Forsker: Forbrugsbaserede klimamål kræver bedre viden om danskernes adfærd

De officielle klimamål dækker derfor kun en del af Danmarks reelle klimaaftryk. Når vi importerer varer eller flyver til udlandet, tælles udledningerne ikke i vores nationale regnskab – men klimaeffekten er lige så reel.

På den måde kan vi fremstå grønnere på papiret, end vi faktisk er. Skal Danmark være et ægte grønt foregangsland, må vi tage ansvar for klimaaftrykket af vores forbrug, ikke kun vores produktion.

Det kræver både et nationalt forbrugsbaseret klimamål og en strategi for de adfærdsændringer, der kan gøre målet muligt.

Adfærdsændringer er helt centrale

FN's klimapanel anslår, at ændringer i forbrug og adfærd globalt kan reducere drivhusgasudledningerne med 40-70 procent frem mod 2050.

Potentialet er størst i de velstående lande og i særdeleshed blandt borgere med høj socioøkonomisk status.

Alle danskere vil skulle ændre adfærd i et vist omfang, men det er ikke de samme ændringer, der er mulige eller mest virkningsfulde for alle. 

Kristian Steensen Nielsen
Adjunkt, Centre for Sustainability, Copenhagen Business School

For Danmark betyder det, at nogle af de mest effektive bidrag til klimakampen findes i vores hverdagsliv: færre flyrejser, en mere plantebaseret kost, mindre madspild og lavere energiforbrug i boligen.

Klimarådet har eksempelvis vist, at hvis alle danskere fulgte de officielle kostråd, ville det alene reducere de globale udledninger med 2,6-3,9 millioner tons CO2e årligt.

Alligevel har den nationale klimapolitik i høj grad fokuseret på teknologiske løsninger og været tilbageholdende med at fremhæve nødvendigheden af adfærdsændringer.

Om vi kan lide det eller ej, kræver en markant reduktion af Danmarks forbrugsbaserede udledninger dybtgående samfunds- og adfærdsændringer.

Det handler dog ikke om at placere skyld hos den enkelte, men om at løfte ansvaret op på fællesskabsniveau og skabe rammer, hvor klimavenlige valg bliver lettere, attraktive og socialt meningsfulde.

Klimadebatten reduceres alt for ofte til en kunstig modsætning mellem individ og system. Men individers handlinger er altid indlejret i systemer – og systemerne ændrer sig kun, når mennesker ændrer sig med.

Når forbrugere, borgere og virksomheder ændrer adfærd, skaber de nye normer og efterspørgsler, som igen påvirker politik og markeder.

Vi mangler nuanceret adfærdsdata

At adfærdsændringer er nødvendige, betyder ikke, at alle skal ændre lige meget. Forskningen har allerede givet os vigtig viden om, hvor potentialet er størst, og hvilke barrierer der kan stå i vejen.

Men vi mangler stadig et mere systematisk overblik og en langt tættere kobling til den politiske praksis. Teknologiske og økonomiske analyser må suppleres af indsigter i de psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, som former hverdagslivet.

Alle danskere vil skulle ændre adfærd i et vist omfang, men det er ikke de samme ændringer, der er mulige eller mest virkningsfulde for alle.

Kun med bedre viden kan klimapolitikken målrettes der, hvor den gør mest forskel: mod de borgere og grupper, der har de højeste klimaaftryk, færrest barrierer og dermed det største potentiale for forandring.

Det kræver en indsats for at kortlægge, hvem der kan ændre hvad, hvornår og hvorfor – og for at udvikle virkemidler, der er både effektive, retfærdige og socialt bæredygtige.

Vi mangler kort sagt langt bedre data om helt afgørende spørgsmål:

• Hvem står for de største klimaaftryk i deres forbrug – for eksempelvis gennem hyppige flyrejser, højt energiforbrug eller stort forbrug af varer?
• Hvilke barrierer oplever husholdninger, der ønsker at spise mindre kød, undvære bilen eller energirenovere boligen?
• Hvilke virkemidler virker for hvilke adfærd, for hvem og i hvilken kontekst?
• Hvordan påvirker nye klimatiltag borgernes trivsel, sociale relationer og oplevelse af fairness?

Uden svar på disse spørgsmål risikerer vi at spilde ressourcer på tiltag, der ser gode ud på papiret, men ikke virker i praksis eller rammer socialt skævt og skaber modstand.

Forskningen peger på, at de mest velstillede både har de højeste klimaaftryk og færrest barrierer for at ændre adfærd. Derfor ligger det største potentiale for reelle reduktioner her.

Men vi skal samtidig udvikle virkemidler, der sikrer, at klimavenlige rammer skal omfatte alle.

En national vidensplatform

Der findes allerede masser af data. Statslige myndigheder og kommuner har detaljeret viden om danskernes transport- og boligforhold.

Danmarks reelle klimaaftryk kan kun reduceres, hvis vi handler på tværs af hele samfundet.

Kristian Steensen Nielsen
Adjunkt, Centre for Sustainability, Copenhagen Business School

Virksomheder og supermarkeder ligger inde med indkøbs- og forbrugsmønstre. Energiselskaber har data om el og varme. Forskere udvikler kvantitative og kvalitative analyser, der belyser adfærd, normer og motivation.

Men i dag er disse data spredte og ofte utilgængelige.

Det gør det vanskeligt at lave helhedsorienteret politik på nationalt og kommunalt plan, målrette indsatser eller lære af, hvad der virker – og for hvem og hvornår.

Vi har derfor brug for en fælles national vidensplatform for adfærd og klima, hvor viden, data og erfaringer deles på tværs af forskere, myndigheder, kommuner, virksomheder, civilsamfund og fonde.

Platformen skal bruges til at: forstå danskernes adfærd og dets mangfoldighed, udvikle mere målrettede og effektive klimainitiativer, evaluere systematisk om de faktisk reducerer udledningerne og følge, hvordan nye tiltag påvirker borgernes livskvalitet, tillid og sociale relationer.

Fra grøn selvforståelse til ægte lederskab

En sådan platform bør også systematisk og gennemsigtigt indsamle viden om, hvilke klimainitiativer danskerne støtter – både på nationalt og kommunalt plan – og gøre disse data åbent tilgængelige.

Kun på den måde kan vi sikre transparens, fremme en bredere demokratisk debat og give beslutningstagere et klarere billede af, hvilke tiltag der kan implementeres hurtigt med folkelig opbakning, og hvilke der kræver yderligere justering eller gentænkning.

Danmarks reelle klimaaftryk kan kun reduceres, hvis vi handler på tværs af hele samfundet: i Folketinget, i kommunerne, på arbejdspladserne og i hverdagen.

Et forbrugsbaseret klimamål og en åben vidensplatform er nødvendige skridt mod en klimaindsats, der er effektiv, retfærdig og demokratisk forankret.

Så kan Danmark gå fra grøn selvforståelse til ægte globalt lederskab.