Debat

FDM: Bilafgifter holder os i slæbesporet

DEBAT: Det danske afgiftssystem er et af de væsentligste benspænd for, at vi kommer på sporet af den grønne omstilling. Et forbud mod benzin- og dieselbiler er ikke vejen frem, mener Torben Lund Kudsk.

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Lund Kudsk
Afdelingschef i Forenede Danske Motorejere (FDM)

Politikerne har i Danmark ekstremt stor indflydelse på bilsalget.

Det giver store muligheder, men også et stort ansvar. Ikke mindst i forhold til at sikre, at den grønnere omstilling også slår igennem på bilparken.

Det er ikke gjort ved blot at forbyde dieselbiler, som flere politikere lægger op til efter udenlandsk forbillede. 

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Statens afhængighed
Siden 1924 har der i Danmark været afgifter på indregistrering af nye biler. Gennem årene er indtægterne fra registreringsafgiften og øvrige bilrelaterede afgifter som ejerafgift, brændstofafgift m.fl. blevet en væsentlig indtægtskilde for staten.

I 2016 blev det til et provenu på tæt ved 50 milliarder kroner. Det store provenu er et problem i sig selv i forhold til at ændre på afgiftsmodellen. Man kan sige, at usikkerheden i forhold til statens finanser nok er den ubetinget væsentligste hindring for ændringer i bilafgifterne. 

Det er nødvendigt at erkende, at bilafgifterne kun vanskeligt på en og samme tid kan være en 100 procent stabil skattekilde og samtidigt aktivt fremme en grøn omstilling.

Torben Lund Kudsk
Afdelingschef FDM

Afgifter spænder ben 
Det er et stort problem, idet registreringsafgiften oprindeligt blev indført som en luksusafgift i form af en afgift på værdien af bilen.

I dag, hvor bilen er hverdag og ikke luksus, er værdiafgiften blevet en grundlæggende hindring for, at forbrugerne vælger ny teknologi, da ny teknologi typisk er dyrere end den eksisterende.

Den værdibaserede registreringsafgift rammer således alt fra sikkerhedsudstyr, der kan redde liv, til biler med alternative drivmidler som for eksempel elbiler.

Derfor er Danmark også ganske alene om at pålægge købet af en ny bil op til 150 procent afgift – vel og mærke oven i den momsede pris.

Det danske bilafgiftsystem er derfor formentlig en af de væsentligste forhindringer for, at vi kommer på sporet af den grønne omstilling i transportsektoren.

Så længe den værdibaserede registreringsafgift fastholdes og ikke mindst på det høje niveau, vil det blive meget vanskeligt for Danmark at nå den politiske målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050, og at Danmark er klar til at påtage sig et ambitiøst 2030-klimamål for den ikke-kvoteregulerede sektor. 

Ad forkert vej
Der er dem, der mener, at vi var på sporet med elbilerne indtil ophøret af den fulde afgiftsfritagelse i 2016.

Man kan også mene, at elbilmarkedet reelt kortsluttede før det rigtig kom i gang – i hvert fald for de elbiler, som også almindelige forbrugere har råd til at købe.

I virkeligheden var det kun salget af luksuselbilen Tesla, der for alvor kom i gang. Kun ganske få private forbrugere købte de mere almindlige elbiler som VW e-Up, Renault Zoe, Nissan Leaf og VW e-Golf. De fik aldrig et gennembrud på trods af fuld afgiftsfritagelse.

I 2016 fik elbilsalget en katastrofeopbremsning. I januar i år blev der indregistreret bare 13 elbiler, hvoraf otte er golfvogne. Afgifterne har også gjort opladningshybrider endnu dyrere, og vi er i det hele taget på vej den forkerte vej igen.

Rigeligt med lappeløsninger 
I stedet for at flirte med tanker om at forbyde salget af visse typer biler, vil FDM opfordre til, at det politiske ansvar bliver taget mere alvorligt.

Men et samlet bilafgiftprovenu på 50 milliarder kroner er og bliver en politisk beslutning, som har betydning for, hvordan og i hvilket tempo den grønne omstilling kommer til at foregå på personbilsområdet.

Hvis ikke forbrugerne har et klart incitament til at købe energieffektive og miljøvenlige biler, sker det ikke.

Man kan vælge at fokusere på elbilerne og overveje, hvor mange penge der skal puttes i bagagerummet på bilerne, eller om det er muligt at spole afgifterne et trin tilbage. Men det vil kun være endnu en lap i den nærmest uendeligt lange række af lappeløsninger. 

Tid til gearskifte
Hvis vi i Danmark skal ind på et grønt omstillingsspor, er det grundlæggende nødvendigt at lave en helt ny model for bilbeskatning.

Det er nødvendigt at erkende, at bilafgifterne kun vanskeligt på en og samme tid kan være en 100 procent stabil skattekilde og samtidigt aktivt fremme en grøn omstilling.

Med mindre de danske forbrugere skal til at bruge endnu flere penge på bilkøb og ejerskab, er det nødvendigt at acceptere et mindre afgiftsprovenu per bil, hvis bilerne i sig selv er væsentlig dyrere – som eksempelvis hybrid-, el- og brintbiler er og vil være i en årrække.

Det er også bydende nødvendigt at opgive den værdibaserede registreringsafgift. I stedet bør der indføres en teknisk baseret årsafgift, der afspejler bilens miljø- og sikkerhedsegenskaber.

Det er ikke så svært, men det forhindres af, at politikerne fortsat insisterer på, at bilafgifter primært er en skat.

Så længe det er tilfældet, vil den grønne omstilling kun foregå i slæbegear. Det er tid til gearskifte.

Dokumentation

Skal Danmark forbyde fossile biler?

Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale har fremsat et beslutningsforslag om en analyse af, hvilke konsekvenser det vil have, hvis Danmark sætter en stopper for salget af nye personbiler, der kører på benzin og diesel i henholdsvis 2025 eller i 2030.

Men er et forbud ret vej eller kollisionskurs? Og hvad vil det betyde for bilister, klima og salg af elbiler?

Dén debat sætter Altinget fokus på fra 22. februar til 22. marts, hvor vi spørger et panel af politikere, forskere og interesseorganisationer til sagen.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Lund Kudsk

Afdelingschef, Økonomisk Politisk Sekretariat, FDM
master i Europastudier (Københavns Uni. 2005), cand.oecon.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1997)

0:000:00