Concito: Når partierne taler om national sikkerhed, bør de indtænke klimaforandringer

Danmark er kommet længst på beredskabsområdet. ‘Nationalt Risikobillede’, som er udgivet jævnligt siden 2013, ser i 2025 klimaforandringer som en tværgående udfordring for samfundssikkerhed og beredskab.

Danmark anerkender – ligesom EU, NATO og FN – klimaforandringer som en risiko i sig selv og som en faktor, der forværrer eksisterende risici og trusler.

Kortlægningen rummer gode analyser af de hyppigere hændelser med ekstremvejr, deres intensitet og koblinger til andre hændelser og kriseberedskabet.

Derimod er der begrænset fokus på klimaforandringernes konsekvenser for de langsigtede sårbarheder på tværs af sektorer, som vokser markant over tid afhængig af konteksten.

Klima integreret i risikoanalyser

På det sikkerheds- og forsvarspolitiske område anerkendes klimaforandringernes stigende sikkerhedspolitiske betydning i opdateringen af den sikkerhedspolitiske analysegruppes rapport ‘Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’.

De accelererende klimaforandringer har fået stadig flere lande til at erkende, at det er afgørende nødvendigt at integrere klima i de risikoanalyser, der ligger til grund for at styrke national sikkerhed.

Dorthea Damkjær
International seniorrådgiver, Concito

Til sammenligning indgår klimaforandringer ikke i ‘UDSYN’, der er hjørnestenen i Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af de ydre vilkår for Kongeriget Danmarks sikkerhed.

De accelererende klimaforandringer har fået stadig flere lande til at erkende, at det er afgørende nødvendigt at integrere klima i de risikoanalyser, der ligger til grund for at styrke national sikkerhed.

Tilgangen støttes af EU’s videnskabelige klimaråd, European Scientific Advisory Board on Climate Change (SABCC), der i februar i år udgav en rapport om at styrke modstandsdygtigheden mod klimaforandringer.

Rådets 15 uafhængige eksperter appellerer til både EU-Kommissionen og EU's medlemslande om markant at styrke den fælles politik for beskyttelse mod klimaforandringerne. Udarbejdelse af klimarisikovurderinger på tværs af EU-politikker og medlemsstater er en af fem anbefalinger.

Tyskland og Storbritannien går foran

Den tyske efterretningstjeneste angiver klimaforandringerne som en af de fem vigtigste eksterne trusler mod Tysklands nationale sikkerhed og udarbejdede i 2025 en tværfaglig klima-risikovurdering sammen med tyske vidensinstitutioner.

Den tyske vurdering fastslår: ”Enhver, der tænker på sikkerhed, skal også tænke på klimaet.”

Dorthea Damkjær
International seniorrådgiver, Concito

Vurderingen beskriver, hvordan Tyskland og EU direkte påvirkes af klimaforandringerne og af deres effekter andre steder i verden. I 2000-2021 beløb skader, som er forårsaget af ekstremt vejr inklusive tørke, hede og skovbrande, i Tyskland sig til 145 milliarder euro.

Den tyske vurdering fastslår: “Enhver, der tænker på sikkerhed, skal også tænke på klimaet.”

I Storbritannien er den britiske regering i henhold til ‘Climate Change Act’ fra 2008 forpligtet til at offentliggøre en vurdering af klimaforandrings-risici hvert femte år. Vurderingen redegør for de risici og muligheder, som Storbritannien står overfor som følge af klimaforandringer.

Den dækker blandt andet England, Nordirland, Skotland og Wales samt en række sektorer. Britiske myndigheder skal redegøre for deres svar på risikobilledet i deres nationale tilpasningsprogrammer.

Både Australien og Belgien har i 2025 udarbejdet deres første nationale klimarisikovurderinger. De fokuserer dels på samspil og kaskadeeffekter mellem en række systemer – fra oprindelige folk og natur til forsvar, økonomi og infrastruktur.

Dels på vurdering af specifikke risici under forskellige scenarier for global opvarmning. Formålet er at styrke beredskab, resiliens og evnen til at tilpasse sig på et oplyst grundlag i en verden i forandring.

En tværfaglig klimarisikovurdering

Danmark kan lære af blandt andet de tyske erfaringer. Concito har sammen med Tysklands ambassade holdt en ‘klimadialog’ for relevante danske aktører med fokus på Tysklands tværfaglige klimarisiko-vurdering.

Klimadialogen fremhævede, at kriser i dag er tværsektorielle, komplekse og påvirker hele samfundet. Scenarieudvikling kan være et nyttigt planlægningsredskab og understøtte en mere holistisk tilgang, der bygger bro mellem traditionelle militære og civile siloer.

Det åbner en skov af muligheder for dansk og europæisk industriel innovation, der kombinerer klima og sikkerhed.

Ambitiøs klimapolitik, der leverer på ambitiøse reduktionsmål, er et helt afgørende værktøj til at mindske de hastigt voksende klimarisici.

Dorthea Damkjær
International seniorrådgiver, Concito

Dual-use-teknologier som droner til overvågning af Arktis, varslingssystemer, batterier, elektrificering af forsvar og energisektoren samt grøn cement og stål er eksempler på det. På den måde bliver investeringer i energitransition investeringer i sikkerhed.

Klimaforandringerne behandles i stigende grad som et nationalt sikkerhedsspørgsmål på tværs af civile sektorer og militæret.

Ambitiøs klimapolitik, der leverer på ambitiøse reduktionsmål, er et helt afgørende værktøj til at mindske de hastigt voksende klimarisici.

Men det er rettidig omhu at koble klima og sikkerhed baseret på en tværfaglig klimarisikovurdering som et nødvendigt supplement til de eksisterende trussels- og risikovurderinger.

Dels for at adressere de klimaforandringer, der allerede er uundgåelige og i stigende grad skaber enorme udfordringer. Og dels for at bruge den indsigt til markant at øge ambitionsniveauet på reduktionsområdet.