Debat

Grønne organisationer: Her er et grønt regeringsgrundlag. Copy-paste er tilladt

Kort før valget viste en ny rapport fra FN, at vi har kurs mod temperaturstigninger på 2,8 grader. Derfor er der brug for at stoppe salg af fossilbiler, fremrykning af vores klimamål og ny og additionel klimabistand, skriver Helen Hagel, Christian Fromberg og Katrine Ehnhuus.

Regeringsforhandlingerne med Mette Frederiksen (S) i spidsen er fortsat i gang. Men uanset hvordan, forhandlingerne ender, er det sikkert, at Danmark ikke kan læne sige tilbage og være tilfredse med vores grønne omstilling, skriver tre organisationer.
Regeringsforhandlingerne med Mette Frederiksen (S) i spidsen er fortsat i gang. Men uanset hvordan, forhandlingerne ender, er det sikkert, at Danmark ikke kan læne sige tilbage og være tilfredse med vores grønne omstilling, skriver tre organisationer. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nye regerings velkendte “første 100 dage” skal bruges på at komme i gang med den nødvendige her-og-nu-handling samt at sætte tilstrækkelige, klimavidenskabeligt funderede og ansvarlige mål, så vi fremover har nogle fornuftige pejlemærker, når vi skal lave politik. Det kan sikre, at Danmark i både ord og handling bliver et ægte grønt foregangsland. 

Desværre lever mange partier i en farlig illusion om, at vi i det store og hele er et grønt foregangsland, og det blokerer for den nødvendige klimahandling. Al klimavidenskab peger på, at der er en afgrundsdyb kløft mellem det, som Danmark reelt gør for at undgå et klimakollaps, og det, som det er vores ansvar at gøre.

Derfor har vi lavet et bud på et grønt regeringsgrundlag, som kan lukke den kløft, og som kan effektueres eller besluttes i løbet af regeringens første 100 dage. 

Kurs med 2,8 graders temperaturstigning
Fem dage før valget kom endnu en rapport fra FN. En årlig rapport, som undersøger gabet mellem den klimahandling, vi ser, og den klimahandling, vi har brug for. Det er svært ikke at blive ked af det, når man bladrer i rapporten.

Vinduet for at holde verdens temperaturstigning på 1,5 grader er stort set lukket, og vi har nu kurs mod 2,8 graders temperaturstigning. Kurs mod klimakonsekvenser, som vil rive tæppet væk under de næste generationers levemuligheder, og som vi allerede i dag ser folk miste deres liv og deres hjem til.

Temadebat: Ønsker til ny klima-, energi- og forsyningsministers første 100 dage

Regeringsforhandlingerne er i fuld gang. Men uanset hvilken bogstavssammensætning den nye regering vil bestå af, så vil nogle af de mest presserende emner være at finde i energi-, forsynings- og klimapolitikken.

Den nye minister på områderne får travlt, men hvor skal der prioriteres i de første 100 dage? Det spørger Altinget om i denne temadebat.

Debatpanelet kan findes her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til debatredaktør Caroline Boas

Danmark kan som sagt langt fra læne sig tilbage og være tilfreds med tempoet i vores nationale omstilling. 

Så kære politikere: Her er vores bud på et grønt regeringsgrundlag, som kan handle på klimavidenskabens fem hovedbudskaber. Et regeringsgrundlag, der efter vores bedste overbevisning er i nogenlunde overensstemmelse med, hvad klimavidenskaben siger er nødvendigt. Copy-paste er selvfølgelig tilladt – faktisk ønsket.

Akutpakke for klimaet
For det første er det klart, at der skal hentes store reduktioner de næste par år. ”De næste få år er kritiske”, lød FN’s klimapanels opsummering for nylig. Alt peger på, at de globale udledninger skal peake før 2025, hvis vi skal have nogen chance for at nå Parisaftalens mål. Det skal kort sagt gå hæsblæsende hurtigt.

Derfor må den nye regering som det første vedtage en akutpakke, der tackler Danmarks udledninger her og nu.

Akutpakken må blandt andet omfatte et stop for salg af fossilbiler i 2025, et stop for fossile infrastrukturprojekter som nye motorveje, og reduktioner i landbruget, som er store nok til alene at sikre, at Danmark som minimum når 54 procent-målet i 2025.

Det lange sigte
For det andet slår FN’s klimapanel fast, at de globale CO2-udledninger skal halveres i 2030. Hvis vi deler det resterende CO2-budget op på hele verdens befolkning, så er det uomgængeligt, at vi med de klimamål, vi har sat, stadig står til at udlede alt for meget i 2030. 

Danmarks mål om netto-nul udledninger bør fremrykkes fra 2050 til før 2040. Og Danmarks 70 procent-mål bør opdateres til minimum 80 procent, som både Radikale, Enhedslisten, Alternativet og SF har meldt ud. 

Akutpakken må blandt andet omfatte et stop for salg af fossilbiler i 2025, et stop for fossile infrastrukturprojekter som nye motorveje, og reduktioner i landbruget

Helene Hagel, Christian Fromberg og Katrine Ehnhuus, hhv. klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse og rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke

Men det er kun den ene side af Danmarks ansvar, for Danmarks klimamål medregner ikke de udledninger, vores forbrug af international transport og vores import af biomasse og dimser og dingenoter medfører. Derfor må der også fastsættes et 2030-reduktionsmål for Danmarks forbrugsaftryk uden for landets grænser.

Ingen syltekrukker
For det tredje punkterer klimamodellerne fra FN’s klimapanel en sejlivet myte: At vi kan nøjes med at reducere vores udledninger i nogle sektorer i dag og vente med andre områder til lidt senere. Faktisk viser alle modelleringerne, at 1,5 grader og selv 2 graders temperaturstigning kræver “hurtige og dybe og i de fleste tilfælde omgående drivhusgas-reduktioner i alle sektorer”.

Det faktum bør få store konsekvenser for Danmarks klimapolitik. I 2030 står landbruget og transporten lige nu til at udgøre knap 90 procent af Danmarks udledninger, fordi der netop i de to sektorer ingen planer er for at reducere udledningerne de næste år. Derfor er brug for en fuldstændig ny tilgang.

Vi må som minimum halvere dyreproduktionen i 2030, stoppe import af sojafoder og lave en naturlov med 30 procent beskyttet natur – til lands og til vands. Vi må forbyde korte flyruter, forbedre den kollektive transport og stoppe al vækst i bilparken.

Og så må vi forhindre ny udvinding af olie, kul og gas ved at stoppe finanssektorens udlån til fossile selskaber ved at forbyde reklamer for klimabelastende produkter og ved at udfase olie- og gasproduktionen i Nordsøen markant hurtigere end i 2050.  

Ingen vej uden om klimaretfærdighed
For det fjerde er mere klimafinansiering fra de rige lande til de fattigste lande en kritisk katalysator for klimahandling i hele verden ifølge FN’s klimapanel.  

FN’s klimakonference COP27 i Egypten, viser tydeligt, at så længe vi i de rige lande nægter at betale de kompensationer for tab og skader forårsaget af klimakrisen, som lande, der rammes af dem, er berettiget til, så står vi med stor barriere for at skabe resultater i de internationale klimaforhandlinger.

Vi må som minimum halvere dyreproduktionen i 2030, stoppe import af sojafoder og lave en naturlov med 30 procent beskyttet natur – til lands og til vands

Helene Hagel, Christian Fromberg og Katrine Ehnhuus, hhv. klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse og rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke

Et første fornuftigt skridt for den nye regering vil derfor være, at den på finansloven afsætter penge til ny og additionel klimabistand på 5 milliarder kroner årligt (Danmarks fair andel af de 100 milliarder dollars årligt, der er lovet). Og derudover skal regeringen forpligte sig på at betale langt mere end i dag for de tab og skader, der allerede nu finder sted i de mest klimaudsatte områder, og som rige lande som Danmark er ansvarlige for. 

En afgrundsdyb kløft 
Endeligt lægger FN’s klimapanel ikke længere fingrene imellem, når det kommer til behovet for at tænke i dybere systemforandringer i vores samfund. Både når det handler om at skabe en retfærdig omstilling, om nye beslutningsprocesser eller om at sætte spørgsmålstegn ved økonomisk vækst for vækstens skyld. 

Det er ikke nok at sætte en ny kurs. Selve skibet skal bygges om. Det er præcis, hvad vi håber, Danmarks nye politiske flertal vil forpligte sig på at gøre, når de skriver de grønne afsnit i deres fælles regeringsgrundlag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helene Hagel

Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2014)

Katrine Ehnhuus

Rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke, fhv. talsperson, AnsvarligFremtid
cand.scient.pol (Syddansk Universitet. 2015)