Debat

Klimarådet: Fortidens fejl må ikke afspore fremtidens energibesparelser

DEBAT: Trods fejl og mangler har Energispareordningen bidraget til, at Danmark i dag er et af de mest energieffektive lande i EU. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi allerede er i mål med energibesparelserne, skriver professor Peter Birch Sørensen.

Der eksisterer fortsat et gab mellem faktisk udførte energieffektiviseringer og potentialet for rentable energieffektiviseringer, skriver Peter Birch Sørensen. 
Der eksisterer fortsat et gab mellem faktisk udførte energieffektiviseringer og potentialet for rentable energieffektiviseringer, skriver Peter Birch Sørensen. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Birch Sørensen
Professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for Klimarådet

Energieffektivisering spiller i scenarier fra blandt andre IPCC og IEA en central rolle for, hvordan vi globalt kan begrænse temperaturstigningen og opfylde Paris-aftalen.

Selvom Danmark er et af de mest energieffektive lande i EU, er energieffektivisering stadig et afgørende element i en omkostningseffektiv opfyldelse af vores nationale målsætninger.

Det gælder både på kortere sigt i opfyldelsen af målet for reduktion af drivhusgasudledninger i ikke-kvotesektoren og målet om 50 procent vedvarende energi i 2030, og på længere sigt i omstillingen til et lavemissionssamfund baseret på vedvarende energi i 2050.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Ikke i mål endnu
Klimarådets rapport om Omstilling frem mod 2030 såvel som andre analyser påpeger, at der stadig findes store effektiviseringspotentialer i både erhvervslivets energiforbrug og i varmeforbruget i bygninger. Selvom vi er nået langt i Danmark, er der altså meget at hente endnu.

Energiselskabernes energispareordning har det seneste årti bidraget til energibesparelser på tværs af flere sektorer, men ordningen har blandt andet været præget af fejl, høje omkostninger og en lav additionalitet - særligt for energibesparelser i bygninger.

Selvom vi er nået langt i Danmark, er der meget at hente endnu.

Peter Birch Sørensen
Professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for Klimarådet

Heraf kan man dog ikke slutte, at energispareindsatsen fremover bør nedjusteres og kun rettes mod erhvervene.

Siden år 2000 har energibesparelser i varmeforbruget i bygninger gennemsnitligt ligget på et niveau, der er et stykke under halvdelen af, hvad der ifølge flere analyser er samfundsøkonomisk optimalt. En ny og omstruktureret energispareindsats bør derfor også fokusere på bygningsmassen og ikke kun på erhvervene.

Paradokset i effektiviseringer
Gabet mellem faktisk udførte energieffektiviseringer og potentialet for rentable energieffektiviseringer kan skyldes mange forhold og underbygger relevansen af en ambitiøs energisparepolitik.

Energieffektiviseringsparadokset består i, at virksomheds- og bygningsejere tilsyneladende undlader at gennemføre rentable investeringer i energibesparelser.

Mulige forklaringer på paradokset kan være manglende information, begrænsede lånemuligheder eller ”skjulte” omkostninger ved energibesparelser. En yderligere forklaring kan være begrænset rationalitet i form af eksempelvis ”nutidsskævhed”, hvor der lægges uforholdsmæssigt stor vægt på omkostninger og velfærd her og nu i forhold til i fremtiden.

Energibesparelser i erhvervene og bygningsmassen har en række positive effekter på energisystemet.

Energibesparelser kan dels bidrage til højere effektivitet i systemet, idet eksempelvis lavere temperaturkrav i renoverede bygninger kan reducere varmetabet i fjernvarmenettene og bidrage til højere effektivitet i varmeproduktionen fra eksempelvis varmepumper.

Derudover kan lavere temperaturkrav i varmeforsyningen muliggøre en større integration af vedvarende energikilder som varmepumper, solvarme, overskudsvarme og geotermi, ligesom et lavere energiforbrug generelt reducerer behovet for kapacitet i energiforsyningen.

Ambitiøs indsats i alle sektorer
De enkelte virksomheds- og bygningsejere belønnes som udgangspunkt ikke for disse gavnlige systemeffekter, hvilket kan medføre en underinvestering i energibesparelser.

Energiafgiften på rumopvarmning giver dog bygningsejere et vist incitament til energibesparelser, hvorimod den lave energiafgift på erhvervenes energiforbrug til procesformål kun giver et svagt incitament.

Denne skævhed i afgiftssystemet kan være et argument for en forstærket energispareindsats i erhvervene, men energieffektiviseringsparadokset og de positive systemeffekter taler for en ambitiøs energispareindsats i alle sektorer for at sikre, at energibesparelser udføres i et samfundsøkonomisk optimalt omfang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Birch Sørensen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
lic.polit. (Københavns Uni. 1985), cand.polit. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00