Debat

Forskere: Kommunerne kan godt lykkes med klimatilpasning. Men demokratisk legitimitet er ikke nok

Hvis kommunerne skal lykkes med klimatilpasning, er det ikke nok, at man har lokal indsigt og demokratisk legitimitet. Det kræver, at man opretter interne og eksterne partnerskaber, skriver Emma Perriton, Mads Bruun Ingstrup, Steffen Korsgaard, Sara Egemose og Sebastian Mernild.

Vi opfordrer de kommende byråd til i langt højere grad at arbejde med klimatilpasningspartnerskaber, både internt i kommunens forvaltninger og eksternt med virksomheder og lokalsamfund, skriver fem forskere fra Syddansk Universitet.<br> — Vi opfordrer de kommende byråd til i langt højere grad at arbejde med klimatilpasningspartnerskaber, både internt i kommunens forvaltninger og eksternt med virksomheder og lokalsamfund, skriver fem forskere fra Syddansk Universitet.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

12. december 2025 kl. 02.00

Emma Perriton, Mads Bruun Ingstrup, Steffen Korsgaard, Sara Egemose og Sebastian Mernild

Hhv. adjunkt, lektor, professor, lektor og professor ved Syddansk Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Stormfloden i 2023 og de seneste års ekstreme regnhændelser viser med al tydelighed, at klimatilpasning er en aktuel udfordring, ikke mindst lokalt.

Klimatilpasning handler blandt andet om at beskytte boliger, virksomheder, infrastruktur, borgere og lokalsamfund mod de klimaforandringer, der allerede er i gang.

Her spiller kommunerne en nøglerolle, og det er derfor vigtigt, at kommunerne løbende arbejder med deres klimaplaner som dynamiske værktøjer, blandt andet i forhold til opdateringer og gencertificeringer.

Hidtil har klimadebatten og mange initiativer primært fokuseret på reduktion af CO2-udledninger. Det er naturligvis afgørende for at indfri målene i klimaloven, men det har samtidig betydet, at klimatilpasning er blevet overset i den politiske debat samt i indsatsområder, på trods af et større fokus i de senere år.

Tiden er inde til, at vi går begge veje, men ikke på bekostning af hinanden. Vi skal både afbøde og tilpasse.

Læs også

Debat

Mellemfolkeligt Samvirke: Klimaloven ignorerer finanssektorens udledninger. Det skal vi lave om på

Involver flere i processen

Kommunerne har både ansvar og forudsætninger for at lykkes med klimatilpasning. De er den myndighed, der er tættest på borgerne og forventeligt har forståelsen for, hvordan tilpasningsinitiativer bedst implementeres lokalt.

Samtidig skal kommunerne sikre deres egen infrastruktur og ejendomme, hvilket giver konkrete indsigter i, hvordan klimatilpasning kan gennemføres effektivt i den lokale kontekst.

Men lokal indsigt og demokratisk legitimitet er ikke nok. På klimatilpasningsområdet er inddragelsen af forskellige interessenter begrænset, selvom partnerskaber med borgere, virksomheder og andre aktører kan være et værdifuldt virkemiddel. Der er gode eksempler, blandt andet inden for klimaneutralitet, som inspirationskilde.

Kommunerne bør også fokusere på interne partnerskaber i deres egen organisation og sikre samarbejde imellem de interne og eksterne partnerskaber.
Forskere, SDU

ProjectZero i Sønderborg Kommune samler mange forskellige interessenter, fra lokale fonde og banker til håndværkere og teglværker, som samarbejder om at opnå CO2-neutralitet lokalt. Noget kommuner og lokalsamfund vil kunne lade sig inspirere af på klimatilpasningsområdet.

Et andet eksempel, hvor klimaændringer allerede tænkes ind, er Kongåkomitéen, hvor Esbjerg, Vejen og Kolding kommuner arbejder tæt og forpligtende sammen om hele Kongeåens vandløbssystem med fokus på vandhåndtering.

Denne type samarbejde er vigtig, så udfordringer med for meget vand ikke eksporteres videre til nabokommunen, og så vandparkeringen planlægges der, hvor det giver bedst mening for hele åsystemet.

Sådanne partnerskaber vil vi gerne opfordre til udbredes yderligere, så blandt andet forsikringsselskaber, borgere, interesseorganisationer og virksomheder deltager og løfter det fælles ansvar for klimasikring. Det vil ikke blot skabe et bredere funderet ejerskab, men også accelerere klimatilpasningsprocessen.

Vi foreslår derfor, at kommunerne aktivt undersøger mulighederne for at inddrage interessenter i planlægnings-, anlægs- og finansieringsprocesserne, men også videndeler på tværs og gerne med det formål at hjælpe andre på vej eller i gang, som står med tilsvarende udfordringer.

Læs også

Mens tyskerne presser på for ændringer, advarer dansk bildirektør mod at slække på klimakrav

Inddrag klimaet i alle beslutninger

Etableringen af eksterne partnerskaber er dog ikke nok for at lykkes med klimatilpasning. Kommunerne bør også fokusere på interne partnerskaber i deres egen organisation og sikre samarbejde imellem de interne og eksterne partnerskaber.

Det kræver samarbejde på tværs af fagligheder og mod til at arbejde på nye måder, så partnerskaberne bliver et effektivt klimatilpasningsværktøj. Vi opfordrer til, at klimatilpasning bliver en naturlig og integreret del af det daglige arbejde, i både arbejds- og beslutningsprocesser, hvor samarbejde og synergier på tværs af faggrupper skaber fremdrift.

Som eksempler på nye initiativer internt i kommuner har vi for eksempel kendskab til, at Vejen Kommune har etableret en vandgruppe, som samler viden og arbejder på tværs af forskellige områder inden for teknik og miljø for at skabe bedre koordinering og fælles indsatser omkring klimatilpasning.

I dag er tilgangen ofte en top-down tilgang, men udgangspunktet bør i stedet være de borgere, virksomheder med videre, der oplever problemerne som følge af det ændrede klima.
Forskere, SDU

I Middelfart Kommune har de på lignende vis oprettet en tværgående klimastab, der arbejder på tværs af forvaltningerne, således at ejerskabet bredes ud i hele organisationen.

De har for eksempel besluttet, at de politiske udvalg selv skal opstille bindende klimamål, og på den måde bliver klimatilpasning ikke kun en opgave for Teknik- og Miljøforvaltningen, men for hele kommunens administration.

Vi opfordrer derfor de kommende byråd til i langt højere grad at arbejde med klimatilpasningspartnerskaber, både internt i kommunens forvaltninger og eksternt med virksomheder og lokalsamfund. På den måde kan kommunernes lokaldemokratiske legitimitet omsættes til konkret handling og sikre en mere effektiv og bedre forankret klimatilpasning.

Dette er ekstremt vigtigt, fordi samfundet skal tilpasse sig et nyt klima, og det kræver, at vi forstår, hvordan dette kan gøres på den mest smidige og effektive måde ved brug af færrest mulige ressourcer både i form af tid og penge.

I dag er tilgangen ofte en top-down tilgang, men udgangspunktet bør i stedet være de borgere, virksomheder med videre, der oplever problemerne som følge af det ændrede klima.

Læs også

Vismænd advarer: Statslige milliardpuljer forsinker klimasikringen af Danmark

Artiklen var skrevet af

Emma Perriton, Mads Bruun Ingstrup, Steffen Korsgaard, Sara Egemose og Sebastian Mernild

Hhv. adjunkt, lektor, professor, lektor og professor ved Syddansk Universitet

Omtalte personer

Sebastian Mernild

Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, forfatter, FN’s klimapanel (IPCC).

Mads Bruun Ingstrup

Lektor, ph.d., leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU

Steffen Korsgaard

Professor, ph.d., Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, Syddansk Universitet

Nyhedsoverblik

Kommentar

S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid

Hvis S, R og M virkelig står ved deres grønne valgløfter, skal de stoppe med at bejle til Venstre. Der er brug for at basere en regering på grønne kræfter, og de findes ikke hos Venstre, skriver Caroline Bessermann.

Caroline Bessermann

Handler krigen i Iran om energi?

Altinget Aftryk · 50:22