Bliv abonnent
Annonce
Om  
Evald Bundgård Iversen

SDU ansætter ny leder ved Institut for Idræt og Biomekanik

16. september 2021 kl. 10.22

SDU har ansat Evald Bundgård Iversen som ny leder for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC).

Iversen overtager stillingen fra Bjarne Ibsen, som har siddet på posten siden 2003, hvor centeret blev oprettet. Bjarne Ibsen fortsætter som professor på CISC.

Evald Bundgård Iversen er heller ikke et nyt ansigt på SDU. Han har været ansat på CISC siden 2016 som lektor i Sports Management og Sports Policy.

Her har blandt andet arbejdet med forskningsprojekter om civilsamfundets betydning for udvikling og livskvalitet. Han har også arbejdet med styring og ledelse af faciliteter til idræt og rekreativt friluftsliv. Endelig har været fagansvarlig for kandidatfaget Innovation og ledelse af idrætsfaciliteter og idrætsforeninger, som han har været med til at udvikle.

CISC bedriver samfundsvidenskabelig idrætsforskning ved Syddansk Universitet. CISC er blandt andet aktuel med forsknings- og formidlingsprojektet Danmark i Bevægelse, der undersøger, hvad der motiverer danskerne til at træne og måler på, hvordan vi er aktive.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026