Vi er græsrødderne, der organiserede klimavalget i 2019. Nu sparker vi døren ind til Christiansborg

En femtedel af vælgerne angiver klima og miljø som deres vigtigste politiske emner. Mens næsten halvdelen af danskerne er bekymrede for klimaforandringer. Forskningen viser samtidig, at opbakningen til grøn omstilling er bred – så længe den opleves som retfærdig.

Problemet er ikke modstand mod forandring. Problemet er mangel på politisk mod. De politiske processer er samtidig blevet stadig sværere at gennemskue, og kombinationen af et komplekst lobbyismelandskab og lukkede beslutningsrum gør det vanskeligt for borgerne at få indblik i, hvem der reelt sætter dagsordenen.

Resultatet er, at almindelige menneskers bekymringer bliver overhørt. Vi tror ikke, dødvandet beror på, at befolkningen bekæmper forandring. Vi mener, at magten mangler modspil.

Fra klimavalgets optimisme til frustration

For mange i den grønne bevægelse føltes valget i 2019 som et historisk gennembrud. Efter årtiers kamp lykkedes det at gøre klima til en afgørende politisk dagsorden. Danmark fik en klimalov og et 70-procents mål, der blev fremhævet internationalt.

Det var et digebrud.

Men siden er optimismen blevet afløst af frustration.

Europaparlamentsvalget i 2024 viste et tydeligt tilbageslag for den grønne omstilling i store dele af Europa. Højrekræfter gik frem, og klimadagsordenen blev presset tilbage.

For mange i den grønne bevægelse rejste det et ubehageligt spørgsmål: Hvorfor mistede omstillingen momentum?

Når klimapolitik opleves som højere priser, dyrere transport og nye byrder for almindelige familier – mens store virksomheder slipper billigt – så mister vi opbakning.

Jacob Rask og Pil Christensen
Hhv. medstifter af Jordskred og folketingskandidat for Enhedslisten

En del af svaret er, at vi ikke har været gode nok til at insistere på, at den grønne omstilling også skal være socialt retfærdig.

Når klimapolitik opleves som højere priser, dyrere transport og nye byrder for almindelige familier – mens store virksomheder slipper billigt – så mister vi opbakning.

Den grønne omstilling kan ikke være et eliteprojekt. Den skal gøre hverdagen bedre.

Det betyder rent drikkevand uden gift – og uden at borgerne skal betale for landbrugets forurening.

Det betyder mere natur og færre industrielle svinefabrikker.

Og det betyder billigere og bedre kollektiv transport, så det grønne valg også bliver det nemme valg.

Et jordskred i klimapolitikken

Den grønne bevægelse mangler i dag stærke allierede på tværs af Christiansborg.

I den seneste valgperiode har regeringen eksempelvis valgt ikke at tage et opgør med den industrielle svineproduktion og undladt at indføre sprøjteforbud i sårbare grundvandsområder.

Det er ikke bare dårlig miljøpolitik. Det er dårlig sundhedspolitik. Og det er usund økonomi.

Jordskred er et forsøg på at ændre det.

Vi vil skabe en direkte forbindelse mellem de folkelige bevægelser og Folketinget. Jordskred anbefaler kandidater fra sociale og grønne bevægelser i forskellige partier, fordi erfaringen fra civilsamfundet er afgørende for at skabe reelle forandringer.

Vi er de mennesker, der organiserede klimavalget i 2019. Dem, der har demonstreret i gaderne, organiseret frivillige og presset politikere til at handle.

I årevis har vi stået uden for Christiansborg og råbt op. Nu går vi ind ad hovedindgangen.

For Danmark har brug for et jordskred i klimapolitikken – en grøn omstilling, der genopbygger naturen og styrker fællesskabet.