Folkekirkens Nødhjælp: Ny international klimadom skal have effekt – også i Danmark

I slutningen af juli kom den længe ventede klimadom fra Den Internationale Domstol (ICJ). Domstolen skulle tage stilling til, hvem der har ansvar for klimakrisen, og dommen var tydelig og hård.
Alle lande skal handle, og lande, som ikke lever op til internationale forpligtelser, bliver ansvarlige for de tab og skader, som sårbare lande rundt om i verden står overfor.
Den Internationale Domstol har arbejdet på dommen i godt et par år, og den har studeret mange af de internationale aftaler, inklusive Menneskerettighedskonventionen og Parisaftalen, for at finde ud af, hvilke juridiske forpligtelser lande har.
Og pilen peger meget tydeligt mod lande med store udledninger, men også mod lande med et stort historisk ansvar.
At disse lande har et ansvar, er ikke nyt. Klimavidenskaben har været meget tydelig i lang tid og peget på, at klimakrisen skyldes både nuværende og historiske udledninger af drivhusgasser. Men indtil nu har ansvaret bygget på argumenter om moral.
Nu findes der argumenter, som bygger på jura, hvilket kan få stor effekt.
Afgørelse vil inspirere til flere retssager
Den Internationale Domstol har ikke direkte indflydelse på lovgivning i enkelte lande, og der er dermed ikke lande, som lige med det samme skal lukke ned for deres fossile brændsler eller fordoble deres klimastøtte til sårbare lande.
Med den nye dom vil anklagerne få nye juridiske argumenter, og det kan påvirke udfaldet af nationale afgørelser.
Mattias Söderberg
Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
Men dommen er rådgivende, hvilket betyder, at domstole rundt om i verden kan læne sig op ad Den Internationale Domstols afgørelse.
Sidste år var der retssager, som havde med klimaansvar at gøre, i mere end halvtreds lande.
Nogle af disse processer har haft effekt, som for eksempel en retssag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i april sidste år, hvor en gruppe kvinder fik ret i deres klage over manglende klimapolitik i deres hjemland Schweiz.
Med den nye dom vil anklagerne få nye juridiske argumenter, og det kan påvirke udfaldet af nationale afgørelser.
Jeg vil tro, at Den Internationale Domstols afgørelse også vil inspirere til flere retssager. Der er nok mange – både lande og organisationer – som nu vil prøve at tage klimakampen op i domstole.
Betydning for Danmark
Men hvad betyder dommen for Danmark?
Regeringen argumenterer jo for, at Danmark allerede har en høj klimaambition, hvis man sammenligner med andre lande.
Det er på mange måder sandt, og i en retssag vil Danmark nok stå bedre end andre lande, men det betyder ikke, at Danmark vil vinde, hvis klimapolitikken skal drøftes i en domstol.
Det giver de mest sårbare lande nye argumenter i de internationale klimaforhandlinger.
Mattias Söderberg
Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
Der er også en politisk dimension af dommen. Når ansvar for klimarelaterede tab og skader bliver placeret, bliver behovet for klimapenge til det globale syd også alt andet vigtigere.
Dommen peger jo på, at lande, som ikke har haft store udledninger, men som stadigvæk rammes af klimakrisen, skal have støtte.
Det giver de mest sårbare lande nye argumenter i de internationale klimaforhandlinger.
Danmark støttede i sin tid, at Den Internationale Domstol skulle kigge på klimaansvar, og jeg regner derfor med, at regeringen også respekterer afgørelsen.
Jeg håber, at dommen også vil blive diskuteret i Folketinget, og at dansk klimapolitik i fremtiden tager højde for Den Internationale Domstols klimadom.
Det kunne for eksempel tænkes ind i den danske klimalov, som skal revideres i efteråret.
Jeg håber, at den nye version vil have et større globalt fokus, hvor det klimaansvar, som dommen fra Den Internationale Domstol henviser til, bliver reflekteret.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Concito: Nye EU-klimamål kalder på stærkere regulering af landbruget
- Cepos: Klimatilpasning bliver dyrere, når staten er uklar om ansvaret

















