Kulstofskundskab skal på skoleskemaet, hvis vi skal nå klimamålene for 2050

At oversætte klimavidenskab til kulstofskompetencer bliver altafgørende, hvis vi i løbet af bare 25 år skal indrette en økonomi, der er i balance med klimaet. Derfor skal vi hurtigst muligt forbedre vores læring og viden om kulstofskundskab, skriver Anna Riis Hedegaard.

Folkeskolens ældste klasser kan sagtens begynde at regne på forskellige produkters klimaaftryk og få den første fornemmelse af, hvor skoen for alvor trykker, skriver Anna Riis Hedegaard. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Anna Riis Hedegaard

Direktør og grundlægger, The 0-Mission

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis den gennemsnitlige medarbejder vidste lige så lidt om økonomi som om kulstof, så ville virksomhederne hurtigt blive fattige. Nu bliver vi oversvømmet, før vi bliver fattige.

Det er ikke fordi verden mangler viden om klimaforandringerne eller årsager. Men vi har til gode at oversætte klimavidenskab til kulstofskompetencer hos alle os almindelige danskere.

De fleste er formentlig klar over, at grøn energi er bedre end sort, at tog er bedre end fly og at plantebaseret kost slår bøffen i klimaregnskabet.

Men set i lyset af at vi styrer mod klimaneutralitet i 2050, er det immervæk kulstofskompentencer på babystadiet. Langt de fleste af os er med andre ord kulstofs-analfabeter, og bliver det ikke lavet om i en farlig fart, kan vi godt belave os på katastrofescenarierne.

Hvis de medarbejdere, der træffer alle de små beslutninger i hverdagen, ikke kan forholde sig til abstrakte tal for CO2-emissioner, så kan CSR-afdelingen være nok så dygtig. Virksomhedens reelle CO2-aftryk kommer ikke til at falde nævneværdigt
Anna Riis Hedegaard

Forbrugere og virksomheder spiller en central rolle i udviklingen af det klimaneutrale samfund. Og med masser af regler på vej gør virksomhederne sig klar til at rapportere på deres klimapåvirkning.

Men rapporter ændrer intet, det gør handlinger.

Det betyder, at hvis de medarbejdere, der træffer alle de små beslutninger i hverdagen, ikke kan forholde sig til abstrakte tal for CO2-emissioner, så kan CSR-afdelingen være nok så dygtig. Virksomhedens reelle CO2-aftryk kommer ikke til at falde nævneværdigt.

Prøv at tænk på din egen arbejdsplads. Har ham, der køber ind til kantinen, en fornemmelse af, om flåede tomater på glas, dåse eller karton har det største kulstofsaftryk?

Og hvad med hende, der sørger for nye skriveborde? Ved hun om det er bedst at købe borde af plast eller træ, eller om det er vigtigere at fokusere på transportafstanden?

Det er selvfølgelig viden, der i et vist omfang er tilgængelig på nettet. Og masser af produkter får lavet såkaldte livscyklusanalyser, der giver en indikation af fodaftrykket. Men helt ærligt, hvor mange medarbejdere har tid til at læse og forholde sig kritisk til adskillige (ofte over-optimistiske) LCA-analyser, før de træffer en købsbeslutning?

Læs også

Professorer: Vi kan ikke redde 2025-målet med biodiesel – klimaministerens regnestykker går ikke op

Debat

Til gengæld kan de fleste medarbejdere garanteret problemfrit forholde sig krydset mellem kvalitet og pris på alt fra flåede tomater til skriveborde.

Det er ikke sikkert de rammer præcist hver gang. Men tæt nok på. Denne evne til at træffe fornuftige beslutninger på baggrund af økonomiske skøn, har de fleste af os med fra skolen eller barndomshjemmet hvor lommepenge, fritidsjob og sparebøssen gav en fornemmelse for penge.

Som forældre kan vi ikke på samme måde overlevere viden om kulstofregnskaber til vores børn. De færreste af os har nemlig den viden. Og derfor er vi i gang med at opdrage endnu en generation af kulstofsanalfabeter.

Det bliver en udfordring for danske virksomheders konkurrenceevne i en tid, hvor bæredygtighed er på vej til at blive den væsentligste konkurrenceparameter overfor både investorer og forbrugere.

Den igangværende uddannelsesreform bør bruges som anledning til at indtænke kulstof-kundskab på alle uddannelsesniveauer
Anna Riis Hedegaard

Derfor bør den igangværende uddannelsesreform bruges som anledning til at indtænke kulstof-kundskab på alle uddannelsesniveauer.

I folkeskolens ældste klasser kan man sagtens begynde at regne på forskellige produkters klimaaftryk og få den første fornemmelse af, hvor skoen for alvor trykker i forhold til blandt andet materialer, transport og anvendelse.

Og på erhvervsuddannelser og universiteter er der mulighed for at sikre, at de færdiguddannede har en viden, der relaterer sig til deres uddannelsesretning. Mureren bør for eksempel vide, hvilke materialer han bør foreslå kunden ud fra et klimasynspunkt, og software-udvikleren skal vide hvordan systemer designes til mindst muligt energiforbrug.

At oversætte klimavidenskab til kulstofskompetencer bliver altafgørende, hvis vi i løbet af bare 25 år skal indrette en økonomi, der er i balance med klimaet

Politik har aldrig været vigtigere