Her er årets mest læste debatindlæg på Altinget Energi & Klima

Den voksende klimakrise og frigørelsen fra russiske brændsler var de dominerende debatemner på Altinget Energi og Klima i 2022. Læs eller genlæs årets fem mest populære indlæg her.

Klimaændringerne accelererer, og derfor skal de fossile brændsler skæres ned. Noget, som samtlige debatindlæg på Altinget Energi & Forsyning kom ind på i 2022.
Klimaændringerne accelererer, og derfor skal de fossile brændsler skæres ned. Noget, som samtlige debatindlæg på Altinget Energi & Forsyning kom ind på i 2022.Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

Debatemnerne på Altinget Energi og Klima er kommet vidt omkring i 2022. Med krigen i Ukraine, energikrise i Europa og voksende klimaudfordringer på verdensplan, så var der rigeligt at fokusere på.

Dog var det emner som blå bloks mangel på viden om klimakrisen, bud på hvordan Danmark bliver fri for russisk gas, og overbefolkningens sammenhæng med voksende CO2-udslip, som fik flest clicks i årets løb. 

Her er de fem mest læste debatindlæg på Altinget Energi & Klima i 2022:

Connie Hedegaard: Gid valget markerer det endelige farvel til borgerligt fodslæberi på klimaområdet

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Årets mest læste debatindlæg kom i kølvandet på folketingsvalget den 1. november. Her skrev tidligere konservative minister og EU-Kommissær Connie Hedegaard, at grunden til blå bloks dårlige valgresultat skyldes manglen på gode svar og viden om klimakrisen. Fremadrettet skal blå blok gå stærkere i brechen for konkret klimapolitik og prioritete blandt de mange gøremål, som området kalder på. 

"Men der er altså for mange af de borgerlige politikere, der er for tynde, når det gælder viden om klimaudfordringen. Det bør i dag være almen viden for beslutningstagere på linje med økonomisk politik, og det er ikke nok med uforpligtende paroler á la “Vi skal passe godt på naturen”. Ja, det skal vi da. Men hvad vil det sige? Hvad skal der ske? Hvad vil det enkelte parti rent faktisk foreslå, gøre, gå med til…?"

Med den nye brede regering kan det være, at blå blok bliver mere lært og handlekraftige på klimapolitikken.

Læs indlægget her.

Indlægget blev bragt den 9. november 2022.

Biogas Danmark: Danskproduceret biogas kan afskære Putins krigskasse

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar blev et stort emne i energisektoren, hvordan Danmark og Europa bliver fri fra russiske brændsler. Henrik Høegh fra Biogas Danmark skrev i et indlæg, at den danske biogasproduktion skal levere et solidt bidrag til uafhæden europæiske forsyningssikkerhed. Skal Danmark være fri af russisk gas inden fem år, så mener Høegh, at en biogasledning til Lolland-Faster er nødvendig.

"Et vigtigt element er etableringen af en gasledning til Lolland-Falster, der skal sikre, at store uudnyttede bioressourcer i form af roetoppe, halm, gylle og restprodukter fra roeproduktion kan anvendes til en biogasproduktion, der kommer ind på gasnettet og medvirker til at fortrænge den russiske gas."

Læs indlægget her.

Indlægget blev bragt den 11. marts 2022

Klimaforskere: Vi diskuterer ikke klimaets hovedproblem 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I august skrev de to klimaforskere Sebastian Mernild og Ola Johannesen, om et kerneproblem i klimakrisen, som sjældent italesættes. Nemlig at den voksende verdensbefolkning accelerer drivhusudledninger til atmosfæren. En stigende befolkningstilvækst og -størrelse medfører også en stigende efterspørgsel efter og forbrug af energi, ressourcer og plads. Alle elementer, der medfører de forandringer, som klimaet i stigende grad undergår. 

"Forskningsresultater dokumenterer, at der er en sammenhæng – perfekt korrelation – mellem befolkningstilvækst og den stigende CO2-koncentration i atmosfæren (i perioden 1963 til 2019) – og dermed et link til afledte forandringer som for eksempel stigningen i den globale middeltemperatur, afsmeltningen af landbaseret is og havis i Arktis og en stigning i det globale havniveau."

I 2022 rundede verdensbefolkningen otte milliarder mennesker. De to forskere opfordrer derfor også til, at det ikke bør udelukkes, at diskussionen om befolkningstilvæksten og -størrelsen tages op politisk, hvis den globale klimaudfordring skal løses mod 2100. 

Læs indlægget her.

Indlægget blev bragt den 30. august 2022.

Ea Energianalyse: Sådan kan Danmark frigøre sig fra russisk gas 

Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix

Anders Kofoed-Wiuff og Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse tapper også ind i debatten om, hvordan afhængigheden af russisk gas kan afvikles. Det giver de selv fem bud på i deres indlæg fra marts. I blandt buddene er, hvordan Danmark kan løfte gasåget af sig med hidtil uset hastighed, og hvordan udbyggelsen af sol- og vindenergi accelereres.

"Derimod kan produktionen på eksisterende anlæg øges betydeligt ved at tilsætte halm, biologisk affald og eventuelt energiafgrøder i en periode. Mere halm kan kræve investeringer i forbehandlinganlæg, hvor staten kan bidrage med risikoafdækning og midlertidigt forhøjede kapacitetsgrænser for støtteberettiget biogas. Metaniseret biogas eller andre brændsler fra PtX-anlæg kan mindske gasafhængigheden på kort sigt hvis vi samtidig accelerer udbygningen med vind og sol." 

Læs indlægget her.

Indlægget blev bragt den 4. marts 2022.

Fysiker: Selvfølgelig er det relevant at diskutere atomkraft i Danmark

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

I forlængelse af uafhængigheden af russiske brændsler samt en acceleration af den grønne omstilling, så blev atomkraft i Danmark også et fremtrædende debatemne i 2022. I et modsvar til et indlæg fra Seaborgs direktør, Troels Schönfeldt, skriver fysiker Rasmus Toft-Petersen, at diskussionen om atomkraft i Danmark ikke skal bandlyses. Klimaproblemet er presserende, og stigen til dets løsninger er endnu ikke lagt. Derfor skal og må realistiske muligheder for et afkarboniseret energisystem ikke udelukkes fra start. 

"Vi skal bruge kræfterne på klimahandling, ’fremfor at grave videre i grøfterne med formålsløs for og imod atomkraft-snak’. Det lyder ved første øjekast meget pragmatisk, men er ved nærmere eftersyn det modsatte, da klimahandling er et vidt begreb, og når først man har besluttet at handle, skal man beslutte præcis hvad man skal gøre. (...) Klimaproblemet er nemlig meget langt fra løst, selv i Danmark. Danmark anvender i skrivende stund tre gange mere biomasse, end klimarådet finder bæredygtigt, og vind- og solenergi dækker kun ti procent af landets energiforbrug."

Læs indlægget her.

Indlægget blev bragt den 4. april 2022.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sebastian Mernild

Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, forfatter, FN’s klimapanel (IPCC).
kaptajn af reserven, ph.d. (Københavns Uni. 2006), dr.scient. (Københavns Uni. 2016)

Ola M. Johannessen

Professor, bestyrelsesformand, Nansen Scientific Society
Cand.Real (Universitetet i Bergen 1965)

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00