Ole Friis (V) er af bestyrelsen i Venstre Aalborgs Kreds Vest udpeget som folketingskandidat, og han vil sandsynligvis blive officielt udpeget i december. Det skriver TV 2 Nord.
Han er afløser for Søren Gade (V), der ved sidste valg trak 29.000 stemmer hjem. Søren Gade forlader Folketinget og stiller op til europa-parlamentsvalget.
70-årige Ole Friis er næstformand i kommuneforeningens bestyrelse i Aalborg og stillede op til byrådet i Aalborg Kommune ved kommunalvalget i 2017. Han blev ikke valgt ind.
Om at overtage Søren Gades plads siger han til TV 2 Nord:
"Det bliver rigtig svært at overtage efter Søren Gade, men jeg tager kampen op og klør på med de evner, jeg nu har. Vi skal helst bevare de fire mandater, vi har i Nordjylland, og der vil jeg gerne være en del af holdet, der kæmper for det, og så må vi se," siger Ole Friis.
Ole Friis er indstillet af bestyrelsen som kredsens folketingskandidat, men han bliver først officielt valgt ved kredsforeningens opstillingsmøde 13. december. Han er indtil videre den eneste opstillede.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster


























