Klimaaktører: CO2-fangst lover grøn omstilling uden afsavn. Men der findes bedre løsninger

Massiv investering i CO2-fangst og -lagring er en defensiv strategi. Den bygger på forestillingen om, at vi kan gennemføre den grønne omstilling uden at ændre grundlæggende ved vores forbrug, produktionsformer og samfundsstrukturer.

I stedet bør vi udnytte de sikre og kendte virkemidler, der både reducerer udledninger og forbedrer forudsætninger for, at vi kan leve gode liv – i dag og i fremtiden.

Meget bedre for meget mindre

Ifølge professor Julia Steinberger, en af hovedforfatterne bag den seneste rapport fra FN's klimapanel (IPCC), er det muligt at “få det meget bedre for meget mindre.”

Det vil sige, der kan opnås betydelige CO2-reduktioner med samtidig gevinst for trivsel og økonomi.

Alternativet til CCS er ikke afsavn, men smartere måder at opfylde vores behov på. 

Kristian Steensen Nielsen og Michael Birkjær
Adjunkt, CBS og Analysechef, Tænketanken WELA

Klimapanelet peger på, at vi i dag producerer langt mere, end vi har brug for. Det gælder for eksempel tøj, der destrueres ubrugt, fødevarer, der aldrig bliver spist, biler, som for det meste står stille i garagen eller på parkeringspladsen ved arbejdspladsen samt tomme flysæder.

Vi bruger store mængder ressourcer på at producere ting, vi ikke har behov for, og reklameindustrien er grundlæggende designet til at opretholde den overproduktion.

Som mennesker har vi fundamentale behov for for eksempel transport, varme og sund ernæring samt psykologiske behov som kompetence, autonomi og sociale fællesskaber. Men disse behov kan opfyldes på mange måder.

Det er ikke produkterne i sig selv – som bilen, bøffen eller de sociale medier – der er nødvendige, men funktionerne, de kan varetage.

Alternativet til CCS er ikke afsavn, men smartere måder at opfylde vores behov på.

Tre klare anbefalinger fra FN

I stedet for at satse på teknologier med høj usikkerhed bør staten prioritere virkemidler med dokumenterede positive effekter for både mennesker og natur.

Det kan ske gennem investeringer i initiativer, der retter sig mod efterspørgslen på klimaintensive forbrugsgoder og ydelser hos borgere, virksomheder og offentlige institutioner – især inden for mad, bolig og transport, som er de primære drivkræfter bag Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.

Mulighederne her er mangfoldige, som glimrende illustreret i Klimarådets virkemiddelkatalog.

FN’s klimapanel fremhæver selv følgende løsningsmuligheder i deres seneste rapport:

• Sund og klimavenlig kost: Staten kunne investere i udbredelsen af sundere og mere klimavenlige fødevarer i alle offentlige institutioner, fjernelse af moms på frugt og grøntsager, beskatning af rødt kød, klimamærkning eller fremme undervisning i planterig ernæring på uddannelsesinstitutioner.
• Bilfri elektrificeret transport: Staten kunne investere i elektrificeret kollektiv transport, stoppe motorvejsudvidelser og gøre de større byer bilfri for at skabe sunde, attraktive og inklusive byrum. Staten kunne også begrænse brugen af privatfly, øge beskatningen af nationale og internationale flyrejser og sikre attraktive alternativer.
• Bedre boforhold og mindre nybyggeri: Staten kunne forøge og forbedre adgangen til økonomiske incitamenter til elektrificering af og energirenoveringer i ejer- og lejeboliger, tilpasse bygningsreglementet og incitamentsstrukturen for at fremme mindre boliger og bedre boligudnyttelse samt prioritere planlægningsinitiativer, der reducerer nybyggeri og fremmer genbrug af eksisterende bygninger.

Ovenstående er blot nogle af forslagene fra FN’s klimapanel, som estimerer reduktionspotentialet af efterspørgselsrelaterede løsninger til hele 40-70 procent af vores udledninger på et globalt plan.

Vurderingen bygger på såkaldt høj konfidens, hvilket er den stærkeste evidenskategori i FN’s klimapanel og dermed blandt de mest pålidelige konklusioner, de opererer med.

Lavt forbrug og høj trivsel på samme tid

Samtidig er disse løsninger forenelige med – og i mange tilfælde fremmende for høj trivsel.

Mens verdens stormagter er optaget af geopolitiske konflikter, kan mindre lande som Danmark træde i karakter

Kristian Steensen Nielsen og Michael Birkjær
Adjunkt, CBS og Analysechef, Tænketanken WELA

At et reduceret forbrug er foreneligt med høj trivsel, understøttes også af et kommende stort studie baseret på data fra 1,3 millioner mennesker på tværs af de fleste af verdens lande.

Studiet dokumenter, at et trivselsniveau, som svarer til det, vi har blandt de lykkeligste lande (Finland, Danmark et cetera) kan opnås ved et BNP per indbygger-niveau på omkring 10.000 dollars – svarende til cirka 70.000 kroner.

Det er væsentligt, fordi en stor del af den historiske vækst i BNP er sket gennem øget udvinding og forbrug af materielle ressourcer.

Til sammenligning ligger Danmarks BNP per indbygger-niveau på omkring 490.000 kroner, hvilket vidner om et stort råderum til at reducere og forandre det materielle forbrug uden at bringe livskvaliteten i fare.

Danmark har unikke muligheder for at vise vejen mod et samfund med lavere CO2-aftryk og højere livskvalitet. Hvis ikke vi gør det, hvem skal så?

Mens verdens stormagter er optaget af geopolitiske konflikter, kan mindre lande som Danmark træde i karakter og gå forrest med konkrete løsninger.

Klimakrisen nærmer sig kritiske grænser, og netop derfor er det nu, vi skal udvise rettidig omhu og omsætte den bedst tilgængelige viden til konkret handling.

Det er præcis det, FN’s klimapanel opfordrer til. Virkemidlerne er tydelige, og det er nu op til regeringen at bringe dem i spil.