
Grønne Demokrater.
Det er navnet på endnu et nyt politisk parti, der netop har set dagens lys. Det er tidligere medlem af Folketinget for Alternativet og nuværende løsgænger, Theresa Scavenius, der står i spidsen for det nye parti.
Det fremgår af en pressemeddelse tirsdag.
Partiet er stiftet som en reaktion på et folkestyre i forfald, skriver Scavenius i partiets idégrundlag.
"Der er ikke nogen rigtig reel opposition på Christiansborg i øjeblikket. Det er her, Grønne Demokrater vil være et reelt oppositionsparti, der arbejder på den parlamentariske linje for at kontrollere og tjekke regeringen efter," skriver den nyslåede partiformand i pressemeddelelsen.
Partiet vil gøre op med Christiansborgs lukkethedskultur, hvor for meget lovarbejde foregår i lukkede udvalg og forligsmøder i ministeriene. "Politikken skal frem i lyset," lyder det.
I den sammenhæng opstiller Scavenius tre punkter for partiets parlamentariske strategi:
- Partiet vil ikke deltage i lukkede forligskredsmøder i ministerier. Al behandling af lovgivning skal foregå åbent i Folketinget. Det er her, politikken skal laves.
- Partiet har ingen partidisciplin. Alle stemmer ud fra deres egen overbevisning, som der står i Grundloven. Ordførere kommer kun med anbefalinger.
- Partiet vil behandle lovforslag tre gange. Der skal være tid til seriøs og grundig lovbehandling.
Scavenius var medlem af Folketinget for Alternativet, indtil hun, efter anklager om dårligt arbejdsmiljø og mangel på samarbejdsvillighed, blev frataget sine ordførerskaber i september 2023 efter en afstemning i partiets hovedbestyrelse.
"Vi er nået frem til, at beslutningen om at fratage Theresa Scavenius hendes poster i Folketinget samt muligheden for at tale på partiets vegne," lød konklusionen fra partigruppen dengang.
Theresa Scavenius valgte fire dage efter at melde sig ud af partiet og fortsætte som løsgænger i Folketinget, hvor hun har siddet lige siden.
Men nu kan Theresa Scavenius med stiftelsen af Grønne Demokrater igen sætte et partibogstav efter sit navn.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Dyr strøm er ved at splitte Norden ad
- Højrefløjen er uenige om alt fra industri til klima. Derfor er det absurd at tale om blå blok
- Ny regering vil gøre kollektiv transport gratis for børn og unge. Professor advarer om flere bagsider
- Cepos: Den egentlige skandale er hovsapolitikken, der skulle indfri 2025-klimamålet














