V-ordfører: Når Rusland bryder alle spilleregler, skal de selvfølgelig hverken til OL eller VM

Det er svært ikke at reagere med uro på den slingrekurs, der nu tegner sig i spørgsmålet om Ruslands plads i international sport. Efter fire års udelukkelse står nogle af verdens mest toneangivende idrætsledere nu med åbne arme, og inviterer Rusland tilbage i varmen.
Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Kirsty Coventry, har kraftigt antydet, at russiske atleter kan vende tilbage ved legene i Los Angeles i 2028. Ligeledes har FIFA-præsident, Gianni Infantino, signaleret, at døren for Rusland atter kan åbnes.
Argumenterne lyder blandt andet på, at sport bør være "en neutral arena", og at udelukkelsen kun har "skabt mere frustration og had".
Det lyder tilforladeligt. Men argumenterne kollapser, når de møder virkeligheden.
For der findes ingen værdineutral sport, i en verden hvor byer sønderbombes, børn bortføres, kvinder voldtages, og krigsforbrydelser dokumenteres systematisk.
Når et regime som Rusland bryder alle spilleregler for krig, menneskerettigheder og international ret, så er det ikke sportens opgave at udviske forskellen mellem angriber og offer.
Mærkes også i de danske omklædningsrum
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, var der for en stund klarhed. Det internationale samfund reagerede. Institutioner tog stilling. Også i sportens verden. FIFA- og UEFA-sanktioner udelukkede russiske hold og landshold. Det var ikke et udtryk for "politik i sport".
Det var et udtryk for, at sportens institutioner ikke kan bruge deres normale og i de fleste tilfælde fornuftige neutralitet, når folkeretten trampes under fode.
FIFA og IOC’s vaklen sender et farligt signal.
Vent længe nok, så går det over. Tal om fred, uden at skabe retfærdighed, og dørene åbnes igen.
Kim Valentin (V)
Kultur- og beskæftigelsesordfører og formand, Alliancen for God Ledelse og Integritet i Sport under Europarådet
Ikke kun til Rusland, men til alle autoritære regimer i verden. Vent længe nok, så går det over. Tal om fred, uden at skabe retfærdighed, og dørene åbnes igen.
Det mærkes også helt ind i de danske omklædningsrum.
I Danmark og mange andre lande er sport børns første fællesskab uden for familien. Her lærer de regler, ansvar, og retfærdighed. Man kan ikke spille videre, hvis man slår modspilleren ned. Snyd har konsekvenser.
Sport og international orden
Hvad fortæller vi de børn, hvis verdens største sportsorganisationer signalerer, at stater kan begå alvorlige overgreb og kort efter vende tilbage, som om intet er hændt?
Som formand for Alliancen for God Ledelse og Integritet i Sport under Europarådet ser jeg tydeligt, at sport i dag er tæt forbundet med menneskerettigheder, demokrati, og international orden.
Sport er geopolitik, uanset om man bryder sig om det eller ej.
Derfor har sportens ledere et ansvar, der rækker langt ud over turneringskalendere og tv-rettigheder.
De forvalter globale fællesskaber og sætter normer for millioner af mennesker.
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Her er idrætsaktørernes ønsker til en ny regering: "Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt"
- Ugens profil: Idrættens demokrati er udfordret på alle niveauer. Men truslen er for vigtig til at overlade den til politikerne
- Her er kommentarskribenterne på Altinget Idræt
- Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum















