Concito: Danmark mangler en strategi for energieffektivisering
Energieffektivisering er et vigtigt værktøj til at reducere drivhusgasudledningen. Men Danmark har ingen strategi på området, hvilket efterlader et enormt uudnyttet potentiale, skriver Christian Peter Ibsen og Rasmus Lindø Kaslund.
Christian Peter Ibsen
Direktør, ConcitoRasmus Lindø Kaslund
Analytiker, Arbejderbevægelsens ErhvervsrådIkke siden 70’ernes oliekriser har der været så markant et fokus på at spare på energien som nu. I Danmark, resten af Europa og globalt set er energieffektivisering et nøgleværktøj til at levere hurtigt og effektivt på to vigtige mål: Uafhængighed af russisk olie og gas og markante CO2-reduktioner.
For nylig hævede EU-Kommissionen i udspillet 'RePowerEU' sit forslag til målet for energibesparelser i 2030 til 13 procent fra 9 procent-målet fra 'Fit-for-55'-udspillet.
I sidste uge samledes politikere, erhvervsfolk og eksperter fra hele verden i Sønderborg til det internationale energiagenturs (IEA) årlige energieffektivitetskonference for at diskutere, hvordan vi mindsker energispild i bygninger, energioptimerer industrien og anvender ny teknologi til at få et smartere energiforbrug.
I forbindelse med konferencen har IEA udgivet en rapport, der nok engang understreger det store potentiale og økonomiske rationale i energieffektiviseringer. Energieffektivitet er, ifølge IEA, "det primære brændstof" – den billigste, grønneste og mest pålidelige energi er nemlig den, vi ikke bruger.
Et centralt værktøj
I IEA's 2050-nettonulscenarie, hvor vi på verdensplan optager lige så mange drivhusgasser, som vi udleder, er energieffektivisering et helt centralt værktøj og leverer en tredjedel af de samlede drivhusgasreduktioner.
Der skal igangsættes initiativer, der leverer energibesparelser, hvis ikke omstillingen skal blive unødigt dyr. Konkret vurderer IEA, at den globale energiintensitet (energiforbruget i forhold til BNP) skal falde med fire procent årligt frem mod 2030. Til sammenligning er energiintensiteten kun faldet to procent årligt det seneste årti.
Samtidig vurderer IEA, at der i 2030 kan spares svimlende 95 exajoule energi ved at gennemføre effektiviseringstiltag. Det vil spare 30 millioner tønder olie dagligt og 650 milliarder kubikmeter naturgas svarende til henholdsvis tre og fire gange Ruslands samlede eksport – og reducere den globale energiregning med mindst 650 milliarder dollar.
Hvis vi skal levere på de nødvendige mål, skal husholdninger bruge mindre energi til opvarmning og transport
Christian Peter Ibsen og Rasmus Lindø Kaslund
Concito
Energibesparelserne skal findes på tværs af vores bygninger, industri og transport. Elektrificering af opvarmning og industriprocesser med varmepumper og udbredelsen af elbiler leverer i sig selv betydelige effektivitetsgevinster, ligesom der stadig er et enormt uudnyttet potentiale i energirenoveringer.
Nye apparater – eksempelvis airconditionanlæg – er mere energieffektive end gamle og vil gradvist blive indfaset. Implementering af intelligente varme- og kølingssystemer samt øget genbrug af plast og stål er også nødvendige tiltag.
Men som IEA også påpeger, kommer vi ikke uden om adfærdsændringer. Hvis vi skal levere på de nødvendige mål, skal husholdninger bruge mindre energi til opvarmning og transport – for eksempel ved at skrue ned for varmen og tage cyklen eller offentlig transport i stedet for bilen.
Danmark går forrest, når det kommer til udbygning af vedvarende energi – senest eksemplificeret ved Nordsøaftalen om udbygning af havvind. Der er behov for, at Danmark også igen går efter den grønne førertrøje, hvad angår energieffektivisering. Det er positivt, at regeringen som et nyt initiativ har afsat 25 millioner kroner til en energisparekampagne frem mod vinteren.
Glimrer ved sit fravær
Kampagnen bør tage grundigt bestik af de anbefalinger, IEA leverer i deres seneste rapport: Skru en tak ned på termostaten, og tag offentlig transport eller cyklen i stedet for bilen. Det er velkendte og klassiske energispareråd, der kan give en stor effekt på den korte bane.
Men i regeringens store energiudspil 'Danmark kan mere II' glimrede energieffektiviseringstiltag ved sit fravær. Der er ellers nok at tage fat på: Erhvervspuljen til energieffektiviseringer får ikke afsat sine støttemidler. Der mangler fortsat krav til energirenoveringer af offentlige bygninger. Og er der et enormt uudnyttet potentiale i energirenoveringer af danske villaer og parcelhuse.
Det ligger i kortene, at EU hæver sit årlige energibesparelsesmål fra det nuværende 0,8 procent til mindst 1,5 procent for alle EU-lande, og at der stilles krav om, at tre procent af offentlige bygninger energirenoveres årligt. Danmark støtter disse mål, men uden nye initiativer er Danmark langt fra selv at leve op til målene.
Concito opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at udarbejde og vedtage en egentlig energieffektiviseringsstrategi – sådan som vi har en strategi for eksempelvis Power-to-X-brændstoffer, elektrificering og grøn gas.
Strategien skal tage udgangspunkt i et overordnet nationalt bindende mål for energieffektivitet i 2030. Den skal sikre, at vi får identificeret de uudnyttede potentialer og fjernet barrierer for udbredelse af nye, energieffektive og digitale teknologier. Samtidig skal der indføres regulering og krav, der sikrer, at vi lever op til de nye energieffektivitetsmål.