Debat

Byrådspolitiker til Aagaard: Tag Messerschmidt på ordet og smid DF ud af klimaloven

Morten Messerschmidt truer med at trække sit parti ud af klimaloven. Hans ultimatum er så langt fra skiven, at DF de facto allerede har meldt sig ud, skriver Ruben Kidde.

Messerschmidt vil nu undslå sig den klimalov, han selv har skrevet under på i 2020, skriver Ruben Kidde (RV).
Messerschmidt vil nu undslå sig den klimalov, han selv har skrevet under på i 2020, skriver Ruben Kidde (RV).Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Ruben Kidde
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Morten Messerschmidt siger, at han vil trække DF ud af klimaloven, hvis en ny CO2-afgift koster landbruget én eneste arbejdsplads eller hæver prisen på oksekød.

Det er omtrent lige så realistisk som at tro, at man kan spise en bøf og tabe sig samtidig – og umuligt ifølge Michael Svarer-udvalget.

De har påpeget, at en afgift vil føre til højere priser og påvirke arbejdspladser i landbruget, men forventer samtidig, at jobtabet vil blive opvejet af stor efterspørgsel efter arbejdskraft i andre sektorer.

Lad os være ærlige – DF's ultimatum er så langt væk fra skiven, at de de facto har meldt sig ud allerede. Derfor opfordrer Radikale Venstre klimaminister Lars Aagaard (M) til at tage Morten Messerschmidt på ordet og smide DF ud af aftalekredsen bag klimaloven nu.

Der er ikke behov for en femte kolonne af landbrugsmarionetter, der lytter med på vegne af Bæredygtigt Landbrug og Agerskovgruppen i forhandlingsrummet.

Messerschmidts klimahykleri

70 procent-reduktionsmålet er, uanset hvad Morten Messerschmidt antyder, hverken for højt eller tilfældigt. Det er fastsat efter, hvad Danmark skal bidrage med for at leve op til Parisaftalen og gøre vores for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.

Med tilslutning fra 15 procent af vælgerne, var det så ikke tid for Liberal Alliance endelig at tage ansvar?

Ruben Kidde (R)
Bestyrelsesmedlem, Frederiksberg Kommune

Messerschmidt vil nu undslå sig den klimalov, han selv har skrevet under på i 2020, og argumenterer med, at Danmark kun står for en lille del af verdens samlede CO2-udledninger.

Men vi har en klar forventning om, at alle lande bidrager, og det starter med os selv. Hvis ikke vi i Danmark tager udfordringen seriøst, hvem skal så?

Det er her, DF's klimahykleri skinner igennem: De hævder at kæmpe for bedre kystsikring, men nægter at tage ansvar for det underliggende problem med stigende havniveauer, der er forårsaget af højere temperaturer.

LA bør tage DF's plads

Når DF har forladt af aftalekredsen bag klimaloven, havner de i en gruppe af partier på den sorte side: Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Men hvorfor egentlig Liberal Alliance?

Læs også

Partiet har historisk været kulsort, men Alex Vanopslagh har erkendt, at han har været for fraværende i klimadebatten.

Med tilslutning fra 15 procent af vælgerne, var det så ikke tid for Liberal Alliance endelig at tage ansvar – både for klimaloven, for 2030-målet og for at være med til at beslutte det næste 2035-mål?

Jeg mener, at klimaministeren, når han smider DF ud af aftalekredsen bag klimaloven, samtidig bør afsøge, om Liberal Alliance kan tilslutte sig. Så kan vi få at se, om Liberal Alliance er regeringsduelige på klimaområdet.

Klimaloven kræver politiske forlig

Men hvorfor er dette spørgsmål overhovedet vigtigt for mig som social-liberal, når der allerede er et stort flertal af partier med i aftalen – regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Konservative?

Det er for at sikre den bredest mulige opbakning, og at klimaloven ikke med tiden bliver et rent venstreorienteret projekt. En klimalov, der virker, kræver brede politiske forlig og troværdighed.

Lars Aagaard bør smide landbrugsmarionetterne fra DF ud og invitere de mere ansvarlige liberale ind – hvis de ellers findes – for Danmarks og klodens skyld.

Ruben Kidde (R)
Bestyrelsesmedlem, Frederiksberg Kommune

Vi har set, at danske industrivirksomheder allerede har reduceret deres CO2-udledninger markant, fordi de ved, at der fra 2025 vil blive indført en CO2-afgift, som er bredt politisk vedtaget og vil blive gennemført, uanset hvem der er statsminister.

Det er den forudsigelighed, der er nødvendig for, at Danmark kan fastholde og styrke vores indsats mod klimaforandringer sammen med borgere og erhvervsliv.

CO2-afgiften for industrien er et eksempel til efterfølgelse.

Men det er flyafgiften, som blev aftalt sidste år, derimod ikke.

For selvom det længe har været et radikalt ønske at indføre en flyafgift, var det forstemmende at se, hvordan regeringen med støtte fra SF og Enhedslisten besluttede, at overskuddet fra afgiften skulle bruges til at forhøje ældrechecken i stedet for at investere i at gøre flybranchen grønnere.

Læs også

Det var ren symbolpolitik og en pleaser-strategi rettet mod ældre vælgergrupper snarere end at give grønt håb til fremtiden. Selv Ældresagen kritiserede aftalen.

Prioriteringen af rød symbolpolitik over grøn ambition var så hovedrystende, at både Radikale Venstre og Liberal Alliance forlod aftalen samtidig. Det er et eksempel på, at vi godt kan bruge Liberal Alliance på det grønne område fremadrettet.

Men det kræver, at Liberal Alliance tilslutter sig klimaloven og holder op med at tro, at det blot at nævne "a-kraft" er tilstrækkeligt, og i stedet deltager i alt det nødvendige arbejde.

Lars Aagaard bør smide landbrugsmarionetterne fra DF ud og invitere de mere ansvarlige liberale ind – hvis de ellers findes – for Danmarks og klodens skyld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ruben Kidde

Kommunalbestyrelsesmedlem (R), Frederiksberg Kommune, folketingskandidat
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2013)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024