27. februar 2018 kl. 12.00
Lilleholt efter vismandskritik: CO2-kvotereform var det muliges kunst
Q&A: Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) glæder sig over, at vismændene med deres nye rapport sætter fokus på klima. Han deler dog ikke umiddelbart deres kritik af den nye reform af EU's CO2-kvotesystem.
Morten Øyen
RedaktørMan kunne måske ønske sig et enklere system. Men politik er også det muliges kunst.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Klimaminister
Tirsdag sætter Det Miljøøkonomiske Råd klimaet i fokus med et nyt diskussionsoplæg.
Fakta
Nye spilleregler i kvotesektoren
EU har besluttet at ændre på EU’s kvotesystem, som regulerer udledningerne i energisektoren og i den tunge industri. Den nye aftale indebærer, at der permanent vil blive fjernet kvoter, hvis kvoteoverskuddet bliver for stort.
Modelberegninger præsenteret i rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd peger på, at de ændrede regler vil reducere udledningerne i hele EU’s kvotesektor med 4-16 procent på lang sigt.
De nye regler indebærer også, at spillereglerne for nationale tiltag i kvotesektoren er ændret. Før den nye aftale var der eksempelvis ikke nogen langsigtet effekt af tiltag, der reducerer efterspørgslen efter kvoter, fx en national CO2-afgift eller støtte til vedvarende energi. Det er ændret med den nye aftale, så disse tiltag nu har en langsigtet effekt. Men det er usikkert, hvor stor den er.
Ifølge vismændene er EU-aftalen fra november en god nyhed for klimaet, fordi den reducerer de samlede CO2- udledninger. Den nye EU-aftale indebærer dog også, at effekten af nationale tiltag i klimapolitikken bliver sværere at vurdere på forhånd. Det gør det vanskeligere at tilrettelægge en omkostningseffektiv klimapolitik, hvis man ønsker at være et foregangsland, ifølge Det Miljøøkonomiske Råd.
EU har besluttet at ændre på EU’s kvotesystem, som regulerer udledningerne i energisektoren og i den tunge industri. Den nye aftale indebærer, at der permanent vil blive fjernet kvoter, hvis kvoteoverskuddet bliver for stort.
Modelberegninger præsenteret i rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd peger på, at de ændrede regler vil reducere udledningerne i hele EU’s kvotesektor med 4-16 procent på lang sigt.
De nye regler indebærer også, at spillereglerne for nationale tiltag i kvotesektoren er ændret. Før den nye aftale var der eksempelvis ikke nogen langsigtet effekt af tiltag, der reducerer efterspørgslen efter kvoter, fx en national CO2-afgift eller støtte til vedvarende energi. Det er ændret med den nye aftale, så disse tiltag nu har en langsigtet effekt. Men det er usikkert, hvor stor den er.
Ifølge vismændene er EU-aftalen fra november en god nyhed for klimaet, fordi den reducerer de samlede CO2- udledninger. Den nye EU-aftale indebærer dog også, at effekten af nationale tiltag i klimapolitikken bliver sværere at vurdere på forhånd. Det gør det vanskeligere at tilrettelægge en omkostningseffektiv klimapolitik, hvis man ønsker at være et foregangsland, ifølge Det Miljøøkonomiske Råd.
Kilde: Det Miljøøkonomiske Råd
Fokus er særligt på landbrugets og personbilernes klimaregning, men vismændene retter også blikket mod den nye reform af EU's klimakvotesystem.
Og selvom vismændene overordnet deler ros ud til reformen, er der også betydelig kritk:
KlimaVil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
