Trump fører krig mod den grønne omstilling. Hvis vi skal vinde, må vi vise, at omstillingen kan sejre

Kun 16 dage inden USA's angreb på Venezuela og nye trusler mod Grønland vedtog regeringen uden støtte fra andre partier en revideret version af klimaloven, der kræver så godt som ingen ny klimapolitik af dem. Det cementerede et grønt kollaps i midterregeringen, som Trump har øjnet en mulighed i.

Nu ville nogen måske indvende, at Danmark og Tyskland netop har indgået en aftale om finansieringen af den tre GW store Energiø Bornholm, der står til at blive Danmarkshistoriens største energiprojekt.

Men Energiø Bornholm er ikke et resultat af den siddende regerings ambitioner, men et levn fra Dan Jørgensens tid som klimaminister. Nyheden er derfor mere et belejligt tilfælde end en reel strategi fra regeringens hånd.

Trumps regime ligner Putins i, at det kører på olie og gas og den hårde magt, de får ud af den.

Caroline Bessermann

Og at tidsrammen for projektet samtidig bliver skudt med seks år til 2036, får nok næppe Trump til at ryste i bukserne.

At de nordeuropæiske lande står til at floppe på deres mål om en firedobling af vedvarende energi i Nordsøen i 2030, styrker nok præsidentens selvtillid yderligere.

Skal Nordsølandenes begynde at tage sig selv og det fælles mål – om at dække halvdelen af EU's elforbrug ved at udbygge 300 GW havvind i Nordsøen inden 2050, hvoraf Danmarks potentiale er 35 GW (en 15-dobling af den nuværende havvindskapacitet) – seriøst, så kræver det mere end at afstøve gamle projekter.

Trumps regime ligner Putins i, at det kører på olie og gas og den hårde magt, de får ud af den. Derfor er det ikke overraskende, at Trumps mest åbenlyse krig er mod den grønne omstilling. Skal vi vinde over ham, skal vi vise, at den grønne omstilling kan vinde.

På kort sigt ligger trumferne i en hurtigere udfasning af fossile brændsler, massiv oprustning af vedvarende energi, elektrificering, energibesparelser samt en større afkobling mellem vores økonomi og ressourceforbrug.

Ret beset grøn omstilling – hurtigere, bredere, og mere dedikeret end noget, vi har set danske regeringer gøre tidligere.

På lang sigt er vores bedste forsvar opbygningen af nye ligeværdige transnationale relationer, hvor Danmark og EU starter med at betale vores klimagæld og fjerne vores systematiske udnyttelse af andre landes ressourcer og befolkning.

For kun da kan vi tale om en stærk global alliance, der kan koordinere en bæredygtig ressourcefordeling, slå ring om økosystemernes integritet og udgøre et reelt alternativ til USA.

Hvor vi før ikke har gjort meget for at stå op imod USA's imperalisme, tvinger situationen os nu til at tage et valg. 

Caroline Bessermann

Klimapolitik og grøn omstilling, relationen til Grønland og samarbejdet med lande i det globale syd har regeringen behandlet som pyntepolitik, som kunne vælges til og fra, når det passede. De må nu indse, at de anliggender er og altid har været fundamentet for vores materielle sikkerhed og en kommende verdensorden og skal behandles derefter.

Vores svar på USA's ekspansive fossile regime, skal ikke måles i dage og timer, men i måneder og år.

Donald Trump legemliggør imperalisme, klimakrise og global ulighed og understreger forbindelser mellem dem. Men han er ikke en one-off.

Amerikanske præsidenter har på skift ført hver deres version af en ekspansiv og ekstraktiv politisk linje. Hvor vi før ikke har gjort meget for at stå op imod USA's imperalisme, tvinger situationen os nu til at tage et valg. 

Skal vi op og ud ad døren, er national og global retfærdig klima- og energipolitik billetten ud.