
Som særlig rådgiver for daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen var jeg selv medansvarlig for VLAK-regeringen (2016-2019). Og selvom det ikke altid føltes sådan i hverdagen dengang for snart ti år siden, så fremstår VLAK-årene i dag som en politisk fuser.
Det helt store problem dengang var, at de (trods alt kun) fire borgerlige partier ikke kunne finde sammen i et fortroligt og tillidsfuldt samarbejde. Dansk Folkeparti var det største parti, men det var samtidig uden for regeringen. Og for så vidt angår det politiske indhold, var konflikterne mellem især Liberal Alliance og Dansk Folkeparti gift for regeringen – både i medierne, i Folketinget og i regeringens indre liv.
Derfor kan man spørge sig selv: Hvorfor i alverden har Troels Lund Poulsen (V) lyst til at gå tilbage til en fuser? For der er ikke noget, der tyder på, at en VLAK-regering anno 2026 ville få en nemmere gang på den politiske landjord.
Indsigt

Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardHvordan har hooligan-registret fungeret?Besvaret
Theresa Scavenius spørger Peter HummelgaardEr ministeren indstillet på at justere udkast til lovforslag om styrket indsats mod fodbolduroligheder?Besvaret
Karsten Hønge spørger Lars Løkke RasmussenHvorfor stopper det danske bidrag til vaccineforskning gennem International AIDS Vaccine Initiative (IAVI)?Besvaret












