Nyt tema: Hvordan skal CO2-afgiften se ud?

For et år siden indgik regeringen sammen med Venstre, Radikale, SF og Konservative en grøn skattereform, der blandt andet har til formål at indføre en ensartet CO2-afgift i Danmark i 2030.
I forbindelse med aftalen blev der nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til en ensartet CO2-afgift. Ekspertgruppen skal delafrapportere senest i slutningen af 2021, og regeringen er herefter forpligtet til at indkalde aftalepartierne til drøftelser på baggrund af rapporten.
Ekspertgruppen skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022.
Læs også: Høj CO2-afgift vil koste landbruget op mod 15.000 arbejdspladser
Temadebat
På Altinget Energi & Klima har vi længe debatteret og skrevet om CO2-afgiften. Men nu inviterer vi nogle af landets førende eksperter i økonomi, skatteret og grøn økonomi til at give deres bud på:
- Hvordan bør en CO2e-afgift se ud?
- Hvad skal den økonomiske model bag CO2-afgiften tage højde for?
- Hvordan skal den implementeres?
Panelet består af:
Lars Gårn Hansen, professor i økonomi og miljøøkonomisk vismand
Peter Loft, advokat og ekspert i skatte- og afgiftsret, fhv. departementschef i Skatteministeriet
Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i Klimarådet og særlig sagkyndig i det Miljøøkonomiske Råd, professor og viceinstitutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Jette Thygesen, lektor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet forsker i miljø- og energiafgifter
Mikael Skou Andersen, professor i policy analyse ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, næstformand for den videnskabelige komite på EEA, det Europæiske Miljøagentur
Jens Hjarsbech, cheføkonom i den erhvervspolitiske tænketank Axcelfuture
Torsten Hasforth seniorøkonom i den grønne tænketank Concito
Per Christensen, forbundsformand for 3F
Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i Dansk Industir
Ulrich Bang, klimapolitisk chef i Dansk Erhverv
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling

















