Kronik

Otte virksomheder og Rådet for Grøn Omstilling: Snævert fokus på klimamål dræber den politiske idérigdom

Danske virksomheder har løsningerne til et markant øget tempo i den grønne omstilling til gavn for både klima, samfundsøkonomi og bundlinjen i erhvervslivet. Men vi savner den langsigtede plan for den systemiske forandring, som omstillingen skal bringe, skriver otte store virksomheder og Rådet for Grøn Omstilling.

På baggrund af grundig analyse af energisystemet er vi gået ind i et bredt samarbjde for at skabe en vision for en accelereret omstilling på tværs af sektorer, skriver Rådet for Grøn Omstilling og otte grønne frontløbervirksomheder.
På baggrund af grundig analyse af energisystemet er vi gået ind i et bredt samarbjde for at skabe en vision for en accelereret omstilling på tværs af sektorer, skriver Rådet for Grøn Omstilling og otte grønne frontløbervirksomheder.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De fleste kender nok følelsen af at begynde et nyt projekt.

Det er spændende, man har masser af energi, det bobler med idéer, ting, der skal undersøges, og mennesker, som skal involveres. Man sætter sig måske endda nogle mål for fremtiden, som man helt sikkert vil nå. 

Afsendere
  • Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling 
  • Jens Højgaard Christoffersen, Administrerende direktør, Cowi 
  • Niels Duedahl, Administrerende direktør, Norlys 
  • Bianca Bruhn, Landechef, Google Denmark 
  • Knud Erik Andersen, Administrerende direktør, European Energy  
  • Samir Abboud, Administrerende direktør, Innargi 
  • Morten Dyrholm, Vicedirektør for public affairs, Vestas
  • Astrid Nørgaard Friis, vicedirektør for bæredygtighed, eksterne forhold og kommunikation, Grundfos 
  • Rasmus Abildgaard Kristensen, vicedirektør og chef for public affairs, Danfoss 

Så går tiden. Man får ikke forfulgt de mange spændende idéer. Noget er sværere end forventet, og man begynder at lukke af for nye input, mens energien daler og de opsatte mål nærmer sig.

Nogenlunde sådan kan det føles at se på den danske klimaindsats fra klimavalget i 2019 og til nu.

Dengang var der en vild energi: De unge var på gaden. Politikerne satte ambitiøse mål. Forfattere som Peder Frederik Jensen og Kasper Colling Nielsen afbrød deres virke og blev taleskrivere i grønne ministerier.

Det virkede, som om alvoren var gået op for os alle sammen, og vi hver især kastede vores talenter ind i kampen for at fremme omstillingen.

Nu skulle det være, og endelig blev omstillingen behandlet som det altomfattende projekt, det er. En månelanding. 

Et bredt samarbejde for en accelereret omstilling

I dag er følelsen en anden. Den politiske idérigdom virker til at være væk, og man kan tage sig selv i at tænke, hvor mon omstillingen dog blev af.

Der er med rette stor fokus på at nå de fastsatte klimamål, men det må ikke føre til et KPI-tunnelsyn, der hæmmer den langsigtede, systemiske indsats, det kræver at lave en omstilling inden for de planetære grænser.

Læs også

Vi skal med andre ord løse flere udfordringer på én gang, så der også tages højde for blandt andet vandressourcer, biodiversitet og partikelforurening, mens vi reducerer CO2-udledningen.  

Netop derfor er vi – Rådet for Grøn Omstilling og otte grønne frontløbervirksomheder – gået ind i et bredt samarbejde for på baggrund af grundig analyse af energisystemet at skabe en vision for en accelereret omstilling på tværs af sektorer.

Vi ønsker at vise de mange fordele for klima, økonomi og helbred, der ligger i at overgå fra et samfund drevet på fossile brændstoffer til et samfund, der baserer sig på vedvarende energi og intelligent brug af ressourcer, ny teknologi og kunstig intelligens. 

Lad os ikke forsinke den uundgåelige omstilling

Der er meget at vinde, og ifølge tænketanken RethinkX er kombinationen af sol, vind og batterier godt på vej til at blive 70 procent billigere end konventionel energi i løbet af det næste årti. Dertil kommer, at selve elektrificeringen af samfundet vil spare op imod 40 procent af det totale energiinput, da der er store energitab i det fossile systems forbrændingsmotorer, gasfyr med videre. 

Omstillingen er med andre ord uundgåelig alene baseret på markedskræfterne, men den kan enten blive forsinket eller accelereret baseret på de valg, vi træffer som samfund.

Rådet for Grøn omstilling og otte store virksomheder

Omstillingen er med andre ord uundgåelig alene baseret på markedskræfterne, men den kan enten blive forsinket eller accelereret baseret på de valg, vi træffer som samfund.  

For det, at teknologien er tilgængelig og konkurrencedygtig, gør på ingen måde omstillingen simpel.

Det er i nærværende avis blevet sammenlignet med vor tids største puslespil. Til det kan man tilføje, at puslespillet skal lægges på tid, at brikkerne skal på plads i en bestemt rækkefølge, og at det i øvrigt skal lægges i et samarbejde, hvor hænderne ikke kender hinandens planer til fulde.

For at nå i mål er det særligt vigtigt at fokusere på to udfordringer. Vi må skabe de rette incitamenter for bæredygtige investeringer og udnytte eksisterende grønne teknologier til at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed.  

En investeringskultur, det gør det nemt for stat, industri og investorer

Pengene skal kanaliseres de rette steder hen, og der skal skabes de rette incitamenter herfor, hvis puslespillet skal lægges rigtigt og rettidigt.

Økonomien skal inkludere klimaet, og vi skal skabe incitamenter for investeringer i bæredygtige løsninger samt fjerne de unfair fordele, den fossile industri har tilkæmpet sig ved at friholde sine skadevirkninger som "eksternaliteter".

Ved at ændre vores fokus fra hvad vi vil væk fra, til hvad vi vil hen til, skal vi samtidig ændre den udbredte kassetænkningskultur til en investeringskultur, hvor det gøres nemt for stat, industri og investorer at bygge det, vi ønsker.

Her er det særligt vigtigt, at udbygningen af elnettet bliver langt mere proaktiv, da det skal bane vejen for alt fra store havvindmølleprojekter, energiparker på land til solceller eller borgerdrevne energifællesskaber.  

Læs også

Bevaring af den høje danske forsyningssikkerhed er en anden central udfordring, som skal håndteres, når puslespillet lægges.

I øjeblikket har danskerne strøm i stikkontakten 99,996 procent af tiden, og det flotte resultat skal bevares, selv når vi skal ud af overforbruget af biomasse.

Løsningerne er kendte i form af øgede forbindelser til vores nabolande, diversificering af energiforsyningen med sol, vind og geotermi samt et mere fleksibelt elforbrug, hvor vi tilpasser vores forbrug af energi til produktionen af grøn strøm.

Det kan lyde som en begrænsning af den personlige frihed, men de høje elpriser de første måneder af krigen i Ukraine viste netop, at vi er villige til at ændre vores forbrug efter priserne.

I en fremtid, hvor langt flere processer er digitaliserede og automatiserede, vil vi stort set ikke bemærke, at vi tilpasser os produktionen fra vedvarende energi. Hvem vil ikke sætte bilen til at lade i de billigste timer, når bare den har strøm nok om morgenen?

Et roadmap for fremtidens energisystem

Erhvervslivet og forsyningssektoren går allerede forrest i optimering af energiforbruget, som vil bidrage med en stor del af fleksibiliteten. 

Samlet set kræver vejen mod nul-emission en kombination af teknologisk innovation, politisk vilje og økonomiske incitamenter.

Rådet for Grøn omstilling og otte store virksomheder

Datacentre udgør ikke blot rygraden i den digitale tidsalder. De kan også indgå som en samarbejdspartner på nettet for eksempel ved at fungere på tværs af landegrænser og skifte belastningen efter de steder, hvor strømmen er rigelig og billig.

På samme måde kan store varmepumper i forsyningssektoren gøre det danske fjernvarmenet til en endnu mere fleksibel forbruger af el, da vandet kan varmes nogle ekstra grader op, når strømmen er rigelig. Også den kommende storforbruger af strøm i form af Power-to-X industrien vil især producere grønne brændsler, gødning og kemikalier i de billigste timer, mens selv stål- og cementindustrien viser tegn på at kunne elektrificeres i fremtiden.    

Men tiden er knap. Hvis vi skal forhindre klimatiske tipping point, er der ikke tid til omveje eller forsinkelser.

Derfor er det afgørende at udarbejde et klart roadmap med de store linjer for fremtidens energisystem. Samlet set kræver vejen mod nul-emission en kombination af teknologisk innovation, politisk vilje og økonomiske incitamenter.

Men det er en målsætning, der er inden for vores rækkevidde, og fordelene ved en hurtig omstilling vil være betydelige, ikke kun for vores planet, men også for vores økonomi og samfund som helhed.

Lad os se den bundne opgave, vi har, som et ræs mod toppen, hvor vi har meget at vinde og alt at tabe. 

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

Jens Højgaard Christoffersen

Adm. direktør, Cowi
ph.d. samt HD

Niels Duedahl

Adm. direktør, Norlys amba
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00