Miljøbevægelsen Noah: Danmark bør arbejde for at forhindre energiproduktion baseret på skovbiomasse

Tobias Jespersen, Bente Hessellund Andersen og Mads Kjærgaard Lange
Danmark har haft travlt med at udråbe sig selv som et grønt foregangsland, som andre lande med fordel kan lade sig inspirere af i kampen for klimaet. Men det vil være en dårlig ide, for Danmarks grønne omstilling har mere end noget andet handlet om, at kraftvarmeværkerne har skiftet kul ud med træ.
Danmark importerer således millioner af tons træ fra især Estland og Letland og brænder det af i klimaets navn, med store negative konsekvenser til følge for skovene i de pågældende lande.
Og det medfører ingen reelle reduktioner i Danmarks CO2-udledninger, for afbrænding af skovbiomasse udleder mere CO2 fra skorstenen end afbrænding af kul. Det har blandt andre Europa-Kommissionens forskere advaret om. Det vil tage årtier hvis ikke århundreder før CO2’en er genoptaget. Den tid har vi ikke, hvis vi skal holde os under 1,5 graders global opvarmning.
Katastrofalt for Europas skove
Regeringen er opmærksomme på problematikken, og Dan Jørgensen har i et debatindlæg i Altinget erkendt, at biomasse kun kan være en overgangsløsning på vejen mod ægte bæredygtige alternativer. Her skriver han, at bioenergi “... ikke [er] en holdbar løsning for resten af verden, da kloden ganske enkelt ikke kan levere biomasse nok på en bæredygtig måde."
EU bør arbejde for at reducere energiforbruget, øge energieffektiviteten og mængden af reelt vedvarende energikilder såsom sol, vind og geotermi
Tobias Jespersen, Bente Hessellund Andersen og Mads Kjærgaard Lange
Miljøbevægelsen Noah
Netop nu er der i allerhøjeste grad behov for, at Danmark står ved denne erkendelse. De beslutninger, der sandsynligvis vil blive truffet på stats- og energiministrenes EU-rådsmøde i slutningen af juni, vil nemlig sætte en vigtig kurs for EU's energifremtid. Det drejer sig om revisionen af direktivet om vedvarende energi (Red II).
I sin nuværende form fremmer dette direktiv aktivt afbrænding af træer fra verdens skove som energikilde. Og flere medlemsstater ønsker, at denne praksis skal fortsætte og udbredes. På baggrund af den energikrise, der er opstået som følge af Ruslands invasion af Ukraine, er der endda lande i EU, der plæderer for, at skovbiomasse nu også skal træde i stedet for de russiske fossile brændstoffer.
Men det vil være katastrofalt for Europas skove og for klimaet. Allerede nu bliver omkring halvdelen af Europas skovhugst brændt til energi, hvilket underminerer klimamålene, og hvis EU skulle erstatte erstatte blot 10 procent af energiimporten fra Rusland med yderligere træfyring skulle skovhugsten øges med mere end 60 procent.
Indtag progressiv rolle
Det kan de europæiske skove ikke tåle, da de i forvejen er under stort pres. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur er kun cirka 15 procent af de vurderede europæiske skove i tilfredsstillende stand og det kan forventes, at både Estlands og Letlands skove i 2030 ikke længere vil optage mere CO2, end de udleder, men tværtimod vil komme til netto at bidrage til emissionerne. Det er helt åbenlyst, at den massive skovhugst til energiformål har bidraget til denne situation.
Formålet med Red II er, at hjælpe Europa med at reducere sine drivhusgasemissioner. Alligevel støtter EU træfyrede kraftværker, der udleder mere CO2 per energienhed end selv kul, samtidig med at skovhugsten skader Europas vigtigste kulstofdræn, nemlig skovene.
Vi har mere end nogensinde før brug for sunde skove for at bevare økosystemernes funktioner, genoprette biodiversiteten og bidrage til at genopbygge jordens kulstoflagre, som er afgørende for at afbøde klimaforandringerne.
Så hermed en opfordring til Mette Frederiksen, Dan Jørgensen og resten af den danske regering: Danmark bør indtage en progressiv rolle i Det Europæiske Råd og arbejde for, at EU i forbindelse med revisionen af Red II forhindrer fortsat støtte til energiproduktion baseret på skovenes biomasse.
EU bør i stedet arbejde for at reducere energiforbruget, øge energieffektiviteten og mængden af reelt vedvarende energikilder såsom sol, vind og geotermi.
Artiklen var skrevet af
Tobias Jespersen, Bente Hessellund Andersen og Mads Kjærgaard Lange
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Kun Aalborg Portland vandt milliardudbud: "Nu bliver det endnu sværere at nå 2030-målet"
- Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Generationsskifte på Samsø: Energiakademi får ny direktør









