Debat

Moderaterenes klimaordfører: Professorer viderbringer ukritisk rygter i ellers sagligt indlæg

I fire professorers kritik af klimaministeren, henviser de til, at anonyme kilder påstår, at der har fundet en manipulation sted, hvilket er meget alvorlig, da det udfordrer hele tilliden til vores demokrati, Karin Liltorp (M).

Det ville have været klædeligt, hvis forfatterne, der sandsynligvis har den krævede indsigt, i stedet for at viderebringe anklagerne, gik mere videnskabeligt til værks, skriver Karin Liltorp (M).
Det ville have været klædeligt, hvis forfatterne, der sandsynligvis har den krævede indsigt, i stedet for at viderebringe anklagerne, gik mere videnskabeligt til værks, skriver Karin Liltorp (M).Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Karin Liltorp
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er svært at spå om fremtiden, som en klog mand engang sagde. Dette gælder bestemt også klimafremskrivninger, selv om de trods alt er meget mere valide end spådomme. Men klimaberegninger er komplekse, og er i høj grad baseret på antagelser om, hvordan samfundet udvikler sig.

Fire professorer har i et indlæg beskrevet mangler ved ministeriets klimaberegninger:

De fremfører, at det nye klimatiltag for at nå 2025-målene, nemlig øget fortrængningskrav i fossile brændstoffer, ikke har den forventede klimaeffekt. Et meget sagligt oplæg, hvor baggrunden for beregningerne er klart beskrevet. Tak for det.

Læs også

Netop ved at fremlægge sådanne beregninger, har vi noget at tage udgangspunkt i, når vi diskuterer. Nøjagtig hvordan beregningerne på dette burde foretages, vil jeg som politiker helst ikke skulle blande mig i, da det er uden for mit fagområde.

Men jeg ved, at der tidligere har været andre antagelser, som viser en anden og mere positiv effekt.

Ukritisk formidling af rygter

Det giver sig selv, at det er optimalt, at det biologiske brændstof, der skal bruges til fortrængning, primært baseres på materiale, der alligevel vil være tilovers – og ikke fra fødevarer.

Vores demokrati fortjener, at de anonyme embedsmænd bliver mere konkrete i deres kritik

Karin Liltorp (M)

Derfor er oplægget fra regeringen også, at det sættes et loft over 1. generations brændstofferne (der kunne være anvendt som fødevarer). 

Hvis det viser sig, at antagelserne om effekten ikke er korrekte, eller at der ikke er tilstrækkelige med 2. generations brændstoffer til at dække behovet, skal det selvfølgelig overvejes, om der skal foretages andre greb. For heldigvis er der enighed hele vejen rundt om, at vi skal nå de famøse CO2 reduktionsmål.  

Deres debatindlæg inkluderer desværre også en ukritisk formidling af rygter. De henviser nemlig til, at anonyme kilder påstår, at "embedsværket i Energistyrelsen er blevet presset af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at lave klimaberegningerne på en måde, som de ikke kan stå ved, øjensynligt med det formål, at beregningerne helst skal vise, at 2025-målet nås".

En anklage om manipulation er meget alvorlig, da det udfordrer hele tilliden til vores demokrati. Vores demokrati fortjener, at de anonyme embedsmænd bliver mere konkrete i deres kritik, og fortæller os andre, hvor det er, at beregningerne er forkerte.

Læs også

Det har jeg som politiker nemlig ikke mulighed for at vurdere. Og med så alvorlige anklager, synes jeg, at vi fortjener, at sagen bliver belyst. Ingen er tjent med, at der bliver skabt en ubegrundet mistillid.

Derfor ville det være klædeligt, hvis forfatterne, der sandsynligvis har den krævede indsigt, i stedet for at viderebringe anklagerne, gik mere videnskabeligt til værks: Klimaministeriet har nemlig lagt alle beregninger frem, så man kan gå ind og verificere/kritisere konkrete antagelser.

Den faglige diskussion er nemlig det, der skal til, for at komme i mål med klimatiltagene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Liltorp

MF (M), kandidat til Europa-Parlamentet (M)
ph.d. i kemi (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00