Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ditte Lysgaard Vind

Bloxhub udnævner ny chef for innovation og udvikling

Ditte Lysgaard Vind er desuden bestyrelsesmedlem i en række virksomheder, herunder Dansk Design Center, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Unleash.
Ditte Lysgaard Vind er desuden bestyrelsesmedlem i en række virksomheder, herunder Dansk Design Center, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Unleash.Foto: Bloxhub
1. september 2023 kl. 13.42

Innovationshubben for bæredygtig byudvikling Bloxhub udnævner Ditte Lysgaard Vind som chef for innovation og forskning. 

Det skriver Bloxhub i en pressemeddelelse. 

”Desværre bliver mange gode initativer for bedre byer og bygninger ikke skaleret nok. Derfor går vi glip af den positive klimaeffekt, såvel som de erfaringer, vi som samfund skal leve af," udtaler Ditte Lysgaard Vind i forbindelse med ansættelsen og fortsætter:

"Det er denne omstilling, jeg brænder for, og den udvikling, jeg skal være med til at løfte hos Bloxhub.”

Ditte Lysgaard Vind, der har stiftet konsulentvirksomheden The Circular Way, er ifølge Bloxhub "en af Danmarks førende eksperter på cirkulær økonomi".

Torben Klitgaard, administrerende direktør hos Bloxhub, anser ansættelsen af Vind som et vigtigt greb til at styrke virksomhedens relevans fremover.

”Vi ved, at udfordringerne i byggeriet trækker komplekse tråde til resten af samfundet både på nationalt og internationalt niveau. Med Ditte som ansvarlig for vores innovations- og forskningsaktiviteter er jeg helt sikker på, at Bloxhubs økosystem kommer til at bidrage endnu stærkere til løsningerne af de store byudviklingsudfordringer vi står overfor globalt," udtaler han.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026