Noah: Dansk bioenergi modarbejder verdensmål for skove

Af Natalia Lehrmann
Research- og kampagnemedarbejder, Noah – Friends of the Earth Denmark

Foråret er på vej og skoven kalder.

I dag 21. marts er det den internationale skovdag, som FN har udpeget for at markere skovenes betydning for den menneskelige eksistens og for bæredygtig udvikling. Men vi må vinke farvel til en masse skov i fremtiden, så længe vi ikke lever op til FN's verdensmål om at stoppe skovrydning.

Det gør vi ikke, når vi fortsætter med at have mål, der øger vores ressourceforbrug frem for at nedsætte det.

Bioenergi er ikke vedvarende
Danmark er et af de lande, der forbruger mest bioenergi – det vil sige energi baseret på biologisk materiale såsom træ – i forhold til det samlede energiforbrug.

Omkring tre fjerdedele af Danmarks såkaldt vedvarende energi er bioenergi, og træ udgør en væsentlig andel af bioenergiforbruget. Det er dog komplet misvisende, at bioenergi kaldes for vedvarende energi.

Alt i alt er det meget problematisk, at Danmark på den internationale scene via eksportfremstød for danske teknologier promoverer afbrændingen af træ.

Natalia Lehrmann
Research- og kampagnemedarbejder, NOAH - Friends of the Earth Denmark

For skovrydning skal stoppe. Og Danmark har allerede et alt for højt forbrug, så det kan aldrig kaldes bæredygtigt at øge forbruget af biomasse i form af træ og andre biologiske materialer.

Vi har et ressourceforbrug, som om vi har hele 3,6 jordkloder til rådighed – mere end dobbelt så stort som verdensgennemsnittet.

Certificering af skovdrift eller plantager kan ikke løse det fundamentale problem: globalt overforbrug.

Ikke desto mindre er et nyt energiforlig er på vej, hvor der lægges op til, at hovedparten af Danmarks klimaomstilling bygger på bioenergi.

Det er katastrofalt for verdens skove – for det øger den globale efterspørgsel yderligere. Noah anbefaler derfor, at Danmark satser på ægte vedvarende energi såsom vindmølleenergi, hvor Danmark i forvejen er frontløber.

Danmark og EU's mål for bioenergi må ophøre.

EU skubber på efterspørgslen
EU har haft som 2020-mål at øge anvendelsen af såkaldt vedvarende energiformer med 20 procent. Omkring halvdelen skulle komme fra bioenergi.

Resultatet har været øget global efterspørgsel på træ, for EU's efterspørgsel vokser meget hurtigere end produktionen af træ til energi i EU gør.

EU er verdens største forbruger af træpiller, og forbruget er fortsat voldsomt stigende. EU-landene stod i 2013 for 85 procent af alle internationalt handlede træpiller.

EU's import af træpiller fra lande uden for EU voksede således fra mindre end 1,8 millioner ton i 2009 til ca. 4,5 millioner ton i 2012 og til mere end seks millioner ton i 2013.

Danmark og EU fremmer med vores handels- og udviklingspolitikker stigende adgang til og anvendelse af ressourcer. Men det er det modsatte, der skal til, hvis vi skal have en reel bæredygtig udvikling.

Dansk eksportsucces på bekostning af lokale samfund
Mange oprindelige skovfolk oplever i stigende omfang, at deres land inddrages til produktion.

I Indonesien har tendensen de senere år været, at der hvert år ryddes omkring en halv million hektar regnskov om året, svarende til et område på størrelse med Sjælland. Skovene omlægges til plantager – men plantager er ikke det samme som skove.

Der er videnskabelig enighed om, at skovene er verdens lunger og skal bevares. Men der er penge i skovdrift, så derfor fortsætter skovrydningen.

Danmark tjener stort på forbruget. Derfor omtales bioenergi også som 'det grønne guld'. Men problemet er, at det slet ikke er grønt.

Alt i alt er det meget problematisk, at Danmark på den internationale scene via eksportfremstød for danske teknologier promoverer afbrændingen af træ som del af en bæredygtig energifremtid.

Det er en misforstået opfattelse af bæredygtighed, der hverken tager stilling til, at afbrænding af biomasse har et stort klimaaftryk, eller at det er skadeligt for både biodiversitet og lokalsamfund.