til fælles, at de hylder et kalifat, som snart igen regerer Afghanistan, og vil have fjernet Israel fra landkortet. Den fælles ideologi skaffede dem en fredelig oase i Qatars ørken, hvor de i modsætning til migrantarbejdere, der byggede stadions, kunne leve trygt og godt.

DBU forsætter med at bilde os ind, at diplomati og kritisk dialog er vejen frem i forhold til Qatar. Det er sheikerne i Doha og Taliban nok svært tilfredse med. 

Rami Zouzou
Selvstændig konsulent

Qatars gode forhold til Taliban gjorde landet til en vigtig aktør som mægler mellem USA og Taliban. Qatar har dermed  dygtigt kontrolleret amerikanernes politik overfor Afghanistan. Og på trods af, at Qatar har spillet en ikke uvæsentlig rolle i evakueringen fra Afghanistan, kan der ikke herske megen tvivl om, at Qatar har spillet en lige så central rolle i Talibans tilbagevenden, der nu har sendt tusinder af stakkels mennesker på flugt.

Mennesker, der for en stor dels vedkommende opholder sig i lignende lejre, som Qatars migrantarbejdere, men hvis forhold åbenbart ikke kan afhjælpes gennem diplomati, selvom hele den vestlige verden er enige om, at situationen i Afghanistan er håbløs.

Det er det land, som hele verdens fodboldfest skal holdes i. Et land, der i flere år har huset og bevæbnet islamiske terrorister og ladet mere end 15.000 migrantarbejdere dø som fluer. Så mens de resterende migrantarbejdere fortsætter med at bygge lounges til idrætsaristokratiet under slavelignende forhold, Taliban genopbygger sin islamiske drøm, og en mængde politiske partier forsøger at overbevise os om, at vi skal tage imod afghanske flygtninge, fordi forholdene i nærområderne er under al kritik, forsætter DBU med at bilde os ind, at diplomati og kritisk dialog er vejen frem i forhold til Qatar.

Det er sheikerne i Doha og Taliban nok svært tilfredse med. Jeg tvivler dog på, at migrantarbejderne og flygtningene deler den opfattelse af diplomatiets effekt overfor tilhængerne af et islamisk kalifat.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Jensen

Departementschef, Børne- og Undervisningsministeriet, fhv. adm. direktør, DBU
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00