Samsø Energiakademi og Alternativet-kandidat: Den grønne omstilling lykkes kun, hvis den ejes af folket

Peter Martin Jakobsen og Søren Hermansen
Hhv. folketingskandidat for Alternativet i København, og leder af Samsø Energiakademi
Den grønne omstilling er ikke kun et teknologisk projekt. Det er et samfundsprojekt, og det kræver ledere, der forstår at navigere i spændingsfeltet mellem kærlighed og magt: Mellem det nødvendige pres for forandring og den tillid, der skal opbygges lokalt, for at forandringen kan lykkes.
Da forskningsreserven på 19 milliarder kroner blev præsenteret af forskningsminister Christina Egelund (M), blev der med rette lagt vægt på teknologisk styrkelse i en geopolitisk konkurrencesituation.
Men som det også er blevet påpeget af Henrik Tronier, vicedirektør i Velux Fonden, risikerer vi at overse noget afgørende: Den grønne omstilling lykkes ikke uden demokratisk forankring.
Det gælder i særlig grad de naturbaserede klimaløsninger.
Forandringer, der mærkes i lokalsamfund
Når lavbundsjorde udtages, når nye skove rejses, når kystlandskaber forandres, eller når landbrugsjord omlægges, er det ikke blot klima- og miljøindsatser.
Derfor er folkeligt medejerskab ikke en hyggelig sidegevinst. Det er en forudsætning for at lykkes med grøn omstilling som et demokratisk anliggende.
Peter Martin Jakobsen og Søren Hermansen
Hhv. folketingskandidat for Alternativet i København, og leder af Samsø Energiakademi
Det er indgreb i menneskers livsgrundlag, lokale økonomier og kulturelle identiteter, der hvor folk bor og lever deres liv. Det er forandringer, der mærkes i lokalsamfund, ikke i laboratorier og regneark.
Derfor er folkeligt medejerskab ikke en hyggelig sidegevinst. Det er en forudsætning for at lykkes med grøn omstilling som et demokratisk anliggende.
Fra mere end to årtiers arbejde med energiomstilling på Samsø ved vi, at bæredygtig udvikling alt for ofte bliver et modebegreb, der handler om holdninger mere end handling.
Det, der virkelig virker, er, når nødvendigheden forankres som en fælles brændende platform, og når fællesskabet tager ejerskab over både mål, processer og løsninger. Først da ændres adfærd i praksis.
Vi har allerede set, hvordan grønne projekter møder modstand, når byrder og gevinster er ulige fordelt. I dag træffes beslutninger centralt, økonomiske gevinster tilfalder eksterne investorer, mens lokale aktører påvirkes af forandringerne uden reel medbestemmelse eller ejerskab. Fortsætter det, undermineres tilliden til grønne løsninger yderligere.
Omvendt viser erfaringer fra Samsø og andre lokale andelsmodeller, at når mennesker bliver medejere, både økonomisk og demokratisk, ændrer perspektivet sig. Projektet bliver ikke “noget, der påføres os‟. Det bliver “noget, vi skaber sammen‟.
Fire forudsætninger for succes
Hvis naturbaserede klimaløsninger skal skabe opbakning frem for modstand, må de:
- Give lokalbefolkningen reel indflydelse og mulighed for medejerskab.
- Sikre, at værdiskabelsen forbliver lokalt.
- Skabe nye arbejdspladser dér, hvor gamle forsvinder.
- Anerkende lokale traditioner og erhverv.
Naturbaserede klimaløsninger rummer et stort og underudnyttet potentiale for lokal jobskabelse: naturpleje, skovdrift, hydrologi, biodiversitetsforvaltning, grøn turisme, biobaserede materialer og nye landbrugsformer. Men det kræver politisk vilje at koble klimaindsatsen med erhvervsudvikling.
Hvis de grønne forskningsmilliarder alene investeres i teknisk optimering af CO2-reduktion per hektar og usikre CCS-projekter, risikerer vi at få effektive løsninger på papiret, og konflikter i praksis.
Tre konkrete politiske greb
Vi foreslår, at fremtidige naturbaserede klimaindsatser forpligtes til:
- Andelsbaserede ejerskabsmodeller med lokale fonde, kooperativer og fælles jordfonde, så værdi forbliver i området.
- Økonomiske incitamenter, der prioriterer lokal værdiskabelse og leverandører i statslige projekter.
- Forpligtende borgerinddragelsesprocesser og tidlig involvering, før projekter fastlægges og omfangsbestemmes.
Den grønne omstilling skal ikke kun være effektiv. Det skal være et samfundsprojekt, der styrker sammenhængskraften. Folkeejede klimaløsninger kan fungere som en regional erhvervsudviklingsstrategi, hvis det politisk rammesættes korrekt.
Investér lige så målrettet i demokratisk forankring og lokal værdiskabelse som i teknologi.
Peter Martin Jakobsen og Søren Hermansen
Hhv. folketingskandidat for Alternativet i København, og leder af Samsø Energiakademi
Danmark har muligheden for at blive foregangsland for en demokratisk forankret, naturbaseret omstilling. Men det kræver, at vi ser folkeligt medejerskab og lokal jobskabelse som en integreret del af klimapolitikken, ikke som et appendiks og noget, der blot er ‘nice-to-have’.
Investér lige så målrettet i demokratisk forankring og lokal værdiskabelse som i teknologi. Den grønne omstilling bliver først bæredygtig, når den også er demokratisk bæredygtig. Det er ikke et appendiks til klimapolitikken. Det er en forudsætning for succes.
Artiklen var skrevet af
Peter Martin Jakobsen og Søren Hermansen
Hhv. folketingskandidat for Alternativet i København, og leder af Samsø Energiakademi
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Når det gælder forsvar og pension, forbereder vi os på det værste. Hvorfor gælder det ikke klimaet?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"














