SF i EU: Klimalovene er stadig utilstrækkelige. Men uden os var det langt værre

Det forårsagede en del løftede øjenbryn da vi og resten af De Grønne i EU-Parlamentet i april 2021 vendte tomlen nedad til EU’s længe ventede og banebrydende klimalov.

For det var i den grad takket være vores massive og insisterende pres at vi overhovedet fik en klimalov, og De Grønne var den afgørende progressive kraft gennem hele forhandlingsforløbet.  

Men vi var nødt til at stemme imod den færdige lov. Vi kunne umuligt lægge navn og troværdighed til en klimalov der så åbenlyst er tilpasset det såkaldt ‘politisk mulige’ frem for det indtrængende opråb fra alverdens forskere om hvad der var nødvendigt.

Handlen med CO2-kvoter er et af EU’s bedste værktøjer til at reducere klimagasser fra blandt andet den tunge industri og energisektoren

Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen
Europaparlamentarikere (SF)

Vi skal gå efter vores børn og børnebørns overlevelse og trivsel, ikke hvad traditionelle politikere finder det acceptabelt at give afkald på.

Flere modstandere end støttere

Men samtidig med vores nej-stemme gjorde vi det klart for vores kolleger i EU-Parlamentet at vi ville være en konstruktiv og stædigt ambitiøs forhandlingspartner i den næste fase: De utallige del-love der skal sikre at EU når klimalovens (utilstrækkelige) reduktionsmål.

Det løfte har vi mere end levet op til. I alle forhandlingerne af de mange love under den såkaldte ‘Fit for 55’-pakke har vi i De Grønne indædt kæmpet for at forbedre EU-Kommissionens udspil og modarbejde de voldsomme kræfter der har kæmpet de gammeldags industriers, vanens og frygtens sag.

Margrete satte hele sin politiske indflydelse bag en forbedring af de regler der pålægger samtlige 27 EU-lande at reducere deres udledninger fra bygninger, transport og landbrug. Men som vi har oplevet det nærmest hver gang, var det en mission der havde flere modstandere end støtter. Også her fandt vi os selv på den tabende side af et politisk tovtrækkeri med direkte indvirkning på morgendagens levevilkår.

Et system der belønner forurenerne

Handlen med CO2-kvoter (ETS) er et af EU’s bedste værktøjer til at reducere udledningen af klimagasser fra blandt andet den tunge industri og energisektoren. Med den nye aftale bliver udledninger fra vejtransport og bygninger også gradvist integreret i ETS, ligesom søtransport omsider skal betale for sine udledninger.

Gratiskvoterne havde en berettigelse i begyndelsen men i dag er de reelt statsstøtte til de store forurenere

Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen
Europaparlamentarikere (SF)

Kort forklaret sætter EU en støt stigende pris på kvoterne til udledning af CO2. Da antallet af kvoter samtidigt gradvist reduceres til nul i 2040, bliver det for alvor økonomisk attraktivt for industrien at reducere sine udledninger. 

Desværre gør den nye aftale ikke i tilstrækkelig grad op med de såkaldte ‘gratis-kvoter’. Da kvotehandlen blev indført i 2005, blev en stor portion af dem uddelt gratis til de største forurenere for ikke at forringe deres konkurrencevilkår overfor producenter uden for EU der ikke er underlagt det europæiske kvotesystem.

De største udledere fik flest kvoter hvilket naturligvis er stik imod det grundlæggende EU-princip om at forureneren betaler. Gratiskvoterne havde en berettigelse i begyndelsen, men her næsten 20 år senere har industrien haft rigelig tid til at omstille sig, og de gratis kvoter er i dag reelt (skattebetalt) statsstøtte til de store forurenere.