Von der Leyen: Tiden er inde, til at Europa gør sig uafhængig

Som europæere er vi jo ikke vant til – og har det ikke godt med – så voldsomme udmeldinger.

For Unionen er grundlæggende set et fredsprojekt.

Men sandheden er, at verden i dag er barsk.

Og vi kan ikke dække over de vanskeligheder, som europæerne oplever hver dag.

De føler, at de mister kontrollen.

De føler, at det bliver sværere at få tingene til at hænge sammen, selv om de arbejder hårdere.

De føler konsekvenserne af den globale krise.

Af de stigende leveomkostninger.

De føler de hastige forandringer, som påvirker deres liv og karriere.

Og de bekymrer sig over den endeløse strøm af begivenheder, de ser i nyhederne – fra de forfærdelige scener i Gaza til russernes konstante bombardementer af Ukraine.

Vi kan ganske enkelt ikke bare vente på, at stormen driver over.

Denne sommer blev vi klar over, at der ikke er tid til nostalgi.

Lige nu trækkes frontlinjerne op for en ny verdensorden, der bygger på magt.

Så ja, Europa må kæmpe.

For sin plads i en verden, hvor mange stormagter enten har en ambivalent eller en direkte fjendtlig holdning til Europa.

En verden, hvor nogle har imperiale ambitioner og en tilsvarende krigslyst.

En verden, hvor afhængighedsforhold nådesløst bruges som våben.

Og det er af alle disse grunde, at Europa skal træde i karakter.

Ærede medlemmer

Tiden er inde, til at Europa gør sig uafhængig.

Jeg mener, at det er Unionens opgave. 

At kunne tage ansvar for vores eget forsvar og vores egen sikkerhed.

At tage kontrol over de teknologier og de energikilder, der skal nære vores økonomier.

At beslutte, hvilken form for samfund og demokrati vi ønsker.

At være åben over for verden og vælge at indgå partnerskaber med både gamle og nye allierede.

I sidste ende handler det om at have friheden og magten til at kunne vælge vores egen skæbne.

Og det ved vi, at vi kan.

For sammen har vi vist, hvad der kan lade sig gøre, når vi har en fælles ambition, et godt sammenhold og en fælles forståelse af situationens alvor.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fået at vide, at Europa ikke magter det ene eller det andet.

Under pandemien. I forbindelse med genopretningsplanen. Når vi taler Forsvar. Støtte til Ukraine. Energisikkerhed.

Listen er lang.

Hver eneste gang har vi i Europa stået sammen og klaret os igennem.

Og det skal vi nu gøre igen.

Så, ærede medlemmer, det centrale spørgsmål for os i dag er helt enkelt.

Har Europa modet til at kæmpe denne kamp?

Har vi det fornødne sammenhold og en fælles forståelse af situationens alvor?

Den politiske vilje og den politiske evne til at indgå kompromisser?

Eller vil vi hellere bare slås indbyrdes?

Være handlingslammede på grund af uenigheder.

Det er, hvad vi alle må spørge os selv om – hver eneste medlemsstat, hvert eneste medlem af dette parlament, hver eneste kommissær.

Alle.

I mine øjne er valget klart.

Så i min tale i dag vil jeg slå til lyd for sammenhold.

Sammenhold mellem medlemsstaterne.

Sammenhold mellem EU-institutionerne.

Sammenhold mellem de proeuropæiske demokratiske kræfter i dette parlament.

Jeg – og hele kollegiet – er her, klar til sammen med jer at få det til at ske.

Klar til at styrke det proeuropæiske demokratiske flertal.

For kun det kan opnå resultater for europæerne.

Ærede medlemmer

Frihed og uafhængighed er, hvad det ukrainske folk kæmper for i dag.

Folk som Sasha og hans bedstemor.

Sasha var kun 11 år, da russerne angreb.

Han og hans mor søgte tilflugt i en kælder i deres by Mariupol.

En morgen gik de ud for at få mad.

Og da brød helvede løs.

Russiske bomber haglede ned over et civilt beboelseskvarter.

Alt blev mørkt, og Sasha følte sit ansigt brænde.

Han var blevet ramt af granatsplinter lige under øjnene.

På få dage stormede russiske soldater byen.

De tog Sasha og han mor, til hvad de kaldte en "filtreringslejr".

Så blev Sasha fjernet.

Soldaterne fortalte ham, at han ikke havde brug for sin mor.

Han ville komme til Rusland og få en russisk mor.

Et russisk pas.

Et russisk navn.

De sendte ham til det besatte område Donetsk.

Men Sasha gav ikke op.

Da de gjorde holdt undervejs, bad han om at låne en fremmeds telefon.

Og så ringede han til sin bedstemor, Liudmyla, som levede i den frie del af Ukraine.

"Baba, vil du ikke nok få mig hjem".

Hun tøvede ikke et sekund.

Da hun tog af sted, sagde hendes venner, at hun ikke var rigtig klog.

Men Liudmyla trodsede enhver forhindring for at finde ham.

Med hjælp fra den ukrainske regering rejste hun til Polen, Litauen, Letland og Rusland og endte til sidst i den besatte del af Ukraine.

Hun fandt Sasha.

Og ad den samme lange rute fik hun bragt ham i sikkerhed.

Men alligevel er deres hjerter knust.

Hver eneste dag kæmper de for at finde Sashas mor – som er fanget et eller andet sted på grund af Ruslands brutale krig.

Jeg vil gerne sige tak til Sasha og Liudmyla for at have givet mig lov til at dele deres historie.

Jeg er beæret over, at de er her sammen med os i dag.

Ærede medlemmer

Lad os hylde Sasha og Liudmyla og Ukraines utrættelige kamp for frihed.

Desværre er Sashas historie langt fra enestående.

Der er titusinder andre ukrainske børn, hvis skæbne er ukendt.

Fanget. Truet. Tvunget til at fornægte deres identitet.

Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at støtte Ukraines børn.

Derfor kan jeg meddele, at jeg sammen med Ukraine og andre partnere vil være vært for et topmøde i den internationale koalition for ukrainske børns tilbagevenden.

Alle bortførte børn skal sendes tilbage.

Ærede medlemmer 

Denne krig skal bringes til ophør med en retfærdig og varig fred for Ukraine.

Fordi Ukraines frihed er Europas frihed.  

Billederne i Alaska var ikke lette at sluge.

Men blot få dage senere kom Europas ledere til Washington for at støtte præsident Zelenskyj og indhente tilsagn.

Siden da er der gjort reelle fremskridt.

Så sent som i sidste uge bekendtgjorde 26 lande i koalitionen af villige, at de er klar til at indgå i en sikkerhedsstyrke i Ukraine eller deltage finansielt som led i en våbenhvile.

Vi vil fortsat støtte alle diplomatiske bestræbelser på at bringe denne krig til ophør.

Men vi har alle set, hvad Rusland forstår ved "diplomati".

Putin nægter at mødes med præsident Zelenskyj.

I sidste uge affyrede Rusland det største antal droner og ballistiske missiler i et enkelt angreb.

I går blev et missilangreb rettet mod personer, som stod i kø for at hæve deres pension, i en landsby i Donetsk.

Mere end 20 blev dræbt.

Budskabet er klart.

Og det skal vores reaktion også være.

Rusland skal presses yderligere for at komme til forhandlingsbordet.

Vi har brug for flere sanktioner.

Vi er nu ved at koordinere med vores partnere og udarbejde den 19. pakke.

Vi ser især på at fremskynde udfasningen af fossile brændstoffer fra Rusland, skyggeflåden og tredjelande.

Og samtidig har vi brug for mere støtte til Ukraine.

Ingen har bidraget lige så meget som Europa.

Indtil videre næsten 170 milliarder euro i militær og finansiel bistand.

Der vil være behov for mere.

Og det bør ikke kun være de europæiske skatteydere, der skal gribe dybt i lommen.

Dette er Ruslands krig. Og det er Rusland, der bør betale.

Derfor må vi hurtigt finde frem til en ny løsning til finansiering af Ukraines krigsindsats på grundlag af de immobiliserede russiske aktiver. 

Med de likvide beholdninger, der er knyttet til disse russiske aktiver, kan vi yde Ukraine et "krigsskadeerstatningslån".

Selve aktiverne vil ikke blive berørt.

Og risikoen skal bæres kollektivt.

Ukraine vil først skulle tilbagebetale lånet, når Rusland betaler erstatning.

Pengene vil allerede hjælpe Ukraine her og nu.

Men de er også afgørende på mellemlang og lang sigt for Ukraines sikkerhed.

F.eks. finansiering af stærke ukrainske væbnede styrker som den første sikkerhedsgaranti.

Vi vil foreslå et nyt program:

Qualitative Military Edge.

Det vil støtte investeringer i Ukraines væbnede styrkers kapacitet.

Tag eksempelvis droner.

Før krigens udbrud havde Ukraine ingen droner.

I dag kan mere end to tredjedele af det udstyr, som Rusland har mistet, nu tilskrives Ukraines brug af droner.

Det er ikke blot en fordel på slagmarken.

Det er også en påmindelse om den menneskelige opfindsomhed i vores åbne samfund.

Men Rusland haler hurtigt ind på Ukraine med iranskdesignede Shahed-droner.

Og udnytter fordelen ved industriel masseproduktion.

Lørdag sendte Rusland 800 droner af sted til Ukraine på én enkelt nat.

Opfindsomhed har dermed været med til at åbne en dør for Ukraines forsvar.

Men rå industrikraft truer på den anden side med at smække den i.

Vi kan bruge vores industrielle styrke til at støtte Ukraine i at imødegå denne dronekrigsførelse.

Vi kan være med til at gøre Ukraines opfindsomhed til en fordel på slagmarken — og til fælles industrialisering.  

Derfor kan jeg også meddele, at Europa vil fremrykke 6 milliarder euro fra ERA-lånet og indgå i en dronealliance med Ukraine.

Ukraine har opfindsomhed.

Det, der er behov for nu, er kvantitet.

Det kan vi sørge for i fællesskab. På den måde bevarer Ukraine sin fordel, og vi styrker vores i Europa.

Ærede medlemmer

Putins krigsøkonomi stopper ikke, selv hvis krigen gør.

Det betyder, at Europa skal være klar til at tage ansvaret for sin egen sikkerhed. 

Nato bliver naturligvis ved med at være vigtig. 

Men det er kun en stærk og troværdig europæisk forsvarsposition, som kan garantere vores sikkerhed.

Vi har i de seneste år gjort historiske fremskridt med at opbygge vores europæiske forsvarsunion.

I starten af året iværksatte vi Beredskab 2030-planen, som vil kunne mobilisere op mod 800 milliarder euro i investeringer på forsvarsområdet.

Det inkluderer Safe-programmet, hvorfra der nu kan stilles 150 milliarder euro til rådighed til fælles indkøb.

19 medlemsstater har allerede indgivet en anmodning.

Der er fuld opbakning til programmet.

Det er en god nyhed.

Vi arbejder også på at belønne dem, som støtter Ukraine eller køber ukrainsk materiel.

Det er finansiel nødhjælp, der hvor der er akut behov.

Det kunne jeg se med mine egne øjne, da jeg i sidste uge besøgte de medlemsstater, der ligger ved frontlinjen.

Det er dem, der er mest bevidste om den russiske trussel.

Der er ingen tvivl om, at det er den østeuropæiske flanke, som beskytter hele Europa.

Fra Østersøen til Sortehavet.

Vi skal investere for at støtte den, og det vil ske med Eastern Flank Watch.

Det betyder, at vi udstyrer Europa med uafhængige strategiske midler. 

Vi skal investere i rumovervågning i realtid, så ingen styrker går under radaren.

Vi skal hjælpe vores baltiske venner og opbygge en dronemur.

Dette er ikke en abstrakt ambition.

Det er fundamentet for et troværdigt forsvar.

En europæisk kapacitet, som udvikles, udbredes og vedligeholdes i fællesskab, som reagerer i realtid, og som ikke efterlader nogen tvivl om vores intentioner.

Europa vil forsvare hver en kvadratcentimeter af sit territorium.

I alle de lande, jeg har besøgt, har jeg hørt samme budskab: Der er ingen tid at spilde.

Derfor vil vi på det forestående møde i Det Europæiske Råd fremlægge en klar køreplan.

For at iværksætte nye fælles projekter på forsvarsområdet.

For at fastsætte præcise mål for 2030.

Og for at skabe et europæisk forsvarssemester.

2030 er lige om hjørnet.

Europa skal forberede sig nu.

Ærede medlemmer 

Når vi taler om uafhængighed, taler vi om at vælge vores egen skæbne.

Det er det, Ukraine kæmper for.

Og det valg fortjener alle europæere.

Fordi Europa er en idé – idéen om frihed og fælles styrke. 

Dette var den idé, der var drivkraften for post-1989-generationen.

Da øst og vest blev forenet. 

Idéen er lige så stærk nu, som den var dengang.

Derfor knytter vi de fremtidige medlemsstater tættere til vores Union.

Gennem investeringer. Støtte til reformer. Integration i det indre marked.

Vi skal holde tempoet i denne meritbaserede proces.

For kun et forenet – og genforenet – Europa kan sikre vores uafhængighed.

En større og stærkere Union er en sikkerhedsgaranti for os alle.

Og Ukraine, Moldova og Vestbalkan ser deres fremtid i vores Union.

Lad os gøre den næste genforening af Europa til virkelighed.

Ærede medlemmer

Begivenhederne i Gaza giver rystelser i verdens samvittighed.

Drab på mennesker, der tigger om mad.

Mødre med livløse spædbørn i favnen.

Det er billederne af en katastrofe.

Så jeg vil begynde med et meget klart budskab:

Menneskeskabt hungersnød må aldrig anvendes som et våben i krig.

For børnenes skyld, for menneskehedens skyld – det skal stoppe.

Dette er også en del af et mere systematisk skift i de seneste måneder, som simpelthen er uacceptabelt.

Vi har været vidne til den økonomiske kvælning af Den Palæstinensiske Myndighed.

Planerne om bosættelser i det såkaldte E1-område, som stort set vil afskære den besatte Vestbred fra Østjerusalem.

Handlinger og udtalelser fra de mest ekstremistiske ministre fra den israelske regering, der ansporer til vold.

Alt dette synes at være et klart forsøg på at undergrave tostatsløsningen.

På at undergrave visionen om en levedygtig palæstinensisk stat, og vi kan ikke tillade, at det sker.

Ærede medlemmer

Det smerter mig virkelig at sige dette.

Og jeg ved, at det for mange borgere er lige så smertefuldt at opleve, at Europa ikke er i stand til at nå til enighed om en fælles vej frem.

De spørger, hvor meget værre det skal blive, før EU reagerer samlet.

Jeg forstår dem.

Fordi det, der sker i Gaza, er uacceptabelt.

Og fordi Europa er nødt til at gå forrest – ligesom vi har gjort tidligere.

Vores finansielle støtte og humanitære bistand er langt større end nogen anden partners.

Vores engagement i Den Palæstinensiske Myndigheds levedygtighed holder tostatsløsningen i live.

Og vi må indtrængende opfordre andre til også at øge deres indsats – både i og uden for regionen.

Men Europa er naturligvis nødt til at gøre mere.

Mange medlemsstater er gået videre på egen hånd.

For vores del har vi foreslået at suspendere dele af vores finansiering fra Horisont Europa-programmet.

Men uden et flertal kan det ikke gennemføres.

Vi må ikke lade det stoppe os.

At forblive handlingslammede er ikke en mulighed.

Derfor vil jeg foreslå en pakke af foranstaltninger, der skal bane vejen frem.

For det første vil Kommissionen gøre alt, hvad den kan på egen hånd.

Vi vil stille vores bilaterale støtte til Israel i bero.

Vi vil standse alle betalinger på disse områder – uden at det påvirker vores samarbejde med det israelske civilsamfund eller Yad Vashem.  

For det andet vil vi fremsætte to yderligere forslag for Rådet.

Vi vil foreslå sanktioner over for ekstremistiske ministre og voldelige bosættere.

Og vi vil også foreslå en delvis suspension af associeringsaftalen i handelsrelaterede anliggender.

Jeg er klar over, at det vil være vanskeligt at finde et flertal.

Og jeg ved, at hvad end vi gør, vil det være for meget for nogle.

Og for lidt for andre.

Men vi må alle tage vores eget ansvar – Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

For det tredje vil vi i næste måned nedsætte en donorgruppe for Palæstina – og i den forbindelse vil der indgå et særligt instrument til genopbygning af Gaza.

Dette vil være en international indsats sammen med regionale partnere.

Og den vil bygge videre på momentum fra den konference, som Frankrig og Saudi-Arabien organiserede i New York.

Ærede medlemmer

Jeg har længe været en ven af det israelske folk.

Jeg ved, hvor meget Hamas-terroristernes grusomme angreb den 7. oktober rystede landet i sin grundvold.

Gidslerne er nu blevet holdt fanget af terroristerne fra Hamas i mere end 700 dage siden den 7. oktober.

Det er 700 dages smerte og lidelse.

Der bliver aldrig nogen rolle for Hamas – hverken nu eller i fremtiden.

Fordi de er terrorister, der ønsker at ødelægge Israel.

Fordi de også udsætter deres egen befolkning for terror.

Og holder palæstinensernes fremtid som gidsel.

Europas mål har hele tiden været det samme.

Reel sikkerhed for Israel og en sikker nutid og fremtid for alle palæstinenserne.

Og det kræver, at gidslerne bliver løsladt.

En ubegrænset adgang for al humanitær bistand.

Og en øjeblikkelig våbenhvile.

Men på længere sigt er den eneste realistiske fredsplan den, der er baseret på to stater.

Der lever side om side i fred og sikkerhed.

Med et sikkert Israel, en levedygtig palæstinensisk myndighed og fjernelse af plagen Hamas.

Det har altid været Europas standpunkt.

Og tiden er inde, til at vi finder sammen i indsatsen for at få det til at ske.

Ærede medlemmer 

Europas uafhængighed vil afhænge af dets evne til at konkurrere i denne turbulente tid.

Vi har alle forudsætninger for fremgang her i Europa – fra vores indre marked til vores sociale markedsøkonomi.

Men vi er klar over, at vi befinder os i stærk økonomisk og geopolitisk modvind.

Og vi har oplevet, hvordan vores afhængighed af andre kan bruges mod os.

Derfor vil vi investere massivt i det digitale område og ren teknologi.

Denne indsats vil vi styrke med vores fremtidige fond for konkurrenceevne og en fordobling af budgettet til Horisont Europa, vores forsknings- og innovationsprogram.

Og vi vil fjerne de vigtigste flaskehalse, der blev konstateret i Draghi-rapporten – fra energi til kapital og fra investeringer til forenkling.

Vi har ført strategiske dialoger med centrale industrisektorer – fra biler til kemikalier, stål til lægemidler og forsvar til landbrug.

I hver sektor er budskabet det samme.

Hvis vi vil beskytte arbejdspladser, er vi nødt til at gøre det lettere at drive virksomhed i Europa.

De omnibuspakker, vi har fremlagt indtil nu, vil gøre en reel forskel i den forbindelse.

Mindre papirarbejde, færre overlapninger, mindre komplekse regler.

Vores forslag vil reducere europæiske virksomheders administrative omkostninger med 8 milliarder euro om året.

Den digitale euro vil for eksempel gøre det lettere for både virksomheder og forbrugere.

Og der er flere omnibuspakker på vej – f.eks. om militær mobilitet og på det digitale område.

Med hensyn til innovative virksomheder er vi ved at udarbejde den såkaldte 28. ordning, og vi fremskynder arbejdet med opsparings- og investeringsunionen.

For vi har mange opstartsvirksomheder med stort potentiale inden for centrale teknologier som kvanteteknologi, kunstig intelligens og bioteknologi.

Efterhånden som de vokser, tvinger den begrænsede adgang til risikovillig kapital dem til at søge mod udenlandske investorer.

Det er velstand og arbejdspladser, der forsvinder andre steder hen.

Og det truer vores teknologiske suverænitet.

Kommissionen har derfor til hensigt at samarbejde med private investorer om en Scaleup Europe-fond på flere milliarder euro.

Den skal bidrage til store investeringer i nye, hurtigtvoksende virksomheder på kritiske teknologiområder.

Fordi vi ønsker, at de bedste i Europa vælger Europa.

Ærede medlemmer

Vores største aktiv er det indre marked – men det er endnu ikke færdigudviklet.

IMF anslår, at de interne hindringer i det indre marked svarer til en toldsats på 45 procent på varer.

Og en told på110 procent på tjenesteydelser.

Tænk bare på, hvad vi går glip af.

Og, som det understreges i Letta-rapporten, er det indre marked stadig ufuldstændigt, hovedsagelig på tre områder, nemlig finanssektoren, energisektoren og telekommunikationssektoren.

Vi har brug for klare politiske frister.

Derfor vil vi fremlægge en køreplan for det indre marked frem til 2028.

På områderne kapital, tjenester, energi, telekommunikation, den 28. ordning og den femte frihedsrettighed inden for viden og innovation.

Kun det, der bliver udmålt, bliver udført.

Ærede medlemmer

Det vil også støtte vores investeringer i de teknologier, der giver næring til vores økonomi.

Rene og digitale.

Tag eksempelvis kunstig intelligens.

En europæisk AI er afgørende for vores fremtidige uafhængighed.

Den vil bidrage til at styrke vores industri og samfund.

Lige fra sundhedspleje til forsvar.

Vi vil derfor fokusere på de første centrale byggesten – lige fra retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens til den kvanteteknologiske sandkasse.

Vi investerer massivt i europæiske AI-gigafabrikker.

De skal understøtte vores innovative opstartsvirksomheder med henblik på at udvikle, træne og udbrede den næste generation af AI-modeller.

Da vi opfordrede den private sektor til at gå sammen med os, var reaktionen overvældende.

Og senere i dag skal jeg mødes med administrerende direktører for nogle af de største førende europæiske teknologivirksomheder.

De vil overbringe deres erklæring om europæisk AI & teknologi.

Erklæringen er deres tilsagn om at investere i Europas teknologiske suverænitet.

Vi må anlægge samme tilgang til ren teknologi – lige fra stål til batterier.

Europas sektor for ren teknologi skal forblive i Europa – og vi er nødt til at handle hurtigt.

Med aftalen om ren industri har vi udpeget de største hindringer, der bremser udviklingen i disse sektorer.

Vi er nu nødt til at fremskynde gennemførelsen heraf.

Fordi investorerne har brug for at vide, at der, hvis de investerer, vil være efterspørgsel efter rene europæiske produkter.

Førende markeder skal derfor stå i centrum for vores indsats.

For at sætte gang i en positiv udvikling.

Hvor både udbud og efterspørgsel stiger, og priserne falder.

På udbudssiden vil vi lancere en batteriboosterpakke.

Med denne pakke vil der blive stillet 1,8 milliarder euro til rådighed til egenkapital for at sætte skub i produktionen af batterier i Europa.

Batterier er en vigtig katalysator for andre former for ren teknologi – navnlig elektriske køretøjer.

Derfor er batterier kernen i vores uafhængighed.

På efterspørgselssiden skal vi hurtigst muligt fremme efterspørgslen efter europæisk industrielt lederskab inden for ren teknologi.

 Vi vil derfor indføre et "Made in Europe"-kriterie i forbindelse med offentlige udbud.

Og når vi f.eks. investerer i Global Gateway, skaber vi stærke incitamenter for partnere til at købe europæisk.

Jeg er overbevist om, at ren teknologi også i fremtiden vil være "Made in Europe".

Til det formål er vi dog også nødt til at sikre, at vores industri råder over de nødvendige materialer her i Europa.

Og den eneste løsning er at skabe en ægte cirkulær økonomi.

Vi er derfor nødt til at fremskynde arbejdet med retsakten om cirkulær økonomi.

Og gøre fremskridt i de sektorer, der er klar.

Endelig er vi nødt til at holde tempoet oppe.

Kommissionen vil derfor foreslå en retsakt om industriel fremskyndelse i vigtige strategiske sektorer og teknologier.

Kort sagt, når der er tale om digital og ren teknologi: hurtigere, mere intelligent og mere europæisk. 

Ærede medlemmer

Allerede i dag tegner kulstoffattige kilder sig for over 70 procent af vores elektricitetsproduktion.

Vi er førende på verdensplan inden for patenter vedrørende ren teknologi – bedre end USA og i kapløb med Kina.

Vi er ved at indhente USA, når det gælder venturekapital til ren teknologi – og langt foran Kina.

Vi er godt på vej til at nå vores 2030-mål om at reducere emissionerne med mindst 55 procent.

Dette er netop styrken ved den europæiske grønne pagt.

Og vi skal holde kursen mod vores klima- og miljømål.

Videnskaben er krystalklar.

Og den økonomiske og sikkerhedsmæssige situation er lige så overbevisende.

Denne omstilling er faktisk afgørende for vores indsats for uafhængighed.

Fordi den mindsker vores energiafhængighed.

Fordi cirkulær produktion begrænser vores strategiske afhængighed.

Og fordi den skaber førende industrier, der kan eksportere løsningerne til andre.

Når jeg taler med repræsentanter for det globale syd, fra Afrika til Indien til Centralasien, søger de løsninger.

Disse markeder er i hastig udvikling, og det er stadig uvist, hvem der kommer til at dominere markederne.

Det er os, der kan imødekomme denne stigende efterspørgsel efter løsninger.

Men vi må ikke tage det for givet.

Derfor har Kommissionen – her ti år efter Parisaftalen – fremsat forslag til målene for 2040.

Jeg ved, at mange er bekymrede over omfanget af det arbejde, der ligger forude.

Derfor skal omstillingen støtte borgerne og styrke industrien.

Dette indebærer også en enorm forøgelse af vores offentlige og private investeringer.

Skabelse af førende markeder for cirkulære og rene produkter med henblik på beskæftigelse og investeringer i Europa.

Sikring af en retfærdig omstilling for alle – f.eks. med hjælp fra Den Sociale Klimafond.

Sikring af lige konkurrencevilkår på globalt plan, navnlig ved at fremme prissætning af CO₂.

Europa skal beskytte sin industri.

Den gør det rigtige for at dekarbonisere.

Og den bør belønnes og tilskyndes.

Ellers risikerer vi at være nødsaget til at importere den stål, som vores bilproducenter har brug for, eller de gødningsstoffer, som vores landbrugere har brug for.

Vi ville være nødt til at betale den pris og modtage den mængde og den kvalitet, som andre er villige og i stand til at levere.

Tag bare stål og andre metaller.

Den globale overkapacitet presser fortjenesterne og efterlader ikke meget incitament til at betale for rene teknologier.

Dette gør det vanskeligere for Europas stålindustri at investere i dekarbonisering.

Kommissionen vil derfor fremsætte forslag til et nyt langsigtet handelsinstrument, der skal afløse de beskyttelsesforanstaltninger i stålsektoren, der snart udløber.

Europa vil altid være åbent.

Vi ynder konkurrence.

Men vi vil altid beskytte vores industri mod illoyal konkurrence.

Ærede medlemmer

Når vi taler om konkurrenceevne, taler vi om job.

Vi taler om mennesker og deres levebrød.

Det er derfor nødvendigt, at arbejdstagerne får medindflydelse, hvis vi skal opnå en konkurrencedygtig økonomi.

Vi vil derfor foreslå en retsakt om kvalitetsjob.

For at sikre, at moderne beskæftigelse holder trit med den moderne økonomi.

Og dette er vigtigt, fordi vi ved, hvor hårde tiderne har været for så mange familier.

Hvor voldsomt, omkostningerne er steget.

Hvor mange ofre, folk har bragt for at få enderne til at mødes.

Det er et spørgsmål om grundlæggende social retfærdighed.

Vi har derfor et presserende behov for en ambitiøs europæisk strategi for bekæmpelse af fattigdom.

Vi vil fremlægge vores plan for at bidrage til udryddelsen af fattigdom senest i 2050.

Understøttet af en stærk børnegaranti for at beskytte vores børn mod fattigdom.

Vi vil også fremlægge en række forslagspakker om prisoverkommelighed og leveomkostninger.

Lad mig give fire rammende eksempler.

Det første er energi.

Når energiomkostningerne stiger, er det ikke kun tal på regningen.

Det er hvert eneste aspekt af folks liv, der er berørt.

Så da energikrisen var på sit højeste i de seneste år, skred Europa til handling.

Og takket være denne fælles indsats lykkedes det hurtigt at stabilisere priserne og sikre forsyningen.

Vi er nu på vej mod energiuafhængighed.

Men energipriserne udgør fortsat en reel kilde til bekymring for millioner af europæere.

Og omkostningerne er stadig strukturelt høje for virksomhederne.

Vi ved, hvad der fik priserne til at stige: afhængigheden af russiske fossile brændstoffer.

Så tiden er inde til at skille sig af med urene russiske fossile brændstoffer.

Og vi ved, hvad der får priserne til at falde: ren lokalt produceret energi.

Vi er nødt til at generere mere vedvarende energi lokalt – med kernekraft som grundlast.

Men vi er også nødt til hurtigst muligt at modernisere og investere i vores infrastruktur og vores samkøringslinjer.

Vi vil derfor foreslå en ny netpakke for at styrke vores netinfrastruktur og fremskynde udstedelsen af tilladelser.

Og i tillæg hertil fremlægger jeg i dag et nyt initiativ kaldet Energy Highways.

Vi har konstateret otte kritiske flaskehalse i vores energiinfrastruktur.

Fra Øresund til Den Sicilianske Kanal.

Vi vil nu arbejde på at fjerne disse flaskehalse én efter én.

Vi vil samle regeringer og forsyningsselskaber for at tage hånd om alle udestående spørgsmål.

For europæerne har brug for energi til overkommelige priser lige nu.

Ærede medlemmer

Et hjem er ikke kun fire vægge og et tag.

Det er sikkerhed, varme og et sted til familie og venner.

Det er at høre til.

Men for mange europæere er hjemmet i dag blevet en kilde til bekymring.

Det kan betyde gæld eller usikkerhed.

Tallene afspejler en smertefuld sandhed.

Boligpriserne er steget med mere end 20 procent siden 2015.

Byggetilladelserne er faldet med mere end 20 procent på fem år.

Dette er ikke kun en boligkrise.

Det er en social krise.

Det flår i Europas sociale struktur.

Det svækker vores samhørighed.

Og det udgør en trussel for vores konkurrenceevne.

Sygeplejersker, lærere og brandmænd har ikke råd til at bo der, hvor de gør tjeneste.

Studerende falder fra, fordi de ikke kan betale huslejen.

Unge udskyder at stifte familie.

Derfor vil vi allerede i år – efter at have modtaget jeres input – fremlægge den første europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger nogensinde.

For at gøre boliger mere økonomisk overkommelige og mere bæredygtige og forbedre kvaliteten af dem.

Det vil være en europæisk indsats, der er forankret i den lokale virkelighed.

Vi er nødt til radikalt at ændre den måde, vi håndterer dette problem på.

Vi er nødt til at revidere vores statsstøtteregler for at muliggøre boligstøtteforanstaltninger.

Vi er nødt til at gøre det meget lettere at opføre nye boliger og kollegier.

Og vi vil også foreslå et lovgivningsinitiativ om korttidsudlejning for at løse de resterende problemer.

Vi har brug for, at hele samfundet, alle lovgivere og alle interessenter går sammen.

Derfor vil vi indkalde til det første EU-topmøde om boliger for at sikre, at dette står øverst på vores dagsorden.

Ærede medlemmer

Adgang til en bolig handler om værdighed.

Det handler om retfærdighed.

Og det handler om Europas fremtid.

For otte år siden blev boliger en social rettighed i Europa takket være den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Tiden er inde til at gøre dette løfte til virkelighed.

Det tredje eksempel, jeg gerne vil fremhæve, er biler.

De udgør en søjle i vores økonomi og industri.

En europæisk stolthed. 

Millioner af job er afhængige af dem.

Tidligere i år gav vi sektoren mere fleksibilitet til at nå 2025-målene.

Det fungerer.

Og med hensyn til teknologineutralitet er vi nu ved at forberede revisionen i 2035.

Og millioner af europæere ønsker at købe europæiske biler til overkommelige priser. 

Derfor bør vi også investere i små biler til overkommelige priser.

Både af hensyn til det europæiske marked, men også for at imødekomme den kraftige stigning i efterspørgslen på verdensplan.

Vi vil derfor foreslå at samarbejde med industrien om et nyt initiativ om små biler til overkommelige priser.

Jeg mener, at Europa bør have sin egen elbil.

Miljøvenlig – ren, effektiv og let.

Økonomisk – til en overkommelig pris for almindelige mennesker.

Europæisk – bygget her i Europa ved hjælp af europæiske forsyningskæder.

For vi kan ikke lade Kina og andre erobre dette marked.

Uanset hvad er fremtiden elektrisk.

Og Europa vil være en del af den.

Bilernes fremtid – og fremtidens biler – skal skabes i Europa.

Ærede medlemmer

Det sidste eksempel, jeg gerne vil fremhæve, har at gøre med fødevarer.

I Europa har vi adgang til fødevarer af høj kvalitet og til overkommelige priser, som vores enestående landbrugere og fiskere producerer.

De er også forvaltere af vores landområder og have – vores biodiversitet.

Nøglen til vores fødevaresikring.

Men de oplever modvind – fra høje inputomkostninger til bureaukrati eller illoyal konkurrence.

Vi sætter ind på alle disse fronter.

Vi har forenklet den fælles landbrugspolitik – mindre papirarbejde og større tillid.

Vi har øremærket indkomststøtten i den næste FFR.

Og sørget for, at midlerne kan suppleres med nationale og regionale finansieringsrammer. 

Men vores landbrugere har brug for fair konkurrence og lige vilkår.

Det er afgørende. 

Derfor er solide sikkerhedsforanstaltninger medtaget i vores handelsaftale med Mercosur – understøttet af finansiering, hvis der er behov for kompensation.

Vi skal også styrke landbrugernes position i fødevarekæden.

I alt for lang tid har de ikke fået det for deres hårde arbejde, som de burde.

Landbrugerne har ret til rimelige priser for deres fødevarer – og en rimelig fortjeneste til deres familier.

Vi vil vurdere gennemførelsen af vores lovgivning om urimelig handelspraksis.

Og træffe foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.

Og jeg kan også i dag meddele, at vi vil sætte skub i vores budget for salgsfremstød for at iværksætte en ny kampagne kaldet "Køb europæiske fødevarer".

For vi kan med stolthed sige, at europæiske fødevarer er de bedste i verden.

Ærede medlemmer

Når vi taler om konkurrenceevne og uafhængighed, skal vi også tale om vores forbindelser med USA.

Jeg har hørt mange ting om den aftale, vi indgik i løbet af sommeren.

Jeg forstår de første reaktioner.

Så lad mig gøre det så klart som muligt.

Vores handelsforbindelser med USA er yderst vigtige.

Vi eksporterer hvert år varer til en værdi af mere end 500 milliarder euro til USA.

Millioner af job afhænger heraf.

Som formand for Kommissionen vil jeg aldrig sætte borgernes job eller levebrød på spil.

Derfor indgik vi en aftale for at bevare markedsadgangen for vores virksomheder.

Og vi sikrede, at Europa fik den bedst mulige aftale.

Vi har givet vores virksomheder en relativ fordel.

Fordi nogle af vores direkte konkurrenter er blevet pålagt meget højere toldsatser fra amerikansk side.

Ja, det kan godt være, at deres toldsatser som udgangspunkt er lavere.

Men når man tager hensyn til de undtagelser, vi har sikret os, og de yderligere toldsatser, som andre har fået oven i – har vi fået den bedste aftale. Det er der ingen tvivl om.

Og jeg vil være krystalklar på ét punkt:

Uanset om det drejer sig om miljølovgivning eller lovgivning på det digitale område,

så fastsætter vi vores egne standarder.

Vi fastsætter vores egne regler.

Europa vil altid selv bestemme.

Ærede medlemmer

Jeg går ikke ind for told.

Told er beskatning.

Men aftalen skaber afgørende stabilitet i vores forbindelser med USA i en tid med alvorlig global usikkerhed.

Tænk bare på konsekvenserne af en fuldgyldig handelskrig med USA.

Forestil jer hvilket kaos.

Og sammenlign så det billede med billedet fra Kina i sidste uge.

Den kinesiske leder side om side med Ruslands og Nordkoreas ledere.

Putin, der fryder sig over, at forbindelserne mellem Rusland og Kina har nået enestående højder.

Intet af dette er en stor overraskelse.

Men det afspejler det skiftende landskab.

Og det stiller to krav til Europas stræben efter uafhængighed og dets plads i verden.

Det første, vi er nødt til at gøre, er at øge diversificeringen og styrke partnerskaberne.

80 procent af vores handel foregår med andre lande end USA.

Så vi er nødt til at udnytte nye muligheder.

På et tidspunkt, hvor det globale handelssystem smuldrer, sikrer vi de globale regler gennem bilaterale aftaler.

Som for eksempel med Mexico eller Mercosur.

Eller afslutter forhandlingerne om en historisk aftale med Indien inden årets udgang.

Vi vil også opbygge en koalition af ligesindede lande for at reformere det globale handelssystem – ligesom CPTPP.

Fordi handel giver os mulighed for at styrke vores forsyningskæder.

Åbne markeder.

Mindske afhængigheden.

I sidste ende handler det om at øge vores økonomiske sikkerhed.

Verden vil gerne vælge Europa.

Og vi er nødt til at gøre forretninger med verden.

Det andet krav er, at Europa skal træde til der, hvor andre træder væk.

Tag for eksempel forskning.

Videnskab er ikke afhængig af pas, køn, etnicitet eller politisk ståsted.

Det er en af de mest værdifulde globale varer.

Derfor har Kommissionen bebudet en Choose Europe-pakke på 500 mio. EUR for at tiltrække og fastholde de bedste videnskabsfolk og forskere.

Og Europa skal også gå forrest inden for global sundhed.

Vi er på randen – eller endda i begyndelsen – af endnu en global sundhedskrise.

Som uddannet læge er jeg forfærdet over den desinformation, som truer de globale fremskridt på alt lige fra mæslinger til polio.

Og derfor kan jeg i dag meddele, at EU vil stå i spidsen for et nyt globalt initiativ vedrørende modstandsdygtighed på sundhedsområdet.

Fordi verden regner med Europa – og Europa er klar til at gå forrest.

Ærede medlemmer

Europas uafhængighed handler om at beskytte vores friheder.

Friheden til at træffe beslutninger. Til at tage bladet fra munden. Til at færdes på et helt kontinent.

Friheden til at stemme. Til at elske. Til at bede.

Til at leve i en Union med ligestilling.

Vores demokrati og retsstatsprincippet er garanter for disse friheder.

Derfor har vi gjort så meget for at styrke vores værktøjer og optrappe håndhævelsen.

Vi har opbygget en ny retsstatscyklus, der sikrer, at problemer opdages tidligt og løses gennem samarbejde.

Vi har brug for en integreret årlig cyklus om retsstatssituationen – en fælles rytme, klare milepæle og bidrag fra alle institutioner.

Og vi skal fokusere på at lukke de eksisterende smuthuller.

Vi har styrket forbindelsen mellem midler og respekten for retsstatsprincippet.

Og med det næste langsigtede budget vil vi gå endnu længere.

Overholdelsen af retsstatsprincippet er en forudsætning for at få del i EU's midler. Nu og fremover.

Vores demokrati er under angreb. 

Den stigende informationsmanipulation og desinformation splitter vore samfund.

Det undergraver ikke blot tilliden til sandheden – men også til selve demokratiet.

Derfor har vi akut brug for det europæiske demokratiskjold. 

Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation.

Vi vil derfor oprette et nyt europæisk center for demokratisk modstandsdygtighed.

Det skal samle al ekspertise og kapacitet på tværs af medlemsstaterne og nabolandene.

Ærede medlemmer

I nogle lokalsamfund i Europa kæmper de traditionelle medier en kamp for at overleve.

I mange landdistrikter er det at købe en lokal avis et nostalgisk minde.

Det har skabt mange nyhedsørkener, hvor desinformation trives.

Og det er til stor fare for vores demokrati.

Fordi informerede borgere, der kan stole på, hvad de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige.

Og når de uafhængige medier lukker eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet i alvorlig grad.

Derfor er det første skridt i en autokrats drejebog altid at begrænse de uafhængige medier.

Fordi det muliggør demokratiske tilbageskridt og skjuler korruption.

Så vi er nødt til at gøre mere for at beskytte vores medier og uafhængige presse.

Derfor vil vi lancere et nyt program for mediernes modstandsdygtighed, der skal støtte uafhængig journalistik og mediekendskab.

Men vi er også nødt til at investere for at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne tendens.

Derfor har vi i det næste budget foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.

Vi er også nødt til at understøtte privat egenkapital.

Vi vil derfor bruge vores værktøjer til at støtte uafhængige og lokale medier.

Den frie presse er rygraden i ethvert demokrati.

Og vi vil støtte pressen i Europa, så den fortsat er fri.

Ærede medlemmer

Det samme gælder for sociale medier.

De har så mange fordele med hensyn til at forbinde mennesker.

Men jeg vil gerne gøre opmærksom på et specifikt emne.

Og det er virkningerne af at give vores børn uhindret adgang til sociale medier.

Som mor til syv og bedstemor til fire kan jeg se, hvor bange forældre, der gør deres bedste for at beskytte deres børn, er.

De frygter, at når deres børn får en telefon i hånden, kan de blive udsat for vidtrækkende farer – blot ved at scrolle.

Onlinemobning.

Voksent indhold.

Indhold, der fremmer selvskade.

Og algoritmer, som udnytter børns sårbarhed med det eksplicitte formål at skabe afhængighed.

Alt for ofte føler mødre og fædre sig magtesløse og hjælpeløse.

At de drukner i den tsunami af big tech, der oversvømmer deres hjem.

Det er min overbevisning, at det er forældre, ikke algoritmer, der skal opdrage vores børn

Deres stemme skal høres.

Derfor er jeg kommet her i dag for at sige til jer, at jeg lytter.

Som i min tid, hvor vi – som samfund – lærte vores børn, at de ikke måtte ryge, drikke eller se voksenindhold, inden de nåede en vis alder.

Jeg er overbevist om, at tiden er inde, til at vi gør det samme med sociale medier.

Vores venner i Australien går forrest med en begrænsning af sociale medier.

Jeg følger nøje med i gennemførelsen af deres politik for at finde ud af, hvad vores næste skridt kan blive her i Europa.

Jeg vil bede et ekspertpanel om inden årets udgang at rådgive mig om den bedste tilgang for Europa.

Vi vil gå forsigtigt til værks og lytte til alle.

Vores sigte vil gennem hele processen være behovet for at styrke forældrenes rolle og skabe et mere sikkert Europa for vores børn.

For når det handler om vores børns sikkerhed online, sætter Europa sin lid til forældre, ikke profit.

Ærede medlemmer

vores vigtigste opgave er at beskytte vores demokrati.

Men for at kunne løse denne opgave er vi også nødt til at vise, at demokratiet kan levere løsninger på de berettigede bekymringer, folk går rundt med. 

Ingen steder mærkes dette mere tydeligt end på migrationsområdet.

Derfor har vi foreslået en tredobling af midlerne til migration og grænseforvaltning i det næste budget. 

Formålet er at blive i stand til at styre migration på effektiv vis og beskytte vores ydre grænser.

Men der er tydeligvis behov for mere end det.

Befolkningerne i Europa har bevist, at de er klar til at hjælpe de mennesker, som flygter fra krig og forfølgelse.

Men frustrationerne vokser, når folk får det indtryk, at vores regler ikke overholdes. 

Derfor er vi nødt til at styrke vores indsats.

Vi har behov for et system, der er menneskeligt uden at være naivt.

Vi er nødt til at arbejde seriøst med at tilbagesende afviste asylansøgere til deres hjemlande.

Det kan ikke passe, at det kun er 20 procent af de personer, der får inddraget deres opholdstilladelse, som rent faktisk forlader Europa.

Vi har derfor behov for hurtigt at nå til enighed om det fælles EU-system for tilbagesendelser.

Vi må ikke spilde mere tid.

Og vi er også nødt til at sikre, at vi gennemfører pagten om migration og asyl fuldstændig, så snart den træder i kraft.

Den er streng men fair.

Og den vil kun fungere, hvis alle yder deres.

Medlemsstater fra både nord og syd, øst og vest.

Vi vil naturligvis altid leve op til vores internationale forpligtelser.

Men det er os i Europa og ikke menneskesmuglere og menneskehandlere, som bestemmer, hvem vi lukker ind og på hvilke betingelser.

De tjener millioner og atter millioner på deres kyniske, falske og fatale løfter.

Derfor skal vi ødelægge deres forretningsmodel.

Antallet falder godt nok samlet set, men alt for mange forsøger stadigvæk at passere grænserne på ulovlig vis eller omkommer undervejs.  

Vi skal samarbejde med sociale medieplatforme om at gøre en ende på onlineplanlægning af og -reklame for migrantsmuglingsoperationer.

Vi skal samarbejde tættere med luftfartsselskaberne, især med hensyn til problematiske ruter som dem til Belarus.

Og kun hvis vi følger pengesporet, kan vi opspore de kriminelle netværk og udtørre deres finansieringskilder.

Og vi har brug for et nyt sanktionsregime, der tager sigte på menneskesmuglere og menneskehandlere.

For at indefryse deres værdier.

For at indskrænke deres bevægelsesfrihed.

For at afskære dem fra deres gevinster.

Menneskesmugling er en grusom og forbryderisk profession, som ingen menneskesmugler må slippe ustraffet fra i Europa.

Ærede medlemmer

Min pointe er enkel.

Hvis et anliggende betyder noget for Europæerne, så betyder det noget for Europa.

Vi har en varig forpligtelse til at levere.

Vi har i løbet af sommeren alle set billederne af brændende skove og byer i Europa.

Mere end en million hektar brændte.

Det svarer til en tredjedel af Belgien.

Skadernes omfang er enorme.

Og vi ved, at dette ikke er et engangstilfælde.

Klimaændringerne gør hver sommer varmere, mere barsk og mere farlig.

Dette er årsagen til, at vi skal optrappe vores indsats med hensyn til tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer samt naturbaserede løsninger.

Men vi er også nødt til at give os selv de nødvendige redskaber.

Derfor vil vi foreslå oprettelsen af et nyt europæisk brandbekæmpelsesknudepunkt med base på Cypern, som også kan yde støtte til vores regionale naboer.

Vi ved, hvilken forskel vores civilbeskyttelsesmekanisme kan gøre.

Hen over sommeren blev 760 modige europæere sendt rundt til alle hjørner af Europa.

De løb bogstavelig talt i retning af flammerne.

Og jeg vil gerne afslutte min tale med en hyldest til dem – brandfolkene, piloterne, besætningerne.

Alle, der stillede op.

Jeg vil gerne fortælle historien om en gruppe på 20 græske skovriddere.

De er specialister i at tæmme selv de voldsomste skovbrande,

Da der udbrød brande i Asturiasregionen, anmodede Spanien Europa om støtte.

Og Grækenland besvarede anmodningen.

Flammerne var så enorme, at røgen kunne ses fra rummet.

Men over fem dage stod de 20 græske skovriddere skulder ved skulder med deres spanske kolleger.

Mens flammerne åd sig tættere på landsbyen Genestoso, kæmpede de dag og nat for at inddæmme infernoet.

Og til sidst fik de – sammen – tæmmet ilden, og landsbyen blev reddet.

Ærede medlemmer,

det er en stor ære at byde velkommen til en af disse helte i dag.

Lederen af det græske team, Løjtnant Nikolaos Paisios.

Hr. Løjtnant, Kære Paisios

Dit mod inspirerer os alle.

For din styrke, dit engagement og dit ekstraordinære lederskab:

ευχαριστώ – til dig og dit team af europæiske helte.

Ærede medlemmer

Dette er Europa som ét samfund.

Dette er det Europa, som jeg elsker.

Dette er det Europa, som vi for alt i verden må beskytte.

Og vi er nødt til at gøre det sammen.

Jeg vil samarbejde med dette parlament og alle proeuropæiske, demokratiske kræfter om at levere resultater for europæerne.

Jeg arbejder på en række lovgivningspakker, der skal styrke dette proeuropæiske flertal.

Og jeg er så begejstret for, kære Roberta, at det er lykkes os at forny rammeaftalen mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Dette vil blot styrke vores samarbejde.

Og aftalen vil sætte os i stand til at arbejde på de reformer, der reelt er behov for.

For jeg støtter Europa-Parlamentets initiativret.

Og det er min holdning, at vi er nødt til at overgå til kvalificeret flertal på nogle områder, eksempelvis inden for udenrigspolitik.

Det er på tide, at vi fjerner de håndjern, kravet om enstemmighed lægger os i.

Pointen er, at vi skal sikre, at vores Union agerer hurtigere og kan levere resultater for europæerne.

For det er den måde, hvorpå vi sammen kan vinde denne kamp.

For at skabe Europas uafhængighedsøjeblikke.

Og lad os huske på, at vi altid har skullet kæmpe for vores friheder.

Fra den generation, der kæmpede med næverne på tværs af vores kontinent.

Til den illegale presse, der hold frihedens flamme i live på tværs af Central- og Østeuropa under den kolde krig.

Eller de "Forest Brothers" i de Baltiske lande, som ved enhver lejlighed gjorde modstand mod den sovjetiske undertrykkelse.

Denne kamp er en helt central del af, hvem vi er som europæere.

For 80 år siden var vores kontinent helvede på jord.

For 40 år siden var vores kontinent delt af en mur.

Men i begge tilfælde besluttede europæerne at kæmpe for en bedre fremtid.

At samle kontinentet – og gøre det stærkt.

Og dette er, hvad jeg vil stræbe efter at gøre hver eneste dag.

Længe leve Europa.