Landskabsarkitekter: Klimasikring må ikke reducere vores kyster til diger og mure

Anna Aslaug Lund, Rikke Juul Gram og Sanne Slot Hansen
Landskabsarkitekter, Schønherr
“Danmark er en kystnation.” Sådan indledes forordet i regeringens udspil til Klimatilpasningsplan II, der blev præsenteret mandag 23. februar.
Tre dage senere 26. februar udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) valg, og siden da har den politiske debat om klimatilpasningen af Danmarks kyster ikke fyldt ret meget – men det burde den gøre.
Vi befinder os i nogle vigtige år, hvor vi kommer til at tage afgørende beslutninger for, hvordan det danske kystlandskab vil tage sig ud i de kommende årtier og århundreder.
I disse år tegner vi de første streger til de kyster, som fremtidige generationer vil holde sommerferier ved, bo ved, arbejde ved og kigge ud over.
I udspillet til Klimatilpasningsplan II beskrives det, at regeringen vil afsætte 14,9 milliarder kroner til kystbeskyttelse fra 2029 frem mod 2040, for at vi kan “bygge diger, højvandsmure og anden beskyttelse” og derved sikre byer, bebyggelse og infrastruktur mod oversvømmelser fra fremtidens hyppigere stormfloder og stigende havvandsstand.
Det er en plan, der skaber håb, da staten tager del i de svære prioriteringer rundt omkring i landet og bidrager til finansieringen, men det er også en plan med åbne spørgsmål, som det er vigtigt, at der er opmærksomhed omkring.
Hvordan tilpasser vi? Det bør være et centralt spørgsmål i den politiske debat.
Mere end diger og højvandsmure
Lige netop fordi Danmark er en kystnation, fordi kysterne er så dybt indlejret i vores kultur og identitet, er det afgørende, at vi tænker bredere end blot i diger og højvandsmure, når de danske kyster skal tilpasses til fremtidens klima.
Vi bør arbejde med løsninger, der ikke blot holder vandet ude, men som også er smukke og mangfoldige landskaber som nabo eller udflugtsmål for mennesker og samtidigt levested for alle andre arter.
Regeringens investering i klimatilpasning af de danske kyster, har grundlæggende betydning for vores samfunds fremtid.
I en rapport fra december 2025 beskriver Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, at havniveaustigninger er uundgåelige, og at vi om 75 år vil kunne opleve, at stormfloder, som i dag indtræffer hvert tyvende år, vil kunne indtræffe hvert andet år eller oftere.
Fordi kysterne er så dybt indlejret i vores kultur og identitet, er det afgørende, at vi tænker bredere end blot i diger og højvandsmure.
Anna Aslaug Lund, Rikke Juul Gram og Sanne Slot Hansen
Landskabsarkitekter, Schønherr
Nogle steder, for eksempel på havne, vil løsninger som højvandsmure og tekniske diger være den rigtige og måske eneste mulige løsning.
Men ønsker vi at holde fast i kysternes rolle som vigtige danske landskaber og steder, er vi nødt til at tage den bredere palette af mulige løsninger i brug.
Mødet mellem land og vand
Hvilke andre løsninger findes der end diger og højvandsmure? Det har vi allerede viden om i Danmark. Mødet mellem land og vand er ikke en lige linje, men en foranderlig zone, som rummer mange muligheder.
Nogle af sikringsløsningerne er for eksempel klitter, barriereøer eller vådområder og enge, der som en natursvamp kan holde på vandet. Derudover kan diger også udformes, så de opleves som en slags park langs kysterne.
Med andre ord er det vigtigt, at der er opmærksomhed omkring, at de løsninger, som regeringen i udspillet betegner som “anden beskyttelse”, også kommer i spil, når klimatilpasningen af Danmarks kyster skal føres ud i virkeligheden.
Også det helhedsorienterede arbejde, som nævnes i planen, bør afspejles i valget af klimatilpasningsløsninger.
I mange af landets kommuner ønsker man netop at anvende alternativer til højvandsmure, når man klimatilpasser.
Klimatilpasningsplanens økonomiske bidragsmodeller bør understøtte de visioner, der skaber værdi udover blot at beskytte mod oversvømmelser.
Kysterne er også kultur og natur
Mødet mellem hav og land er vævet ind i både kunsten og i vores hverdags- og fritidsliv i Danmark: skagensmalernes afbildninger af midsommeraftener på stranden og af fiskernes arbejde, nationalsangen, litteratur om kysten, strandhuse, havnebade, vinterbadning, sejlerkultur, historierne bag hvordan mange af de danske købstæder er opstået.
De fortællinger og den identitet er det vigtigt, at vi ikke glemmer i arbejdet med klimatilpasningen af kysterne. Mødet mellem hav og land skal også i fremtiden kunne opleves som poetiske og attraktive steder. Det bør have betydning for den måde, vi vælger at udforme løsningerne på.
Mødet mellem hav og land skal også i fremtiden kunne opleves som poetiske og attraktive steder.
Anna Aslaug Lund, Rikke Juul Gram og Sanne Slot Hansen
Landskabsarkitekter, Schønherr
Kysterne er betydningsfulde steder for andre arter end os mennesker.
De danske strandenge er vigtige landskaber for store flokke af Europas trækfugle, klitterne er levesteder for mange insekter, rørskove er habitater for både fugle og pattedyr.
I regeringens udspil til Klimatilpasningsplan II lægges der op til, at dispensationsmulighederne i relevante nationale naturbeskyttelsesregler udvides.
Det vil i nogle tilfælde give mening og være nødvendigt for at kunne gennemføre et klimatilpasningsprojekt. Gør vi det, har vi dog også et ansvar for at tænke naturen ind i klimatilpasningsløsningerne.
Der findes allerede løsninger
I Danmark er Køge Bugt Strandpark et eksempel på en kystsikringsløsning, der bidrager til rekreative kvaliteter og naturværdier. I New York har man bygget Hunter's Point South Park, som både fungerer som park og som dige, og man er ved at genetablere et stort vådområde kaldet Jamaica Bay, der kan fungere som en kæmpemæssig svamp, som forsinker bølgernes kraft i forbindelse med stormflod.
Kigger man rundt omkring i verden, findes der en stor rigdom af inspiration til, hvordan klimatilpasningsløsninger kan udformes på måder, der skaber værdi, der rækker udover blot at beskytte mod oversvømmelser.
Anna Aslaug Lund, Rikke Juul Gram og Sanne Slot Hansen
Landskabsarkitekter, Schønherr
Kigger man rundt omkring i verden, findes der en stor rigdom af inspiration til, hvordan klimatilpasningsløsninger kan udformes på måder, der skaber værdi, der rækker udover blot at beskytte mod oversvømmelser.
Danmark er en kystnation, og danskernes identitet er tæt forbundet med havet.
Den regering, som vi nu skal vælge, må forstå, at investering i klimatilpasning er helt essentielt for fremtidens velfærdssamfund, og at det derudover også er afgørende med en politisk samtale og debat om, hvordan klimatilpasningen udformes.
Ønsker vi at fastholde kysternes betydning for den danske kultur og natur, er kommende beslutningstagere nemlig nødt til at planlægge med flere løsninger end mure og diger.
Artiklen var skrevet af
Anna Aslaug Lund, Rikke Juul Gram og Sanne Slot Hansen
Landskabsarkitekter, Schønherr
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Når det gælder forsvar og pension, forbereder vi os på det værste. Hvorfor gælder det ikke klimaet?
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april














