Ekspert: Lilleholt får svært ved at bremse ekstraregninger

30. marts 2017 kl. 03.00
Det må overvejes, om et sådant indgreb, som fratager selskabernes ejere en gevinst, som de har ret til efter den gældende lovgivning, vil kunne have ekspropriativ karakter.
René Frisdahl Jensen
Specialistadvokat, Horten
Fakta
Sagen kort:
- I 2003 bad det kommunalt ejede fjernvarmeselskab Energigruppen Jylland Varme (EGJ Varme) Energitilsynet om lov til at opkræve en forrentning af selskabets indskudskapital hos varmekunderne.
- Før det havde Herning Kommune solgt 66 procent af selskabet til Dong.
- I 2012 sagde Energitilsynet ja til anmodningen, og EGJ Varme udskrev på den baggrund en regning på 282 millioner kroner til dengang 15.000 varmekunder.
- I januar 2017 fik EGJ Varme, som i mellemtiden er blevet overtaget af Eniig Varme, så Energitilsynets tilladelse til at udskrive endnu en ekstraregning.
- Nu skal 19.000 varmekunder i Herning betale 172 millioner kroner i renter af værdier skabt på baggrund af kundernes historiske indbetalinger.
- Pengene vil blive opkrævet i perioden 2017-2020.
Et hastesamråd. En dobbeltmoralsk forsyningsminister. Og en stærkt efterspurgt invitation til politiske forhandlinger.
Den sidste strofe ser ikke ud til at være sunget i balladen om EGJ Varmes 454 millioner kroner store ekstraregning til 19.000 midtjyske fjernvarmekunder.
Fredag kaldte Jens Joel (S) Lars Christian Lilleholt (V) i hastesamråd om sagen. Et samråd, der finder sted 5. april, og som tager afsæt i det forhold, at Lilleholt som næstformand for Fjernvarme Fyn i 2015 selv bad om forrentning af selskabets indskudskapital.
Prøv Altinget Klima
Få indsigt i de beslutninger, der driver Danmarks klimaindsats – med troværdig viden og et rum for politisk og faglig debat, du kan bruge i dit arbejde.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima














